Dommedags-
rædslen

Dommedags-
rædslen


D FOR DOMMEDAG ved Johannes Møllehave

Logo for abc

Dommedag har vakt enorm rædsel og angst for fortabelse. Men dommedag er ikke vredens dag, for Gud fordømmer ikke, når han dømmer


D-dag. Det betyder den dag, de besatte lande blev befriet - betyder dommedag det samme? Det tror jeg af mit fulde hjerte, og det har jeg lært af Martin Luther, som i en salme skriver:

Nu siger han: Kom hid til mig, tag evigt liv til gave!
Jeg led den bitre død for dig, at du den arv skal have;
nu er jeg din og du er min, min bolig skal og være din,
os skal ej fjenden skille.

Dommedag er altså ikke vredens dag. Gud fordømmer ikke, når han dømmer. Det ved Luther kun fra troen på Kristus:

Jeg led den bitre død for dig, at du den arv skal have.
Jeg er skrevet ind i Guds (nye) testamente. Indsat som arving.

Luther fandt melodien i en dansevise, hvor manden og kvinden i dansen siger: "Nu er jeg din, og du er min". Det er en kærlighedserklæring. Men det er jo ikke sikkert, den holder.

Luther satte nye evangeliske ord på dansevisen. Men lige netop den linje beholdt han: "Nu er jeg din, og du er min" - men det er Kristus, som taler. Han stiller sig i den dømtes sted. Hvor har mennesker i tidens løb været skræmte for dommedag.

Hvor har dommedag vakt rædsel og fortabelsens angst for døende mennesker. Jeg husker et menneske, jeg var præst for. Han var efter en brand blevet så beskadiget af brandsår over hele kroppen, at man ikke kunne redde hans liv. Han lå og skreg voldsomt af smerter, og så råbte han til mig: "Det værste er ikke, at smerterne er så frygtelige nu. Lægerne har jo også lovet mig, at jeg dør af det, og at det slutter altsammen. Nej, det værste er, at jeg skal brænde op i al evighed, fordi jeg ikke har levet, som jeg burde - fordi jeg er fortabt".

Dommedag hører vist til forestillinger, der stammer fra persisk religion. Men vi møder dommedagen i Det Gamle Testamente f.eks. i Daniels Bog.


Dommedag

I de ældste lag i Det Gamle Testamente er dommedagen den dag, hvor folket, det jødiske folk, dømmes samlet. Men begrebet udvikler sig, så det ikke længere er folket, men individet, den enkelte, der står til regnskab på dommens dag. Den yderste dag som dommedagen også kaldes, hvor det er Gud selv, der dømmer.

Manden, der lå der med brandsår og var sikker på, at han skulle brænde op i al evighed, må have fået sin dommedagsrædsel fra Johannes Åbenbaring, som ikke anbefales svage sjæle. I dette skrift om de sidste tider udpensles de værste rædsler om mennesker, der kastes i svovlsøen. Den, som tror på nåden, må kalde det et ukristeligt skrift.

I kapitel 25 i Mattæusevangeliet hedder det om dommedagen:

"Men når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da skal han sætte sig på sin herlighedstrone.

Og alle folkeslag skal samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene.

Da skal Kongen sige til den ved sin højre side: 'Kom hid, min Faders velsignede! Arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt.'

'Thi jeg var sulten og I gav mig at spise, jeg var tørstig og I gav mig at drikke; jeg var fremmed og I tog jer af mig; jeg var nøgen og I gav mig klæder; jeg var syg og I så til mig; jeg var i fængsel og I så til mig; jeg var i fængsel og I besøgte mig'.

Da skal de retfærdige svare ham og sige: 'Herre! når så vi dig sulten og gav dig mad, eller tørstig og gav dig at drikke?

Når så vi dig fremmed og tog os af dig, eller nøgen og gav dig klæder?

Når så vi dig syg eller i fængel og besøgte dig?'

Og Kongen skal svare og sige til dem: 'Sandelig siger jeg jer, hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig'."

Dommedag er her rykket nærmere, den er rykket ind i dagligdagen, i det vi har ansvar for og endda i de allermindste overkommelige ting. De, der handlede og hjalp dem, der tørstede, sultede eller var fremmede eller var i fængsel, anede ikke selv, hvad det havde med dommedag at gøre. Men selv når det er i det menneskelige hverdagsliv, det hele afgøres, må vi nok skælve for dommen og ty hen under nåden.

Selv den, der har prædiket mod dommedagsrædslen, kan gribes af forfærdelse, så dybt rodfæstet er angsten. Jeg hørte for nylig om en præst, der på sit dødsleje gav udtryk for, at Gud ikke ville kunne finde ham, når han gik ind i døden.

Min egen trøst ligger i Søren Kierkegaards ord fra den opbyggelige tale om ypperstepræsten. Først gør Kierkegaard rede for, at det ingen af os for alvor kan gøre nemlig sætte os i andens sted, det gjorde Kristus. Han var i den lidendes sted, i den fortabtes sted, i den ensommes sted - kort sagt der var ingen, hvis sted han ikke kunne sætte sig i, fordi han fuldt ud blev menneske. Men så kommer trøsten mod dommens dag - den bedste trøst jeg kender.

Når den straffende retfærdighed her i verden eller hisset i dommen søger det sted, hvor jeg synder med al min skyld, med mine mange synder - da træffer den ikke mig; jeg står ikke mere på det sted; jeg har forladt det; der står en anden i mit sted, en anden, som ganske sætter sig i mit sted; jeg står ved siden af denne anden, ved siden af ham, min forsoner, der ganske satte sig i mit sted...

Eller med Grundtvigs ord:

Ej mer du gruer for dommedag
du ved din dommer har ført din sag
og fra sig selv den vundet.


Del artiklen med dine venner:



Johannes Møllehave. Foto: Leif Tuxen
Tegninger: Gustave Doré

  • Tekst: Johannes Møllehave.
  • Født 1937, præst, forfatter og foredragsholder.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.


Logo for abc
Foto: Leif Tuxen. Tegning: Gustave Doré

  • Af Johannes Møllehave
  • Født 1937, præst, forfatter og foredragsholder.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.

Prøv Kristeligt Dagblad i fire uger gratis

Kristeligt Dagblads logo



rubrik PC tablet rubrik small and mobile
arvesynd barmhjertighed cølibat dommedag evighed frelse og forsoning gode Gud helligånd israel jesus kors og kærlighed lidelse menneske nadver opstandelse pinse qumran retfærdighed salig tro og treenighed under velsignelse xenofobi ydmyghed zion ære øvrighed åbenbaring


Del artiklen med dine venner: