"Vi er på vej mod Jesu genkomst"

Adventstidens forkyndelse skal minde os om, at Guds Rige engang kommer fuldt ud, skriver sognepræst Ivan Jakobsen

En dame fortalte engang, at hun holdt meget af Indre Missions sangbog, for der var en salme eller sang til enhver lejlighed. En drillepind spurgte hende: Hvad ville du så synge, hvis du var blevet kørt over af en sporvogn?

Det er da nemt nok, svarede damen: Ind under jul, hvor er alting trist!

Og jo, - der kan da være trist ind under jul: snefog og kulde og korte dage, som Jonas Lie skriver i sin salme "Ind under jul." Men samtidig er tiden ind under jul en fantastisk tid, med masser af lys og gran alle vegne, med masser af forberedelser og forventninger ikke mindst for børn og barnlige sjæle. Og det må vi hellere end gerne tage del i!

Vi er på vej mod Guds rige
Men hvad er det centrale i "før-juletiden," i adventstiden? Det er jo netop, at vi er på vej. Gennem Adventstiden tænder vi flere og flere lys i adventskransen, og forventningerne til Julens glæder næres og forstærkes. Samtidig mindes vi i gudstjenesternes læsninger om, at vi ikke alene er på vej mod at høre om Jesu komme den første Jul, men at vi er på vej mod noget mere. Vi er på vej mod Jesu Genkomst, - og dermed på vej mod Guds Rige. 

I Guds Rige bliver vi budt velkommen
På omslaget til "Bibelen - Udvalgte fortællinger" ser man to af Esben Hanefelt Kristensens smukke tegninger. De forestiller det samme, Paradiset, Guds Rige. På forsiden ser man en mængde forskellige dyr, fugle, fisk og insekter.

Midt i det hele står en skikkelse klædt i hvidt med udbredte arme. Adam og Eva ville være uafhængige af Gud, og var derfor blevet sat uden for Paradiset. Gud står tilbage i Paradiset, i stadig og stædig kærlighed, med udbredte arme og kalder: Kom hjem!

På bagsiden ser vi igen Paradiset. Men nu er Gud ikke alene. Her er det nemlig Paradiset (eller Guds Rige, som det engang skal blive) vi ser.

Den hellige stad, det ny Jerusalem, er kommet ned på jorden. Det vrimler med hvidklædte skikkelser, kvinder og mænd, børn og voksne, og Gud står der, stadig med udbredte arme, og siger:

"Velkommen hjem."

Esben Hanefelt Kristensens tegninger minder os om Guds Rige, som vi kommer fra, og som vi er på vej til, hvis vi vil. I Bibelen kan vi læse om, hvad Gud har gjort for at nå os.

Vejen hjem til Gud er at følge Jesu ord i Johannes-evangeliet kapitel 3 vers 16 og 17:

"For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved Ham."

I dåben har vi fået Helligånden med syndernes forladelse og det evige liv. Vi må tro Jesu ord, som også lyder ved dåben:

"Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende."

Det betyder ikke, at vi slipper for alt svært, men at vi ikke skal være alene. For Guds Rige var, er også nu og her, - og vil altid være.

Og i Guds time ved verdens ende venter Guds Rige, hvor ordene fra Johannes Åbenbaring kapitel 21 vers 3 - 5 vil blive virkelighed:

"Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet. Og han, der sidder på tronen, sagde: 'Se, jeg gør alting nyt!'"

Guds rige bryder strålende frem
Adventstidens forkyndelse skal minde os om, at Guds Rige engang kommer fuldt ud. At det en dag vil bryde frem, klart og strålende, varmt og kærligt, som flere af adventstidens læsninger fortæller. Det kan ingen djævel rokke ved.

Hvornår kommer Guds Rige så fuldt ud? Hvad der endnu skal ske, før Guds Rige kommer på den måde, - det ved jeg ikke så meget om endnu mindre hvornår. Når jeg alligevel taler og skriver om Jesu Genkomst og Guds Riges komme, skyldes det en serie af drømme, hvor jeg på forskellig vis er blevet mindet om denne måske lidt oversete side af adventstiden.

Det jeg ved, er det, som vi bekender i vor apostolske trosbekendelse, at Jesus Kristus nu er "siddende ved Gud Faders, den Almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde."

Det skal vi minde hinanden om i Adventstiden, og Jesu Kristi genkomst vil indvarsle, at Guds Rige kommer. Det er værd at huske på - og glæde sig til. Og det endda noget, der er meget bedre end den allerbedste juleaften!

Ivan Laurits Jakobsen
Sognepræst