Traditionen for askeonsdag stammer helt tilbage fra det første århundrede. I dag fejres den også enkelte steder i folkekirken
Askeonsdag er begyndelsen på de 40 dages faste op til påske. Traditionen er fast integreret i
Den Katolske Kirke. Dagen bliver fejret med en speciel askeonsdagsmesse.
Man ved ikke præcist, hvornår historien om askeonsdag starter, men den første tilkendegivelse stammer helt tilbage fra år 960. Pave Urban den 2. gjorde i 1091 askeonsdag universel.
Navnet
Navnet "Askeonsdag" er en henvisning til den kirkelige fejring af dagen. Askeonsdagsmessen har som højdepunkt, at menigheden kommer op til alteret og får tegnet korsets tegn for panden med aske eller strøet aske i håret.
Asken
Asken, man benytter, stammer fra forrige års palmesøndagsgudstjeneste.
Palmegrenene, som bliver brugt palmesøndag med henvisning til Jesu indtog i Jerusalem, bliver efter endt palmesøndagsmesse gemt og senere brændt. Asken fra afbrændingen bliver derefter ofte blandet med olie og altså anvendt til Askeonsdag det følgende år.
Asken kan købes i katolske specialbutikker til en pris på cirka 80 kr. per pose.
Messens forløb
Derefter fortsætter gudstjenesten på sædvanligvis med nadver og bøn.
Symbolik
Brugen af asken er et symbol på forgængelighed.
Mennesket er skabt ud af støv og skal blive til støv. Asken minder om, at mennesket intet er uden Gud. Asken er dermed et kald til omvendelse.
At asken stammer fra palmesøndag tydeliggør referencen til påsken og dermed Kristi forsonergerning.
Folkekirken
De seneste år er Askeonsdag også blevet fejret i enkelte folkekirker rundt om i Danmark. Dette sker blandt andet i
Sankt Pauls Kirke i Århus. Liturgien følger i store træk den katolske tradition.
- Kun de kan feste, som kan faste. I en tid, hvor vi har meget fokus på menneskets værdi, og vi ophøjer os selv til guder, er det sundt at minde os selv om, at vi kommer fra støvet. Dette gøres bedst konkret, siger Flemming Baatz Kristensen, der er sognepræst ved kirken.