Klassiker

Birgitte Stoklund Larsen om Bibelens metaforik

Et år uden vækst; det er ifølge Børsen den tid, en ørkenvandring tager, funderer Birgitte Stoklund Larsen. Foto: Arkiv Foto: Leif Tuxen

Israelitternes ørkenvandring tog fyrre år, i dag kan en sådan klares på halvanden time. Akademileder Birgitte Stoklund Larsen funderer over bibelmetaforik i sportsverdenen

Det blev i dag afsløret, at Birgitte Stoklund Larsen bliver Bibelselskabets nye generalsekretær. Læs hendes refleksion over bibelmetaforik her.

Der er gået inflation i ørkenvandringer. Israelitterne vandrede fyrre år i ørkenen, før de nåede landet, der flyder med mælk og honning. De tørstede og sultede, brokkede sig, faldt fra og faldt tilbage. Efter alle de mange år kunne Moses, israelitternes leder, synge om, hvordan Gud fandt folket i den hylende ødemark, holdt øje med det og passede på det som sin øjesten. Fyrre år, se det er en ørkenvandring.

I dag varer en ørkenvandring lige omkring halvanden time; den tid det tager at spille en foldboldkamp. ”Holland vandt efter ørkenvandring i Sao Paolo”, lød det eksempelvis i en overskrift i Tipsbladet i forbindelse med det igangværende VM i fodbold i Brasilien. 

Men det kan gå meget hurtigere: ”Danmark i nydelig ørkenvandring”, skrev Jyllands-Posten tidligere på året om en håndboldkamp. En ørkenvandring på blot en time, altså. 

LÆS OGSÅ: "Religion spiller klar rolle på banen"

Ifølge Ordbog over det danske Sprog er en ørkenvandring ”langvarig, kedsommelig og meningsløs virksomhed”. Israelitternes vandring var langvarig, men ifølge Mosebøgerne ikke hele tiden kedsommelig eller meningsløs. 

Moses er en ren taberhistorie
I sport gør man alt op i tabere og vindere. ”Horsens vandt ørkenvandring mod Lyngby”, kunne man i maj læse på indkast.dk. Moses er en ren taberhistorie. Fyrre års vandring, og så kom han ikke engang ind i det forjættede land. Han måtte nøjes med at se det på afstand, før han døde på Nebo-bjerget. 

Men i kulturverdenen så? Her har man trods alt sans for episke forløb, der gøres op i andet end tabere og vindere. Også her findes ørkenvandringer. I Ekstra Bladet kunne man for eksempel læse om en ”ørkenvandring på orange” i en anmeldelse fra Roskilde Festivalen. Det var i 2013, vejret var dejligt; det var ikke venligt ment.

LÆS OGSÅ: 
Når livet er en ørkenvandring

Erhvervslivet har lidt længere horisonter og derfor også noget længere ørkenvandringer. Et år uden vækst; det er ifølge Børsen den tid, en ørkenvandring tager.

Moderne bogstavelig ørkenvandring giver personlig udvikling
Vi skal til det mere terapeutisk-religiøse, før ørkenvandring kaster noget positivt af sig. På Caminoen, pilgrimsvejen mod Santiago de Compostela i det nordlige Spanien, går vandrerne i otte dage over Meseta-sletten. 

Pilgrimme fortæller typisk, at netop denne ret kedelige strækning blev en af de vigtigste i den mentale rejse, der er en del af den fysiske vandring. I dag giver ørkenvandring personlig udvikling. I Mosebøgerne giver de fyrre år i ørkenen et folk identitet. 

Det er ferietid. Tid til at overgive sig til langvarig, kedsommelig og meningsløs virksomhed; til en VM-kamp eller to og fyrre minutter med Tour de France. Måske ørkenvandringen i dag er et sted i det forjættede land?

Birgitte Stoklund Larsen er akakademileder på Grundtvig-Akademiet og redaktør af Dansk Kirketidende.

VM i fodbold er i fuld gang, og aviserne flyder over med historier om 'ørkenvandringer'. Der er dog langt fra den bibelske ørkenvandring til den ørkenvandring, som blandt andet Holland, ifølge sportsjournalisterne, var på i Brasilien, skriver Birgitte Stoklund Larsen, der er akademileder på Grundtvig-Akademiet og redaktør. På billedet ses midtbanespiller for Schweiz, Xherdan Shaqiri, efter en tabt kamp mod Argentina ved VM i fodbold,1. juli 2014.