"Vi skal tage sorgen efter en abort alvorligt"

Herhjemme ser vi udelukkende abort som en sejr for kvinder. Men vi skal også oplyse om, at der kan følge stor sorg med at få fjernet et foster. En abort kan blive en reel tragedie i et menneskes liv, skriver diakon og socialpædagog Kathrine Krog Hoffmann

Vi er i Danmark ikke vant til at tale om de følger, det kan få for en kvinde at få foretaget en abort.
 
Men for fire år siden blev jeg bekendt med, at følgerne kan være meget alvorligt. Jeg blev opmærksom på begrebet, Post Abort Syndrom. Jeg blev tavs. Var der virkelig tale om en så omfangsrig problemstilling, at eftervirkningerne havde fået et navn? 

Efter en del research fat jeg ud af, at USA har flere græsrodsorganisationer, som gør en ihærdig indsats for at oplyse, advare om følgerne og hjælpe abortramte. Rachel’s Vineyard Ministry er en af hovedaktørerne og tilbyder et helbredelsesprogram for mennesker, som sørger efter en provokeret abort. 

Deltagere, som tidligere har været i psykologisk behandling, oplever helbredelse på et helt andet plan end tidligere.

Nu er retræten nået inden for Danmarks grænser, og muligheden for helbredelse er rykket et skridt nærmere. Den 11.- 13. september afholder Rachel's Vineyard Ministrydet fjerde retræteophold på Færøerne for abortramte kvinder og mænd.

Jeg har talt med to tidligere retrætedeltagere. Begge taler varmt om retræten og om, hvordan de fandt nyt håb under opholdet.

Post Abort Syndrom (PAS) er beslægtet med diagnosen Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD). Abortoplevelsen kan lagre sig som et traume og udløse PTSD-lignende symptomer. PAS viser sig eks. ved sorg, skam, skyld, vrede, selvhad, isolation og fortrydelse. Det kan udmønte sig i depression, angst, selvmordstanker og nogle gange et decideret alkohol- og/eller stofmisbrug samt spiseforstyrrelser. Symptomerne kan vise sig lige efter aborten og først fem, 10, 20, 30 eller flere år efter.

I Danmark er begrebet stort set ukendt. Vi taler generelt kun overfladisk om abortfølgerne, selvom flere skandinaviske undersøgelser påviser abortens dyre pris.

Men generelt hylder vi abort og ser udelukkende muligheden som en sejr for kvinderne. At få en abort anses i det store og hele for at være "normalt". 

Det er en af grundene til, at jeg tror, at det kan være svært at tale om sorg efter en abort. En anden grund er, at ”man jo selv har valgt det” - i modsætning til en spontan abort. En tredje grund er, at det kan være svært for os at tale om den skyld og den dybe abortfortrydelse, som flere kvinder mærker - nogle først sent efter indgrebet.

Jeg har læst og lyttet til mange personlige, hjerteskærende aborthistorier.

En af dem, jeg bed mærke i, var Charlotte Dawsons beretning. Hun er en australsk berømthed, der begik selvmord efter 14 år med depression. I en bog havde hun forinden fortalt om sin og sin mands abort. Her skrev hun, at det var første gang, hun havde personlig erfaring med depression.

En undersøgelse fra Finland (1987-2012) viste, at risikoen for selvmord var seks gange så høj hos kvinder, som fik foretaget en abort, end hos kvinder, som fødte barnet. Risikoen for selvmord var tre gange så høj hos abortramte kvinder, end hos kvinder, der ikke havde været gravide.

Magasinet Women’s World reporterede i 1991 fra Martina Mahlers studier “Abortion: the Pain No One Talks About”, som viste, at 45% af de abortramte kvinder fik efterfølgende selvmordstanker.

En abort har vidtrækkende konsekvenser. Det er livsvigtigt, at vi herhjemme i Danmark får oplyst om de mentale risici ved abort. Borgerne har krav på at kende konsekvenserne. Sorgen efter abort skal ikke negligeres, den er reel – og en tragedie i mange menneskers liv.

Jeg håber, at tavsheden bliver brudt, og at flere danske kvinder og mænd finder, at deres følelser efter aborten er normale, og at det er muligt at finde nyt håb.

Kathrine Krogh Hoffmann er socialpædagog og diakon og var i 2013 opstillet for Det Konservative Folkeparti ved kommunalvalget i Aarhus med Post Abort Syndrom som mærkesag. I oktober 2014 startede hun facebookgruppen, Post Abort Syndrom, hvor hun kom i kontakt med mennesker, der har haft abort inde på livet.