5. november 2006
Thomasevangeliet er ikke et gnostisk skrift, da det ikke har en teori om en skaberguds skabelse af en ond verden eller menneskesjælens fald ned i verden og kroppen, skriver professor Per Bilde
Fakta om Bornholms kirkeliv
Spørgsmål:
1) Er Thomasevangeliet et gnostisk skrift eller ej? 2) Kunne skriftet have forandret hele vores tænkemåde, for eksempel vores opfattelse af skellet mellem tro og viden? 3) Hvor udbredt er den gnostiske tankegang i dag?
Venlig hilsen
Steen Sørensen
Svar:
Kære Steen Sørensen,
Tak for dine spørgsmål om Thomasevangeliet.
Der er tale om tre store og komplicerede spørgsmål, og alene af pladshensyn vil mine svar måske nok blive lidt for simple og primitive. Måske er dit spørgsmål nr. 2 lettest at besvare, og mit svar er et "nej!" Det er nemlig et faktum, at fundet af Thomasevangeliet ikke har haft den af dig nævnte virkning, selv om enkelte elskere af dette skrift måske personligt kan have oplevet en sådan forandring.
Desuden er det ikke så let at ændre skellet mellem tro og viden, da vi normalt definerer "tro" som "tillid" eller som en "formodning" eller "antagelse", som vi ikke kan være sikre på. "Viden" derimod definerer vi netop som en "formodning" eller "antagelse", som vi har en række gode grunde til, at vi kan være noget mere sikre på end det, som vi blot "tror" på..
Dit spørgsmål nr. 3 er ikke let at besvare, ikke mindst fordi der findes forskellige forståelser af, hvad gnosis og gnosticisme er. Desuden er der nogle forskere, som slet ikke vil vide af termen "gnosticisme", fordi de typer af religion, som man traditionelt har samlet under denne betegnelse, er alt for forskellige til at udgøre en samlet gruppe.
Men hvis vi definerer gnosticisme som den opfattelse, 1) at denne verden er ond, fordi den er skabt af en ond og laverestående skabergud, 2) at menneskets sjæl ikke stammer fra denne gud, men fra en højere guddommelighed virkelighed - "lyset" eller "fylden" -, hvorfra den er faldet ned i verden og kroppen, 3) og at målet med menneskets liv er at slippe ud af den onde krop og verden og komme tilbage til den højere verden, ja, så tror jeg, at der er forholdsvis få gnostikere i dag.
Men dersom man definerer gnosticisme vagere, så vil der være mange flere. Det ses for eksempel deraf, at en søgning på ordet "gnosticisme" på søgemaskinen Google giver mere end 91.000 henvisninger, blandt andet til Ecclesia Gnostica (Den Gnostiske Kirke), som jeg tror, er det nærmeste, man i dag kan komme til rigtige levende gnostikere.
Dit første spørgsmål hænger ligeledes sammen med spørgsmålet om, hvordan vi definerer gnosticismen. Fastholder vi den ovenfor givne definition, og læser vi Thomasevangeliet på denne baggrund, mener jeg, at vi må konkludere, at Thomasevangeliet ikke udtrykker en fuldt udformet gnosticisme.
Hertil svarer, at Thomasevangeliet ikke - ligesom de skrifter, som vi plejer at betegne som fuldt ud gnostiske, fx Johannesapokryfen og Sandhedens Evangelium - indeholder en udarbejdet teori om en ond skaberguds skabelse af en ond verden og om menneskesjælens fald fra en oprindelig guddommelig verden og ned i verden og kroppen.
På den anden side indeholder Thomasevangeliet elementer af en sådan gnostisk opfattelse, for eksempel i logion 50: "Jesus sagde: Siger man til jer: Hvorfra er I kommet? Så sig til dem: Vi er kommet fra lyset, hvor lyset er opstået af sig selv ..." (Søren Giversen 1990, side 64).
I modsætning til Søren Giversen, som afviser, at Thomasevangeliet er gnostisk, og som i øvrigt mener, at dette skrifts ældste dele kan dateres så tidligt som til midten af det første århundrede, så mener jeg, dels at skriftet ikke kan dateres tidligere end til det andet århundrede, og dels at dets indhold kan karakteriseres som udtryk for et tidligt stadium af gnosticisme, som vi kan kalde "protognosticisme".
Med venlig hilsen
Per Bilde
Per Bilde er professor dr.theol. ved afdeling for religionsvidenskab på Aarhus Universitet
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano