Ud af alkoholens mørke

- Engang var rocken Falchs gud på samme måde, som han var en gudefigur for mange. Så blev alkohol hans gud, og nu er Gud hans gud, skriver Torben Bille om Michael Falch.

Læs også

flexblock

Tema

Anmeldelser

flexblock

Fakta

Musikjournalisten og forfatteren Torben Bille har fulgt Michael Falch gennem hele hans...
Læs mere

Fakta

"Det kan lyde paradoksalt, men først nu er jeg mig selv. I det øjeblik jeg kan slippe mit...
Læs mere

flexblock

Eksterne links

flexblock

Seneste billedserier

Billedserie: Pavens schweizergarde forøges med 26 mand

Billedserie: Tag med til konfirmation i Nørre Uttrup

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Af Poul Arne Nyborg | 31. oktober 2006

Biografien "Ud af mørket" er en stærk beskrivelse af Michael Falchs karriere med succes, kriser og alkoholmisbrug, som blandt andet blev overvundet ved hjælp af troen på Gud

Ind i lyset ville være en forventelig titel på en bog med billedet af et rockidol på forsiden. For hvilke ydmygelser er en gennemsnitsdansker ikke villig til at udsætte sig selv for for at kunne sole sig i nogle få minutters opmærksomhed på scenen.

Nutidsmennesket er besat af trangen til at blive set, vil gerne ind i lyset - men forstår nok ikke helt hvor meget mørke, der kan skjule sig bag stjernestatus og scenelys. Altså ikke før der kommer en derinde fra lyset, som er villig til at fortælle den mørke side af sin historie.

Et kontrastfyldt liv

Forsidebilledet af Michael Falch i hvid trøje på mørk baggrund illustrerer fint, at der er tale om store kontraster i Falchs liv, uden at det dog altid er let at se, hvor det lyse hører op, og det mørke begynder. Barndomshjemmet var udefra set velfungerende, og forældrene dynamiske og kærlige.

Michael Falch og hans søskende kunne så samtidig se forældrenes liv inde bag hjemmets fire vægge, hvor alkoholmisbrug og jalousi var en ligeså virkelig del af familiens hverdag. Forældrene var alkoholmisbrugere, et familiemæssigt handicap, der blandt meget andet gør børnene usikre på, hvad der er sort og hvidt, hvad der er normalt og unormalt.

Annonce

Eller som Falch selv så malende beskriver oplevelserne fra hjemmet: Når alkohol er en blind makker, dvs. når man ikke ved, at det er druk, der er problemet, så svarer det til, at man sidder og glor ind i væggen i den tro, at det er der, vinduet er, men vinduet sidder ovre på den anden væg, så man får aldrig udsigten at se (s 22).

Gennembrud og kriser

Som forsanger i Malurt, som prisbelønnet skuespiller og som solist med eget band trådte Michael Falch frem i lyset. Talentet var åbenlyst og Falchs udstråling brændte igennem, og selv da den første røde politisk-dogmatiske kærlighed var kølnet, forblev engagementet på de skiftende scener næsten skræmmende.

Falch ville så meget med sig selv og sin musik gennem alle årene. For meget. Med den indsigt jeg siden har fået i teorierne om almindelige mentale træk ved os, såkaldte 'voksne børn af alkoholikere', kan jeg se, hvor typisk en repræsentant jeg er. Den fundamentale mangel på tillid til, at det reelt virkelige faktisk er tilstrækkeligt, giver os en tendens til at sætte alt på spidsen, til sort/hvid tænkning og til at søge overdrivelsen i alt. Og det lave selvværd giver samtidig den ekstreme hang til at søge ydre opmærksomhed og anerkendelse (s 143-144).

Falchs lange karriere har skaffet ham både opmærksomhed og anerkendelse. Men til forskel fra f.eks. idolerne i Gnags har karrieren aldrig været præget af ro, hverken på den ydre eller indre front. Stormende højder og dybe kriser afløser hinanden gennem årene frem til 2002, hvor han bliver "fyret" fra sin kontrakt med Sony, og hvor hans alkoholmisbrug ikke længere kan holdes back stage.
<div class="factsBox">Anmelder Poul Arne Nyborg er cand. theol. og diakonikonsulent i Blå Kors Danmark, som er en en kirkelig social organisation, som har til formål at hjælpe mennesker, der er i nød på grund af alkohol.</div>
Man fristes til at sige, at det måtte ende sådan. Falchs egne sangtekster, hans to bøger og en del interviews antyder hvor hårdt presset han er, og hvordan sammenbruddet lurer.

For Falch selv er der derfor tale om en slags forløsning, da han efter en periode med total mangel på selvkontrol, den 2. april 2002 tager beslutningen om ikke længere at røre alkohol eller andre kemiske stimulanser. Først nu er han ved at være ved vejs ende i sin jagt efter anerkendelse.

Nærhed og åbenhed

Ud af mørket er alt hvad en god biografi skal være. Den er velorienteret, og inddrager et væld af nære og fjerne personer i kredsen omkring Michael Falch, ofte med citater, der er rene fuldtræffere. I det hele taget er bogen sprogligt set en fornøjelse at læse. Det levende og sprudlende sprog står sig godt til beskrivelsen af en sprælsk person som Michael Falch.

Det afgørende er dog Torben Billes nærhed til Falch, kombineret med Falchs nye afklarethed og åbenhed, der gør, at man kommer helt ind under huden. Man sidder med oplevelsen af, at her har man en gennemærlig og sober beskrivelse af et menneske, der ikke længere skal bevise noget for resten af verden ved at iscenesætte sig selv.

Åndelig afklaring

Ud af mørket er dog mere end en biografi. Det er beretningen om Michael Falchs karriere spændt ud mellem forældrenes alkoholmisbrug i den ene ende og hans eget i den anden. Det er forsøget på at forstå karrieren, ikke blot som karriere, men som kampen mod de indre dæmoner der mere og mere bestemmer farten.

Og endelig er det vidnesbyrdet om hvordan et menneske når til sjælelig og åndelig afklaring. Alkoholbehandlingsforløbet og en efterfølgende rejse til Assisi skaber den fornødne ro til at finde de faste holdepunkter i livet, blandt andet i form af troen på Gud.

Denne afklaring kommer ikke ud af det blå, men skal ses som kulminationen på en lang søgen, som ikke mindst kan læses ud af Falchs sangtekster, der med årene bliver nærmest hudløst ærlige i forsøget på at beskrive det eksistentielle tomrum.

Jeg lader Torben Bille og dernæst Michael Falch få det sidste ord: Det polemiske spørgsmål er, om ikke fordums guder er blevet udskiftet med Gud. Engang var rocken Falchs gud på samme måde, som han var en gudefigur for mange. Så blev alkohol hans gud, og nu er Gud hans gud. Hvor bliver han selv af? "Det kan lyde paradoksalt, men først nu er jeg mig selv. I det øjeblik jeg kan slippe mit ego og lade det træde i baggrunden, så kommer Gud ind, og jeg kan blive mig selv" (s 260).