Sådan fejrer kirkerne allehelgen
Fejrer vi stadig allehelgen i den danske folkekirke? Og hvordan markerer man allehelgen i de ortodokse kirker? Læs her om traditionerne i forskellige kirkesamfund
Allehelgen markeres i folkekirken den 31. oktober eller 1. november. Også i den katolske kirke og den ortodokse kirke fejrer man allehelgen. Men det foregår på forskellige måder og tidspunkter. Læs her om traditionerne i forskellige kirkesamfund
Folkekirken
Indtil Struenses helligdagsreform i 1770 var Alle Helgens Dag den 1. november en officiel dansk helligdag. Sådan er det ikke længere. I dag er det den første søndag i november, at man i den danske folkekirke fejrer allehelgen og til en vis grad også Alle Sjæles Dag, der oprindeligt faldt den 2. november.
Det kan umiddelbart virke lidt paradoksalt at fejre helgenerne i en luthersk-evangelisk folkekirke som den danske. Måske er det også derfor, at man i langt højere grad fokuserer på de afdøde ved under gudstjenesten at læse navnene op på de sognebørn, der er døde i det seneste år. Derudover er det mange steder en tradition efter kirketid at sætte lys på gravene.
Teksterne til Alle Helgens Søndag er som regel hentet fra Johannes Åbenbaring eller Jesu Bjergprædiken og har alle lovprisning som tema. Lovprisning i forståelsen af, at et kristent menneskes liv skal vise hen til Jesus. Det vil sige, at man ikke nødvendigvis er lykkelig efter menneskelig målestok. Men at man som sørgende, overset, sagtmodigt og forfulgt menneske længes efter kærlighed, retfærdighed og barmhjertighed. At man er ren af hjertet og søger at stifte fred.
Alle Helgen er derfor også blevet en højtid, der handler om håb og om at tænde et lys i mørket i visheden om at alle både levende og døde hviler i Guds favn.
Den romersk-katolske kirke
Den romersk-katolske kirke fejrer også allehelgen den første søndag i november. Det gøres med særlige bønner og forbønner for kirkens mange helgener. Og især dem, som ikke har deres egen helligdag i løbet af året bliver husket til allehelgen.
Dagen efter Alle Helgens Dag er det Alle Sjæles Dag, hvor katolikkerne samles ude på kirkegården, hvor præsterne sammen med menigheden beder for, at såvel de døde som de levende må være faste i troen på Jesus indtil dommedag, for at de kan opleve genopstandelsens lykke.
Førhen mente man også, at messer og bønner på denne dag kunne hjælpe de døde hurtigere igennem skærsilden. Præcis som en helgen kan hjælpe en troende på vej til Guds rige.
Den ortodokse kirke
Den ortodokse kirke fejrer hvert år allehelgen eller rettere Alle Hellige, som det mere korrekt hedder i den ortodokse kirke. Det fejres den første søndag efter pinse. Gennem kirkeåret i øvrigt mindes også en lang række af de hellige, nogle gange "i flok", andre gange enkeltvis.
Derudover beder den ortodokse kirke regelmæssigt for de hensovne. Der læses de såkaldte "parastos" for den enkelte hensovne på henholdsvis tredje-, niende - og fyrretyvendedagen for døden, og derefter på årsdagen. Foruden den personlige parastos læses også regelmæssigt almen parastos for et større antal hensovne.
De fejrer ikke allehelgen
Hverken i pinsekirken eller hos baptisterne fejrer man allehelgen eller beder for de døde. De døde har forladt denne verden, og helgener er ikke noget, man som protestant beskæftiger sig med, mener man.