Dorte J. Thorsen |
27. juli 2007
Ny bog om traditioner er for traditionel, selvom dens bibelske tekststykker er gode og velvalgte. En mere skarp vinkel på det kristne havde klædt bogen. Endelig er det problematisk, at bogen mener, at højtider skal fejres - ikke forklares.
"Tradition og liv" udmærker sig ved sit store indhold af tekststykker og det smagfulde layout, om end især den yngre del af læserskaren måske vil finde en del af billederne for traditionelle, selv for en bog om netop traditioner.
Men bogen er uomtvistelig lækker at se og holde på - og den vil være pæn at have liggende på stuebordet eller som den forreste i reolen. Så formen er i orden, men hvad med indholdet?
Gode tekststykker
Ja, tekststykkerne, hvoraf de fleste er fra Biblen, er velvalgte og informative. For de fleste danskere vil meget sikkert også være ny viden, da juleevangeliet ofte er det eneste bibelstykke, som der umiddelbart nikkes genkendende til af de danskere, der udelukkende bruger kirken i forbindelse med kristne højtider som jul, påske og pinse samt de personlige højtider som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.
Disse højtidskirkelige, som tæller størstedelen af Danmarks befolkning, vil som sagt kunne få ganske meget ud af bogen. Men også folk med en mere solid kristen viden og ballast vil have stor glæde af det overblik, som de bibelske tekster giver.
Mere information, tak
Det samme kan desværre ikke siges om informationen om traditionerne, om end den i reglen er uden de store fejl. Der er bare ikke ret mange fakta for den videbegærlige læser, der sidder tilbage med mange spørgsmål om hvorfor og hvordan, som bogen ikke giver svar på.
Bogens forfattere hævder også selv, at det centrale er, at "fejre" og holde højtid, og så betyder det mindre at kende den nøjagtige baggrund for højtiden, så længe man bare har det rart og nyder samværet og aktiviteterne.
Højtider skal fejres - ikke forklares, hedder en undertitel til bogen.
Og umiddelbart lyder dén tale måske forjættende. Den er i hvert fald typisk for en tid som vores, hvor vi ikke kan få nok underholdning serveret uden selv at skulle gøre noget, og uden at der er dybere mening med det hele. Men en fejring, som man ikke ved, hvorfor man har, vil snart forsvinde og blive erstattet af noget andet. For det uforståelige og det uforklarede gider ingen beskæftige sig med, og slet ikke i længden. Traditioner er heller ikke statiske.
Dén pointe har bogen til gengæld fint fat i med sin beskrivelse af traditioner som noget foranderligt og bevægeligt.
Mere teologi
Tradition og liv vil en masse, og når man vil det, risikerer man nemt at sætte sig mellem to stole, hvad bogen desværre også gør.
En bog som mere stringent og stramt havde kørt på teksterne og den mere faktabaserede baggrund for højtider havde måske været en bedre ide, også de fire forfatteres baggrund taget i betragtning. Tre af dem er nemlig teologer og kunne have bidraget med endnu mere teologi, både teoretisk og hvordan den i praksis folder sig ud i deres respektive sogne.
Endelig kan man også anføre pudsigheden i at sætte årets højtider sammen med livets højtider. Det første slags er generelle og cyklisk tilbagevendende højtider, mens de andre højtider er individuelle og dele i en liniær fremskridende periode fra vugge til grav.
Men da bogen netop sætter højtider - og deres fejring - over alt andet, må man formode, at det er derfor, at der ikke skelnes så stærkt imellem de to typer. Skal der være fest, så lad der være fest, kunne mottoet for denne bog være. Men måske gjorde det ikke noget, hvis man også vidste, hvad slags fest det drejer sig om, og hvorfor vi holder netop den fest på dét tidspunkt.
Tradtion og liv, Red. Tine Årup Illum, Christel Eyermann, Inge Lindhardt Mikkelsen og Niels Roesgaard Mose. UNITAS forlag, 298 kroner
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano