Allehelgen og halloween

Hvert år fejrer Tivoli i København halloween. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Den gyselige højtid halloween falder hvert år den 31. oktober og har siden årtusindeskiftet vundet indpas i dansk kultur. Bliv klogere på halloween og allehelgen her

I udgangen af oktober falder halloween, og første søndag i november falder allehelgensdag. Hvad er forskellen på de to - hvis overhovedet nogen?

Læs alt om halloween og allehelgen her.

Indhold

  • Hvad er allehelgen?
  • Hvad er halloween?
  • Historien bag halloween
  • Samhain
  • Allesjælesdag og souling
  • Krudtsammensværgelsen
  • Halloween udvikles i Nordamerika
  • Hvordan mindes man afdøde verden over?

Hvad er allehelgensdag?

Allehelgensdag er en kristen højtid, hvor man mindes de døde. Mange kirker vil blandt andet bruge gudstjenesten på at læse navnene op på de sognebørn, der er døde i årets løb.

I mange andre lande fejres allehelgensdag den 1. november, men da en ny helligdagsreform blev indført i 1770, skulle allehelgensdag nu falde hver første søndag i november, og denne dag har derfor været fastlagt i den danske folkekirke lige siden.

Martin Luther skulle angiveligt have hamret sine berømte teser op på kirkedøren allehelgensaften i 1517 i den tyske by Wittenburg. Martin Luther angreb katolicismen og blev hovedkatalysatoren for reformationen, og aftenen inden allehelgensdag bruges derfor også på at mindes og fejre reformationen.

Reformationen var et opgør med den katolske forestilling om, at helgener skulle være et særligt bindeled mellem mennesket og Gud, men selvom man officielt gjorde op med helgendyrkelsen, afskaffede de protestantiske lande dog ikke allehelgensdag. Højtiden ændrede i stedet karakter til at være en dag, hvor man i højere grad mindes afdøde bekendte og de betydningsfulde kristne skikkelser, som de katolske helgener trods alt var.

Hvad er halloween?

Hvert år den 31. oktober fejres halloween. Højtiden kendes nok mest som en amerikansk tradition, hvor omdrejningspunktet er uhygge og gys, men halloween har også vundet indpas i Danmark.

Halloween er en sammentrækning af det engelske udtryk for allehelgensaften “all hallows eve”. Selvom ordets etymologi afslører højtidens kristne ophav, er traditionen omkring halloween mere af sekulær og populærkulturel karakter. De kendte halloween-skikke er udviklet i Nordamerika som en sammensmeltning af keltiske, kristne og britiske traditioner.

I den danske folkekirke blev allehelgensaften rykket til at falde aftenen inden den første søndag i november i 1770, hvorimod allehelgensaften fortsat er den 31. oktober mange andre steder i verden. I Danmark er det derfor nemmere at skelne mellem den sekulære halloween-fejring og den kristne fejring af allehelgen.

Historien bag halloween

Skikkene, der udøves omkring halloween, er en sammensmeltning af forskellige europæiske, keltiske og kristne traditioner. Under europæernes kolonisering af Amerika medbragte immigranterne egne traditioner, der i årenes løb udviklede sig til en mere uniform halloween-tradition, der siden har bredt sig til andre dele af verden.

I “Halloween: From Pagan Ritual to Party Night” fra 2002 uddyber historikeren Nicholas Rogers, hvordan halloween er blevet til den tradition, den er i dag, og især tre ting synes at have indflydelse på den nuværende halloween-tradition:

  • Den keltiske højtid samhain.
  • Den britiske “souling”-tradition.
  • Krudtsammensværgelsen, hvor en katolsk undergrundsgruppe planlagde, at springe det britiske parlament i luften, hvad siden udviklede sig til en national højtid.

Samhain

Rogers mener, at halloween har rødder i den gamle, keltiske højtid samhain. Samhain var en høstfest, hvor kelterne markerede sommerens ende og vinterens begyndelse, men det var også en tid, hvor man mente, at der var en særlig overnaturlig aktivitet, og hvor grænsen mellem det hinsides og det jordiske blev brudt. Kelterne var et folkeslag, der i jernalderen især boede i den vestlige del af Europa, og siden har den keltiske kultur udviklet sig særligt i Irland, Skotland, Wales og vestlige dele af England. Det er også her, at mange af de halloween-traditioner, vi kender i dag, opstod, særligt i mødet med kristendommen.

