Klassiker

Hvad er halloween?

Kelterne mente, at der på Samhain-dagen var særlig kort afstand mellem de levendes og de dødes verden. Arkivfotoet af de uhyggelige monstre er fra fritidsinstitutionen Kongovej på Amager i København, hvor børnene er klar til halloween. Foto: Simon Fals/ritzau

Halloween kendes af mange som en amerikansk tradition med uhygge og udskårne græskarhoveder. Men traditionen kan spores tilbage til urgamle keltiske døderitualer og fejringer af frugtbarhed

Til halloween, som fejres i forbindelse med den kristne højtid allehelgen, er der tradition for et hav af aktiviteter, for eksempel at udskære græskarhoveder, at klæde sig ud og kime dørklokker i jagten på slik, at besøge spøgelseshuse eller se gyserfilm. Hvad de færreste ved er, at traditionen har keltiske rødder.

Få styr på forskellen mellem allehelgen og halloween på to minutter:

Er halloween en gammel keltisk skik?

Halloween-skikkene går tilbage til et gammelt europæisk folkeslag, kelterne. Dette folk afsluttede året på en dag, som de kaldte "samhain". Det blev fejret med en stor fest, hvor man ærede de døde og fejrede høsten. Man brændte bål for at udrense det gamle og give plads til genfødsel og frugtbarhed.

Desuden klædte man sig ud som et symbol på, at den almindelige verdensorden midlertidigt var sat ud af spil. Man mente, at der på denne dag var særlig kort afstand mellem de levendes og dødes verden, så derfor tændte man lys for at holde genfærdene væk. Roer blev oprindeligt brugt som lygter.

Traditionen med udhulede græskar kom først til senere. Immigranter fra Irland og Skotland tog traditionen med sig til Amerika i det 19. århundrede. Men der var ingen roer i Amerika, i hvert fald ikke i den forstand, som man kendte det fra de britiske øer. De europæiske indvandrere lærte så græskarret at kende og derfra stammer traditionen med græskarmænd. Og græskar har tilmed den fordel, at det er lettere at skære i end roerne.

Allehelgen og halloween

Originalt stammer halloween fra den katolske helgenfejring, allehelgen, hvor man mindedes alle kirkens helgener.

Da den katolske kirke fastlagde dagen for allehelgensfejringen til den 1. november, blev allehelgensaften placeret på samme dag som samhain, altså aftenen forinden. Allehelgensaften den 31. oktober fik navnet All Hallows' Eve, hvilket senere er blevet til halloween.

Traditionen er herefter smeltet sammen med samhain, som kelterne også fejrede den 31. oktober. Derfor kalder vi aftenen "halloween", men de traditioner, vi forbinder med halloween, stammer fra kelterne.

Halloween har også forbindelser til de mexicanske dødeskikke, som traditionen smeltede sammen med, da immigranterne kom til USA. Den 2. november fejrer Mexico De Dødes Dag, hvor de døde vender tilbage til Jorden. Man fejrer højtiden med blandt andet pyntede skeletter og masker.

Kirken flyttede allehelgenfejringerne

Muligvis lagde den katolske kirke allehelgensfejringen på den 1. november som et led i deres missionsstrategi. Det er der dog ikke fundet belæg for i kilder. Men det var trods alt en meget brugt taktik fra kirkens side ikke at rive templer og traditioner ned, men at ændre dem til at symbolisere kristne værdier i stedet. Den katolske kirke placerede for eksempel datoen for Jesu fødsel på samme tidspunkt som den hedenske solhvervsfest. Dermed erstattede de den gamle tradition med den nye.

Se billeder af halloweenforberedelser verden rundt:

To unge kvinder er klædt ud som en klovn og en zombie i anledning af halloween. Spottet i metroen i Santiago, Chile, 30. oktober 2018. Foto: Esteban Felix/AP/Ritzau Scanpix
En kvinde ser på halloweenudsmykninger i et supermarked i Florida, 30. oktober 2018. Foto: Brynn Anderson/AP/Ritzau Scanpix
Der er halloweenkostumer i butikken Fest og Farver på Nørrebrogade i København, tirsdag den 30. oktober 2018. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix