Jul og advent

Sig nærmer advent...

Skikken med adventskranse er oprindelig tysk, og de første adventskranse hang i Sønderjylland i årerne omkring Første Verdenskrig, det vil sige 1914-18. Foto: Iris

På søndag er det første søndag i advent og første dag i det nye kirkeår. For mange betyder dagen også starten på den søde og travle juletid. Men hvad betyder adventstiden egentlig? Bliv klogere her

Ordet advent kommer af det latinske Adventus Domini, som betyder Herrens komme. Det latinske ord adventus bruges om en feltherres hjemkomst, efter han har besejret sine fjender.

I adventstiden forbereder man sig til julen, hvor man fejrer, at Jesus Herren kommer til verden. Derfor var adventstiden oprindeligt en langt mere stille tid, end den er for de fleste i dag.

Læs de 10 vigtigste ting om advent her.

I adventstiden spiller de gammeltestamentlige tekster fra Esajas Bog en afgørende rolle. I Det Nye Testamente tolkes Jesu fødsel nemlig som en opfyldelse af profeten Esajas såkaldte Messiasprofetier.

Læs mere omJesus i Det Gamle Testamente her.

Men første søndag i advent har selvfølgelig også to tekster fra Det Nye Testamente tilknyttet. Her kan du læse adventstekstens anden tekstrække om Jesu ankomst til sine hjemby:

"Han kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op."

Læs restenaf teksten her.

De første generationer af kristne levede i en forventning om, at Jesus ville komme igen i en nær fremtid og holde dom over alverden, mens meget moderne teologi forklarer, at forventningen om Jesu komme hører hjemme i oldtidens verdensbillede og ikke længere kan forstås konkret.

Læs mere omforventningen til Jesu genkomst her.

I dag er adventskransen og adventskaldenderen stærke, folkelige symboler på tiden op mod jul. Men adventskransen er faktisken ret ny gæst i de danske hjem og har en helt særlig historie.

Læs mere omadventskransenher.

Måske har du undret dig over, hvorfor adventstiden lige har lagt sig rundt om fire søndage? Det blev faktisk fastlagt af en af liturgiens store fædre, Pave Gregor den Store.

Se mere om adventstidens oprindelse her:

Første søndag i advent er for mange begyndelsen på juletiden, men det er også nytår - for kirken.

Kirkeåret i den danske folkekirke begynder den første søndag i advent og slutter den sidste søndag efter Trinitatis. Idéen med kirkeåret er således at fortælle hele Jesu historie fra advent til advent.

Læs om kirkeåret her.

I Danmark fik adventskransen for alvor sit gennembrud under besættelsen mellem 1940 og 1945. Her smykkede man sin krans med hvide lys og røde bånd for at holde fast i den danskhed, som var truet af den tyske besættelsesmagt. Foto: Lars Wittrock
I kirken er båndet på adventskransen lilla. Det skyldes, at lilla er kirkeårets symbolske farve for advent, og den er et udtryk for bod og faste. Adventskransen her er fra Engholm Kirke i Allerød. Foto: Jens Nørgaard Larsen