Danskerne er vilde med halloween

For danskerne er der genkendelighed i halloween-traditionerne, for eksempel udskæring af græskær. På landet udhulede man førhen sukkeroer, som man kom lysestumper i for at forskrække hinanden. Her er det Halloween i Tivoli. Foto: Kristoffer Juel Poulsen

Flere og flere danskere fejrer halloween. Årsagerne skal findes i traditionens genkendelighed og evne til at sætte ramme om fællesskab, mener traditionsforsker

Når oktobermørket de kommende uger sænker sig, vil store udhulede græskar lyse op foran mange danske hoveddøre. Børn og voksne vil tage på spøgelsesjagt, høre uhyggelige historier eller drikke heksebryg. Den amerikanske tradition halloween er populær som aldrig før i Danmark.

Leder af Dansk Folkemindesamling og forsker i folketraditioner Else Marie Kofod peger på flere årsager til, at en ny tradition som halloween vinder indpas hos danskerne.

"Halloween rummer mange genkendelige elementer fra danske traditioner. For eksempel minder det amerikanske Trick or treat, hvor børn går udklædte fra dør til dør, om dansk fastelavn," fortæller Else Marie Kofod.

Også lygtemænd kender man fra landet, hvor man førhen udhulede sukkeroer, som man kom lysestumper i for at forskrække hinanden.

Vi har tid og penge til halloween

Danskernes interesse for halloween begyndte i 90'erne, hvor supermarkederne startede med at sælge græskar. Siden da er salget af både græskar og halloween-pynt steget markant. Også Tivoli melder om op mod 300.000 besøgende til deres halloween-dage i efterårsferien de seneste fem år.

Ifølge Else Marie Kofod er der en årsag til, at det netop er inden for de forrige årtier, at halloween har givet høje salgs- og besøgstal.

"I modsætning til foråret udfylder halloween et traditionshul mellem sommer og jul. Samtidigt kræver traditioner økonomiske resurser, og i dag har vi fået flere penge mellem hænderne end for 50 år siden," siger hun.

Traditioner sætter rammer

Selvom det især er fra hylderne i supermarkedet, vi kender halloween, så mener Else Marie Kofod, at det kommercielle ikke alene kan skabe en ny tradition.

"Det skal betyde noget for os, at vi samles om traditioner, ellers bliver de ikke til noget. Det er fællesskabet, som giver betydningen for dem, der tager halloween til sig, og ikke det de køber," siger Else Marie Kofod.

Else Marie Kofod forklarer betydningen af fællesskab med et stigende behov for samvær i en travl hverdag. Men hvor fællesskaber tidligere var knyttet til familie og hjemby, så er det i dag i højere grad venner, vi finder sammen med. Her spiller traditioner en rolle.

"Fællesskaber har brug for, at man sætter nogle rammer omkring dem, og det er noget traditioner er gode til," siger Else Marie Kofod.

Kommet for at blive

"Halloween kritiseres ofte for at være for amerikansk, men Else Marie Kofod mener, at traditionen er kommet for at blive. De fleste af vores traditioner er jo i virkeligheden nogle, der kommet til i nyere tid," siger Else Marie Kofod.

Som eksempel nævner hun adventskransen, som en ny tradition danskerne tog til sig efter Anden Verdenskrig.

"I dag føler man, at den altid har været her, og på samme måde vil børn i dag synes, at halloween altid har været der," siger Else Marie Kofod.