Den drilagtige arvesynd

Den drilagtige arvesynd


A FOR ARVESYND ved Johannes Møllehave

Logo for abc

Intet menneske begynder menneskehedens historie forfra. Vi overtager vores liv på bestemte vilkår: Vi er ikke udødelige, og vi er ikke syndfri. Derfor understreger arvesynden, at vi hænger sammen med slægten


Det er en mere talende end tiltalende tilfældighed, at arvesynd begynder med det første bogstav i alfabetet. Den, der skal lære alfabetet, må begynde med A, og den, som vil forstå, hvad kristendommen er, må begynde med arvesynden.

Sætningen ”Vi er fælles om arvesynden” er ikke bare en sætning. Den er en forudsætning. Den er for kristendommen en lige så given forudsætning som sætningen ”Alle mennesker er dødelige”.

Kristendommen forudsætter et fald. Vi er ikke længere i Paradis, og med faldet kom døden og synden ind i verden. Augustin siger det sådan: Da mennesket ikke ville, hvad det kunne, kunne det siden ikke, hvad det ville.

Adam og Eva kunne have ladet være at overtræde forbudet - men de ville ikke. Og fordi de ikke ville, hvad de kunne, kunne de efter faldet ikke, hvad de ville.

De gamle kirkefædre kaldet det felix culpa, et lykkeligt fald - dels fordi faldet gjorde os til mennesker, dels fordi vi ikke kan frelse os selv hverken fra døden eller synden. Luther sagde, at det vigtigste af hans mange skrifter var hans bog om den trælbundne vilje fra 1525.

Den handler om arvesynden, om frelsens forudsætning, om viljens bundethed i forhold til Gud.


Edens Have

Søren Kierkegaard skrev under to falske navne to bøger i 1844, som begge drejer sig om arvesynden. Den ene handler dels om den angst, der var en forudsætning for, at Adam og Eva lod sig friste og faldt ud af Paradiset - og dels om den angst, som blev følgen af faldet.

Bogen hedder ”Begrebet Angest”, og dens sidste kapitel peger på angstens modsætning - modet eller troen, som er den anden bogs tema. Den hedder Philosophiske Smuler. Kierkegaard er selvfølgelig klar over, at ordet arvesynd er et drilagtigt ord: Det, vi arver, kan vi jo ikke gøre for. Øjenfarve eller genetiske sygdomme, det være sig fysiske eller psykiske.

I vore dage kan man efter en DNA-test påvirke visse gener og undgå visse følger, men ligegyldigt, hvor langt man kommer i den retning, vil man ikke kunne skabe det synd-fri menneske. Hvis det lod sig gøre, var det nemlig ikke et menneske, men en slags computer.

Kierkegaard ser godt modsigelsen og drilleriet i ordet arve-synd. Arven er ikke mit ansvar, men synden og skylden er mit ansvar.

Alligevel fastholder Kierkegaard arvesynden, fordi den understreger, at vi hænger sammen med slægten - intet menneske begynder menneskehedens historie forfra. Vi overtager vores liv på bestemte vilkår: Vi er ikke udødelige, og vi er ikke syndfri. Og dog er Kierkegaards påstand, at den enkelte ikke er mere ufri, end at han eller hun kan handle og dermed også har et helt personligt ansvar - der ligger vægten på anden del af ordet arvesynd.

På den ene side deler vi vilkår med vores slægts - og hele menneskehedens-historie, på den anden side skriver den enkelte selv historie med sit liv. Enhver af os har en frihed, vi sætter over styr. Arvesynden gør os mindre end englene, men større end aberne.

Der er dem, der mener, at synden kan gradbøjes - større eller mindre synder. Arvesynden kan derimod ikke gradbøjes. Den er vi fælles om. Og ingen kan frelse sig selv fra den. Faldet er dog ikke det sidste. Der er en genløsning. Den som fik Guds Søn til at forlade himlen for at lyse på jorden:

"Hvad har dig hos Gud bedrøvet
Og hvad elsked du hos støvet
at du ville alt opgive
for at holde os i live
og dig at meddele hel?
Kærligheden, hjertegløden."

Når man har sagt A må man også sige B. Når man har sagt Arvesynd melder ordet Barmhjertighed sig af sig selv.

Den der allerede lød i Arons velsignelse som lyder ved hver Gudstjeneste: Herren velsigne og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig. Herren løfte sit åsyn på dig og give dig sin fred.


Del artiklen med dine venner:



Johannes Møllehave. Foto: Leif Tuxen
Tegninger: Gustave Doré

  • Tekst: Johannes Møllehave.
  • Født 1937, præst, forfatter og foredragsholder.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.


Logo for abc
Foto: Leif Tuxen. Tegning: Gustave Doré

  • Af Johannes Møllehave
  • Født 1937, præst, forfatter og foredragsholder.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.

Prøv Kristeligt Dagblad i fire uger gratis

Kristeligt Dagblads logo



rubrik PC tablet rubrik small and mobile
arvesynd barmhjertighed cølibat dommedag evighed frelse og forsoning gode Gud helligånd israel jesus kors og kærlighed lidelse menneske nadver opstandelse pinse qumran retfærdighed salig tro og treenighed under velsignelse xenofobi ydmyghed zion ære øvrighed åbenbaring


Del artiklen med dine venner: