"Advent er en vigtig højtid i den katolske kirke"

Vi vil gerne fejre en gudstjeneste med alle vore sanser og på den måde møde og lovprise Gud med hele vor person, skriver den katolske diakon Kaare Nielsen Foto: stock.xchng

Advent fejrer vi med adventskrans, roratemesser og julekrybber i den katolske kirke, skriver diakon Kaare Nielsen

I Danmark er vor katolske kirke international. Det er en rigdom, for vi oplever traditioner fra hele verden. Vi kan derved få åbnet vore øjne for ting, vi ikke selv har været opmærksomme på tidligere. Naturligvis er alt ikke lige godt; men grundlæggende kan vi lade os berige af andre mennesker.

Advent er en forberedelsestid
Først er det afgørende at se forskellen mellem advent og jul. Jeg har en fornemmelse af, at mange i Danmark ikke skelner mellem disse to tider. Adventstiden begynder for os ligesom i folkekirken med 1. søndag i advent og slutter med midnatsmessen, hvor så juletiden begynder, som varer frem til Helligtrekonger.

Den er en forberedelsestid, lidt som fasten er det før påske, og dens liturgiske farve er derfor just som i fastetiden lilla. De bibelske tekster lægger da også i en særlig grad op til eftertanke og viser frem til Herrens andet komme. Dette bliver så tydeligt i salmen "Tak og ære være Gud."

Roratemesser peger på verdens lys
I menighederne kan vi fejre roratemesser, det vil sige gudstjenester, hvor der udelukkende bruges levende lys. Det giver en varm stemning, som peger på det lys, vi venter på og som vil oplyse menneskets mørke.

Lyset er et ydre tegn, som taler til vore sanser, og vi vil gerne fejre en gudstjeneste med alle vore sanser og på den måde møde og lovprise Gud med hele vor person. Indgangsverset til en roratemesse er teksten fra Esajas 45,8: RorateCoeli, som kan oversættes til dansk således:

"Lad det dryppe fra oven, himmel,
lad retfærd strømme ned fra skyerne!
Jorden skal åbne sig,
frelsen gro frem,
og retfærd skal spire."

Julekrybber fortæller, at vi skal møde Guds søn
Mange kirker sætter krybben op i begyndelsen af adventstiden for at fortælle om vejen til Betlehem. Der vil være en stald med Josef og Maria, som er undervejs. Krybben husker os på, at vi er på vej til at møde Guds søn. Adventstiden igennem forandres krybben og til sidst bliver Jesusbarnet lagt i krybben ved midnatsmessen den 24. december.

Her ser man julekrybbens forskellige stadier:

1. Maria og englen: Englen kommer til Maria og bebuder hende Jesu fødsel. Maria siger ja.
2. Maria og Elisabeth: De to kvinder står langt fra hinanden, men hver dag kommer de tættere på hinanden. Rejsen var farlig og usikker for Maria.
3. Hyrderne: Hyrdernes arbejde og daglige liv.
4. Vejen til Betlehem: Vejen er lang og slidsomt for Maria og Josef.
5. De tre vise mænd kom fra et fjernt land. Hver dag flytter de tættere på krybben.
6. Jesu fødsel. Juleaften ved midnatsmessen lægges Jesusbarnet i krybben.
7. Besøget af hyrderne: Hyrderne er de første, som besøger Jesus.
8. De tre vise mænd. Selv efter jul forandrer krybben sig, for de tre vise mænd fra Østerland kommer først til stalden til Helligtrekonger.

I en tid havde jeg den store glæde at tjene i menigheden i Silkeborg. Engang kom vor gamle biskop Martensen for at prædike i adventstiden, og vi havde stillet Mariastatuen fra julekrybben frem.

Figuren ser bekymret ud i fremtiden. Biskoppen blev så inspireret af denne opstilling, at han holdt en af sine fremragende prædikener. Han talte om Maria, der som gravid pige måtte have hørt alle de gamle profetier om den kommende Messias. Men hvordan havde hun det med disse profetier, efter at hendes søn Jesus døde på korset?

Den hellige Barbara
Den hellige Barbara fejres den 4. december, og så henter man en forsytia- eller kirsebærgren ind i huset, som lægges i lunkent vand natten over og stilles næste dag i en vase med vand. Knopperne skyder efter nogle dage, og omkring jul bryder blomsterne frem. Det minder om det skud, som brød frem fra Esajas' stub (Es 11,1), og som Barbara gav sit liv for.

St. Nikolaus er meget populær
I katolske lande fejrer man ikke julemanden så meget, men man fejrer Nikolaus, som var biskop fra Myrna og kendt for sin gavmildhed. Børn stiller deres sko eller sokker frem aftenen før festen, og om morgenen er de fyldt med små gaver nødder, appelsiner, småkager og andet rart.

I nogle lande er det just på festen for Nikolaus, at man får sine gaver. Mange menigheder holder en Nikolaus-fest omkring den 6. december. På det præsteseminarium jeg boede i, kom Nikolaus. Vi kunne være sikre på, at der blev hevet frem, hvad vi måtte have lavet af unoder i løbet af det sidste år.

Også på universitetet dukkede Nikolaus op midt i en forelæsning, og alt gik i stå. Professoren fik nogle ting fortalt, som vi nok ellers aldrig ville have sagt til ham. Men naturligvis i al godmodighed.

I mange katolske familier er det ikke julemanden, der kommer med gaver, men Jesusbarnet. Det kan have sin fordel, når børnene bliver ældre og ikke længere tror på julemanden, for Jesusbarnet kan vi nemlig altid tro på.

Adventskransen er et godt billede på kirken
Denne krans bruger vi naturligvis også ligesom mange andre traditioner, som vi kender dem her i Danmark. For mig er det et godt billede på Kirken. Vi har meget, der er fælles og så er der det, som kendetegner den enkelte kirke. Det viser mig, hvor stor Gud er. Han favner os alle.
En god og velsignet adventstid.

Kaare Nielsen er diakon i den katolske kirke og leder af den katolske organisation Missio Danmark