Misforståede bibelvers

"Moderne mennesker ønsker ikke at sætte deres lys under en skæppe"

"Måske er det ret godt, at 'Den Nye Aftale' forlader skæppen til fordel for en krukke. For moderne mennesker ved næppe, hvad en skæppe er," skriver professor Johannes Nørregaard Frandsen, der også er leder af H.C. Andersen-Centeret i Odense.

Du skal ikke sætte dit lys under en skæppe, lyder formuleringen. I dag er vendingen drejet fra et spørgsmål om den fælles tro til den personlige karisma og selvfedme, vurderer professor Johannes Nørregaard Frandsen

Det moderne menneske ønsker ikke begrænsninger. Vi ser det ofte som et ultimativt mål i livet at blive synlige og lade vort lys skinne. Det har positive og negative sider, men det er under alle omstændigheder en måde at forstå omverden og os selv i den på. 

Denne forståelse rækker også ind i læsningen af vers fra Bibelen, og det farver den måde, vi lader sådanne tekster indgå i den almindelige sprogbrug.

Man sætter ikke et lys under en skæppe
En af de formuleringer, som ofte høres refereret, citeret eller genbrugt på pudsige måder, er fra Bjergprædiken, altså Matthæusevangeliet kapitel 5, vers 15, hvor det hedder: ”Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset.” 

Jesus og evangeliet henviser til troen som jordens salt, der skal indgive kraft og retning på jorden og i menneskeheden. Lyset er Guds, og det skal lyse for alle, når det bæres frem af troen og de troende.

Formuleringen gentages igen og igen i hverdagssproget, ligesom mange journalister kan lide vendingen. 

LÆS OGSÅ: Jesus inviterer os til at leve i kærlighed

Nogle gange optræder formuleringen forvansket, som når jeg for et par år siden noterede mig denne formulering fra et radioprogram: Du skal ikke lade dit lys skæppe! Den formulering, der ellers oftest bliver brugt, er: Du skal ikke sætte dit lys under en skæppe.

I dag betyder denne vending, at du ikke skal holde dig tilbage. Der er jo også kommet et ”du” og en personliggørelse ind i den oprindeligt bibelske vending. 

Nu betyder den, at du ikke skal hæmme dit eget lys og ikke tilbageholde din egen strålende glorie. Den moderne, narcissistiske personlighed slår til, så lyset og troen er erstattet af personlighedens egen drøm om at lyse. 

Sådan kan man i al fald opfatte den moderne brug af vendingen. Du skal tro på dig selv, du skal lade dit lys stråle, så du er synlig i din omverden. Derfor skal du ikke sætte dit lys under en skæppe. 

Verset er i Den Nye Aftale fra 2007 søgt moderniseret, så lyset er blevet til en olielampe, som man ikke gemmer væk under en krukke, men stiller frem, så den kan skinne for alle i huset. 

LÆS OGSÅ: Hvordan finder jeg en bibel, jeg kan forstå? 

Troen og dermed lyset er for alle, ikke fra individet, der ønsker at lyse over alle (andre). Det er en væsentlig forskel, ja, forskellen på tro og selvtro.

Ved vi hvad en skæppe er?
Måske er det ret godt, at Den Nye Aftale forlader skæppen til fordel for en krukke. For moderne mennesker ved næppe, hvad en skæppe er. Jeg prøvede for nogle år siden, ganske uvidenskabeligt, at lave en lille rundspørge blandt unge under forskellige uddannelser, om hvad de mente, en skæppe var. 

Der var ikke mange, som vidste, hvad det var for en fætter, skønt flere af dem faktisk samtidig kendte udtrykket om, at du ikke skal putte dit lys under sådan én.

En skæppe er, som læserne af dette stykke naturligvis ved, et kar eller en håndskovl hulet i træ eller skabt af en bødker, som opmåler en ottendedel tønde. Sådan en ottendedel tønde svarer til 17,39 liter. Det er jo skæppelet at huske, ikke?

Så en skæppe er altså et mål og en måleenhed, som især hører landbosamfundet og kulturhistorien til. Det var et ganske almindeligt brugsredskab, der mistede betydning, fordi det blev afskaffet som officiel måleenhed i 1907.

I dag måler den noget andet. For moderne mennesker ønsker ikke at sætte deres lys under en skæppe. De vil have lov til at lyse frit og længe. Men i forhold til Bjergprædikenen og verset hos Matthæus, så er vendingen drejet fra et spørgsmål om den fælles tro til den personlige karisma og selvfedme.

Johannes Nørregaard Frandsen er professor og leder af H.C. Andersen-Centeret i Odense.