Siden i hvert fald det 4. århundrede havde man haft en eller flere uofficielle kirkelige højtider, hvor man mindes kristne martyrer. I det 9. århundrede indførte den katolske kirke allehelgensdag, der kombinerede de allerede eksisterende martyrs-fejringsdage og tilmed blev en dag, hvor man fejrede de kristne helgener.

Allesjælesdag og souling

I løbet af nogle århundreder efter indførelsen af allehelgensdag etablerede den katolske kirke allesjælesdag, hvor man mindes og bad for de kristne sjæle, som var i skærsilden. Allesjælesdag kom til at falde den 2. november, dagen efter allehelgensdag, og blev efterhånden en veletableret, kristen højtid, hvor man bad for sine afdødes sjæle, fordi man mente, at man ved at bede kunne nedbringe sjælenes tid i skærsilden.

I England og Irland, hvor de keltiske samhain-traditioner efterhånden var uddøde, men hvor overbevisningen om, at der på denne tid var en særlig, overnaturlig aktivitet fortsat levede, udviklede bønnen for de afdøde på allesjælesdag sig til en skik, der blev kaldt “souling”. Her ville især børn gå dør til dør og få småkager for til gengæld at bede for folks afdøde i skærsilden. Med sig medbragte de ofte udhulede majroer med levende lys, der skulle symbolisere sjælen fanget i skærsilden.

I mange europæiske lande blev allesjælesdag afskaffet under reformationen, men den engelske og irske “souling”-skik fortsatte, dog med mindre fokus på at bede for afdødes frelse.

Krudtsammensværgelsen

Den 5. november 1605 planlagde en katolsk undergrundsgruppe at springe det britiske parlament i luften, der nu var blevet reformeret. Kupforsøget kaldes Krudtsammensværgelsen og var en protest mod den stærke undertrykkelse af katolikker, der fandt sted i datidens England.

Gruppen planlagde at udføre kuppet den 5. november, men aftenen inden blev de opdaget, da en sikkerhedsvagt fandt en af gruppens hovedpersoner, Guy Fawkes, med en masse krudt i kælderen under parlamentet, og han og de andre oprørerer blev henrettet.

Den 5. november blev herefter udpeget som en national højtid, der fortsat fejres i Storbritannien i dag som “bonfire night” eller “Guy Fawkes night”. Aftenen blev efterhånden en anledning til at opføre sig uartigt og lave ballade.

Halloween udvikles i Nordamerika

Under koloniseringen af Nordamerika medbragte irerne og englænderne sig skikkene omkring den balladefyldte bonfire night og souling-traditionen ved allesjælesdag.

Disse to traditioner mener historikeren Nicholas Rogers har lagt grund for den moderne, amerikanske “slik-eller-ballade”-tradition, hvor børn går udklædt fra dør til dør og beder om slik og truer med narrestreger, hvis dette ønske ikke indfries. Trick or treating, som det også kaldes, er en tradition, der sammen med halloween efterhånden også har vundet frem i Danmark og mange andre steder i verden. Den overnaturlige og uhyggelige energi mener Rogers kan tilskrives den keltiske tradition samhain.

Irland blev i midten af det 19. århundrede ramt af en voldsom hungersnød, der kendes som kartoffelkrisen, og medførte en stor irsk immigrationsbølge til Nordamerika, der yderligere udbredte halloween-traditionerne.

Hvordan mindes man afdøde verden over?

Verden rundt findes mange forskellige traditioner for, hvordan man mindes de døde. I Mexico fejrer man día de los muertos, eller “de dødes dag” på dansk. Traditionen har rødder i både kristne allehelgenstraditioner og gamle atzekertraditioner.

Bliv klogere på, hvordan man mindes de døde verden over her.

I mange danske hjem er det efterhånden blevet en fast tradition af skære græskarlygter med uhyggelige ansigter. Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix
I Mexico mindes man døde under den årlige fejring af día de los muertos. Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix