Kødets lyst og ulyst

Kødets lyst og ulyst


C FOR CØLIBAT ved Ebbe Kløvedal Reich

Logo for abc

Jesus mente noget vigtigt med at sige, at den, der elsker meget, skal meget være tilgivet. I cølibatet er man helt fri for at elske på en bestemt måde og har derfor ikke på netop den måde behov for tilgivelse


Cølibat er det latinske ord for den ugifte stand. Den har siden omkring 1100 været påkrævet af præster i den katolske kirke. Men bag kravet ligger et hedt skænderi, som begyndte allerede i den tidlige oldkirke, og som i forskellige forklædninger er fortsat lige siden - også i den lutherske kirke.

Der er to helt forskellige argumenter for cølibatet. Det "fornuftige" understreger det formålstjenlige i, at præster ikke har forsørgerbyrder og familiehensyn, der kan aflede energien fra kaldet - og frem for alt ingen arvinger. Moderkirken er enearving, og det er jo praktisk nok for den.

Det andet argument er mere interessant. Det grunder sig på en almindelig fordømmelse af kødets lyst. En lang række af oldkirkens helligste mænd hævdede, at den erotiske tiltrækning mellem mand og kvinde er djævlens mest udspekulerede og derfor mest udbredte fristelse. Både Antonius og Augustin udmalede de frygtelige kvaler, de havde med at modstå den fristelse. Den kunne vel at mærke ikke ophæves ved et giftermål. Den hellige Jeronimus kaldte ægteskabet for "et smudsigt, skjult begær". Origenes, der var en tiltrækkende mand, gik til den yderlighed at kastrere sig selv for at løse problemet en gang for alle.

Men hvorfra stammede denne hidsige forsagelse af kødets lyst? Den spæde begyndelse til den kan findes i den klassiske jødedom. I Tredje Mosebog kan man f.eks. læse, at tempelpræsterne skulle forberede sig til altertjenesten ved at holde fingrene fra deres hustruer. Jesus selv sagde intet definitivt om disse sager. Men Paulus fastslår i Første Korintherbrev, at ægteskab kun er tilladeligt for folk, der ikke magter at leve afholdende. Og i Første Timotheusbrev understreges det, at biskopper i hvert fald kun har lov til at gifte sig én gang.

Det var dog ikke alle oldkirkens lærere, der blev kønsligt afholdende på grund af disse bibelske antydninger. Pelagius hævdede tværtimod, at "den erotiske forening af kroppene, tillige med iveren, lysten, tilfredsstillelsen og sædafgangen - alt dette blev skabt af Gud og er i sig selv prisværdigt og naturligt". Men det var for stærk kost. Pelagius blev bortdømt som kætter (dog ikke kun af den grund).


Aaron

Et andet og mere udbredt kætteri, som oldkirken rensede sig for, var det gnostiske. Gnostikerne hævdede, at denne verden er skabt af Satan eller Demiurgos og ikke af Den Højeste Gud. Derfor gjaldt det om at gøre sig fri fra alle jordiske behov, ønsker, lyster og laster for at komme i forbindelse med Gud. Den katolske kirke forkastede den lære, fordi den bagtalte Guds skaberværk. Men præcis hvad angår seksuallivet, var den altså enig med gnosticismen.

Efterhånden blev luxuria (vellyst/liderlighed) ligefrem ophøjet til en af de syv dødssynder.Det er værd at understrege, at det udelukkende var mænd med teologiske ambitioner, der skændtes om disse sager. Op igennem den tidlige middelalder vandt cølibat-tilhængerne blandt dem frem. Indimellem (f.eks. i Danmark under kong Niels) var de så stærke, at de kunne forfølge og bortjage de gifte præster. Og ved et par kirkemøder lige efter 1100 blev cølibatet så endeligt og uigenkaldeligt knæsat af paven. Det gjorde nu langtfra alle katolske gejstlige seksuelt afholdende. Det var meget almindeligt at hygge sig med en slegfred eller nøglepige eller husholderske (uden arveret, forstås). Da Luther giftede sig med Catharina von Bora, gjorde han det ikke mindst, fordi han mente, at et trofast ægteskab er en ærgrelse for djævlen. Det gør jo en ende på utugten og hykleriet: "For at det i nogen måde skulle være lettere at bevare kyskheden, har Gud befalet ægtestanden, så enhver har sin givne del og lader sig nøje dermed."

Den danske præstestand fulgte hans eksempel, giftede sig og gjorde sig endog meget frugtbar. Men utugten og hykleriet flyttede med ind i den lutherske præstegård. Hvad enten præsten selv holdt sig på dydens smalle sti og gjorde anklager for ægteskabsbrud og hor til et af de tunge våben i kampen mod menighedens ukristelige levned - eller præsten selv faldt i og var sin hustru utro (eller omvendt). I hvert fald var de danske præster ikke længere hævet over den almindelige kønsmoral eller mangel på samme. Det gjorde kirkens forkyndelse mere jordnær. Ægteskabet overtog cølibatets rolle og blev helliggjort som en slags livslangt "cølibat for to". Derfor nægtede de lutherske præster for det meste at vie såvel kvinder med børn som fraskilte.

I vore dage er der kun sporadiske reminiscenser tilbage af denne kønslige kirketugt. Men det er stadig et særkende ved stort set al bekendende kristendom, at den fordømmer det frie seksualliv. Det kan der være mange gode grunde til, det er klart. Det er jo smækfyldt med fristelse, synd, skyld og skam. Men det er lige så klart, at Jesus mente noget vigtigt med at sige, at den, der elsker meget, skal meget være tilgivet. I cølibatet er man helt fri for at elske på en bestemt måde og har derfor ikke på netop den måde behov for tilgivelse. Det store spørgsmål er, om det i sig selv er værd at stræbe efter.


Del artiklen med dine venner:



Ebbe Kløvedal Reich. Foto: Leif Tuxen
Tegninger: Gustave Doré

  • Tekst: Ebbe Kløvedal Reich.
  • Født 1940, død 2005. Historiker, forfatter og politisk debattør.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.


Logo for abc
Foto: Leif Tuxen. Tegning: Gustave Doré

  • Tekst: Ebbe Kløvedal Reich.
  • Født 1940, død 2005. Historiker, forfatter og politisk debattør.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.

Prøv Kristeligt Dagblad i fire uger gratis

Kristeligt Dagblads logo



rubrik PC tablet rubrik small and mobile
arvesynd barmhjertighed cølibat dommedag evighed frelse og forsoning gode Gud helligånd israel jesus kors og kærlighed lidelse menneske nadver opstandelse pinse qumran retfærdighed salig tro og treenighed under velsignelse xenofobi ydmyghed zion ære øvrighed åbenbaring


Del artiklen med dine venner: