Katolik: Aarhus-katolikker fornyer gudstjenesten

Mange forbinder den katolske kirke med faste ritualer mere end personlig tro på Jesus. Men også blandt katolikker er der en strømning, som lægger vægt på et nært forhold til Jesus og på lovprisning og nådegaver, fortæller katolsk forfatter og journalist Malene Fenger-Grøndahl

”Jeg vil meget gerne fortælle andre om Jesus og give dem indtryk af, at Jesus ikke er fjern for os, og at kirken ikke er et sted, man bare kommer som en rutine eller en del af en tradition. I kirken kommer man for at møde Jesus i nadveren og for at lovprise og takke ham. Mange, også katolikker, har nok aldrig erfaret, hvad det vil sige at have et personligt forhold til Jesus, men det er jo det, det hele handler om. Jesus elsker os hver og en og ønsker at være i et tæt forhold til os.”

LÆS OGSÅ: Karismatiske katolikker fornyer kirken

Sådan beskriver 34-årige Jan Zieleśkiewicz, hvorfor han er engageret i det, der i den katolske kirke kaldes nyevangelisering – en bevægelse, der arbejder på at sprede den personlige tro på Jesus, især blandt mennesker, der allerede betegner sig selv som katolikker, men måske aldrig har gjort sig klart, hvad det vil sige for dem personligt, at de er skabt af Gud og elsket af ham.

Katolsk messe og tungetale
Jan Zieleśkiewicz er polak, men har boet i Danmark i en årrække og er meget aktiv i den katolske kirke i Aarhus. Her kommer han til messe hver søndag sammen med sin halvt danske, halvt polske kone og deres to døtre, og her mødes han hver onsdag med 20-25 andre medlemmer af menigheden i et såkaldt Skt. Thomasfællesskab, en gruppe, som har fokus på at lovprise Gud og give plads til, at medlemmernes nådegaver kan virke frit.

Ved deres møder begynder de med en kort messe, som følger de katolske forskrifter og ledes af en af kirkens faste præster. Derefter er der tid til at lovprisning med korte salmer, Taizé-sange og lignende, og der er mulighed for at deltagerne kan give vidnesbyrd om, hvordan de har oplevet Helligånden virke i deres liv i stort og småt.

Ofte er der også flere, som taler i tunger, udtaler profetiske ord eller beder frie bønner. Nogle uger holdes der bibelbaserede oplæg; andre uger deler deltagerne sig i mindre grupper, som går i dybden med en bestemt bibeltekst og udveksler erfaringer.

Nyevangelisering i 82 lande
Det var Jan Zieleśkiewicz, der i april 2008 tog initiativ til dannelsen af det lokale Skt. Thomasfællesskab. Fra Polen kendte han til den nyevangeliseringsbevægelse, der blev sat i gang af José H. Prado Flores, også kendt som Pepe Prado, der blev født i Mexico City i 1947 og efter en stærk omvendelsesoplevelse i 1971 begyndte at arbejde med evangelisering. I 1980 grundlagde han skolen for nyevangelisering, som i dag omfatter cirka 2000 skoler i 82 lande. Jan lærte bevægelsen at kende i Polen og blev inspireret til at oprette et fællesskab inden for menigheden i Aarhus.

LÆS OGSÅ: Katolske karismatikere skaber ny reformation

”Nogle tænker måske, at vi vil ændre på kirkens teologi eller liturgi, men det handler blot om, at vi gerne vil lægge mere vægt på den enkeltes erfaring af Jesu kærlighed,” siger Jan.

Faldt i søvn under meditation
To af de andre faste deltagere i Skt. Thomasfællesskabets møder, ægteparret Klaus og Ruth Aarup, er enige. ”Det var lige præcis det personlige forhold til Jesus, vi savnede udtrykt i kirken, og det har vi i den grad fundet i Skt. Thomasfællesskabet,” siger Ruth, der selv er født i en katolsk familie.

Klaus konverterede for omkring 30 år siden, efter at han i mange år havde været inaktivt medlem af folkekirken og havde søgt spirituel næring forskellige steder. ”Jeg forsøgte mig blandt andet med transcendental meditation, men det kedede mig sådan, at jeg som regel faldt i søvn,” griner Klaus.

”Men så blev jeg introduceret for Jesusbønnen: ’Herre Jesus Kristus Guds Søn, forbarm dig over mig, synder’. Den åbnede en helt anden dimension for mig. Jeg oplevede en kærlighed og hellighed over alle grænser, der fyldte mit hjerte, så det føltes, som om det skulle sprænges. ’Så findes du, Jesus!’, tænkte jeg,” siger Klaus med et stort smil.

LÆS OGSÅ: Med Jesusbønnen bliver rødt lys ikke spildtid!

Mistro i menigheden
Jan Zieleśkiewicz understreger, at Skt. Thomasfællesskabet og hele nyevangeliseringsbevægelsen ikke er i modstrid med katolske traditioner og dogmer. ”Der var lidt mistro fra nogle dele af menigheden, der frygtede, at vi var en karismatisk bevægelse, der ville ændre liturgen og i sidste ende bryde med kirken. Men det er slet ikke det, vi vil. Vi er en bevægelse inden for den katolske kirke, som blot ønsker at lægge større vægt på den enkeltes møde med den levende Kristus,” siger Jan.

Klaus og Ruth Aarup nikker. ”Det er vigtigt, at vi tør give vidnesbyrd om de store og små ting, Jesus gør i vores liv, for det er med til at tænde og styrke troen i andre,” siger Ruth. Og Klaus supplerer: ”Vi skal ikke opføre os som telefonsælgere eller de aggressive sælgere, der står på gader og stræder for at sælge mobilabonnementer. Men jeg synes også, at vi skal vove noget. Frikirker har sjældent denne berøringsangst over for at gå ud på gader og stræder og tale direkte med mennesker. Så en gang med tiden ser jeg det som en mulighed, at vi går ud på Strøget og kontakter folk.”

Pinsekirken inspirerer
Nyevangeliseringen fik opbakning under Pave Benedikt, men vil formodentlig komme til at stå endnu stærkere under Pave Frans. I hvert fald har Pave Frans et indgående kendskab til den pinsevækkelse, der har fundet sted i Latinamerika, og som i høj grad udfordrer den katolske kirke på ’det katolske kontinent’, som det tidligere blev kaldt.

Mange katolikker er konverteret til pinsekirken, men der er også sket noget andet: Den katolske kirke i Latinamerika har ladet sig inspirere af pinsebevægelsen, og mange steder er der nu inkorporeret karismatiske elementer i den katolske praksis. Det bakker Pave Frans op om, og ikke mindst er han fortaler for, at kristne ikke skal grave sig ned i alt for stor alvor, men skal turde give glæden ved evangeliet plads.

Pave Frans’ første såkaldt ’apostoliske formaning’, som udkom i november sidste år, havde netop titlen Evangelii Gaudium (Glæden ved Evangeliet), og her opfordrede pave Frans de troende til at begynde et ”nyt kapitel af evangelisering” kendetegnet af glæde. Han skrev blandt andet: ”Glæden ved Evangeliet fylder hjertet og livet hos dem, der møder Jesus”, og han opfordrede kristne til ”et fornyet personligt møde med Jesus Kristus”.

LÆS OGSÅ: Stop karismatisk jagt på helligåndsoplevelser

Desuden skrev han: ”Der findes kristne, hvis liv minder om en faste uden en påske”. Så her, hvor påskens opstandelsesglæde er i frisk erindring og forhåbentlig stadig sidder i kroppen på os, er det nok værd at lægge sig pavens ord på sinde – og glæde sig over, at det personlige møde med Jesus og glæden ved evangeliet kan forene kristne på tværs af kirkepolitiske og teologiske skel.

Malene Fenger-Grøndahl er katolik, journalist og forfatter og panelist ved kristendom.dk.