Med snert og brod

flexblock

Tema

Anmeldelser

flexblock

Fakta

Bogen er en indføring i luthersk troslære, som man med sindsro vil kunne anbefale mange...
Læs mere

flexblock

Seneste billedserier

Billedserie: Pavens schweizergarde forøges med 26 mand

Billedserie: Tag med til konfirmation i Nørre Uttrup

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Lars Tjalve | 22. juni 2006

Også ikke-teologer vil kunne få udbytte af professor, dr.theol. Theodor Jørgensens formulering af luthersk kristendom i dag

Det er en oplagt god idé at prædike over Luthers katekismus. Dermed har professor, dr.theol. Theodor Jørgensen genoptaget en tradition, som ophørte i løbet af det 19. århundrede. Han fortæller, at traditionen vistnok holdt sig længst ved Helligåndskirken, hvor Theodor Jørgensens prædikener da også er holdt fra 1996 til 1999.

Kan man prædike over Luthers forklaringer til De Ti Bud, trosbekendelsen og fadervor og hans forklaringer til sakramenterne? Efter endt læsning må anmelderen sige ja.

Det er endda lykkedes i meget høj grad. Det gør bogen anderledes og anderledes spændende end de fleste prædikensamlinger. Faktisk er det også blevet en indføring i luthersk troslære, som man med sindsro vil kunne anbefale mange ikke-teologer, der gerne vil vide, hvordan man kan formulere luthersk kristendom i dag.

Theodor Jørgensen skriver klart og enkelt. Bogen er behagelig at læse. Stemmeføringen er rolig og behersket, men dog ikke uden lidenskab. Det er en både engageret og vidende prædikant, der taler.

Annonce

Og der er både snert og brod mod nutiden. Og så er han velgørende fri over for Luther. Respekt! Vist så! Men også kritik, når han for eksempel slår fast, at der ikke er skygge af evangelium i hans epilog til De Ti Bud: "...efter min bedste overbevisning kommer Luther med denne forklaring til at modsige sig selv på de mest centrale punkter i hans egen teologi.". Og han slår fast, at han gerne havde set det afsnit udeladt i den nye salmebog.

Theodor Jørgensens fremstilling er levende. Ikke blot aktualiseres de lutherske tanker, men bibelsk materiale inddrages til uddybning og perspektivering, ligesom salmebogen citeres løbende. Og så fornemmer man, at også Grundtvig er en samtalepartner næsten hele vejen. Også til mild kritik, når det slås fast, at hans opfattelse af trosbekendelsen som "Herrens eget mundsord" næppe holder for en kritisk betragtning. Man kan hele vejen glæde sig over prægnante formuleringer, som man som prædikant nok kunne have lyst til at låne! Og så har han modet til at formulere tydeligt i sammenhænge, hvor andre nok ville være mere udglattende for ikke at få ørerne i maskinen. For eksempel slår han klart fast i forbindelse med det femte bud, at selv om der kan være gode grunde til at være pacifist, så "findes der en solidaritet i den nødvendige synd, bare man kalder den for det, den er: synd." Og i forbindelse med det sjette bud udstrækker han dets bestemmelser til også at gælde dem, der lever i registreret partnerskab.

Er Gud en person? Theodor Jørgensen slår velgørende klart fast, at "vi kan ikke reducere Gud til at være en person, som vi er det." Og når det kommer til det stadig meget omdiskuterede spørgsmål om kristendommen lærer alles frelse eller det, man kalder en dobbelt udgang, altså frelse for nogle og fortabelse for andre, slår han fast, at "en lære om alle menneskers frelse er umulig. Med en sådan ville man gribe ind i Guds suverænitet." Men han gør også med eftertryk gældende: "Mon ikke enhver kristen, der er realistisk i sin selverkendelse, vil være enig med mig i, at håbet om alles frelse også er vores eneste chance, den eneste, når det kommer til stykket?" Men det betyder jo så, at hvad der ikke kan udmøntes som lære til gengæld kan formuleres som håb!
I forbindelse med Fadervor slår han fast, at det blandt andet ofte hævdede dogme, at religion er en privatsag, baner vejen for en gudsglemsel, men at det heldigvis strider imod den kendsgerning, at kirken stadig er en del af det offentlige rum herhjemme. Skal man karakterisere Theodor Jørgensens teologi, som den træder frem gennem hans gennemgang af Luther, så er menneskets gudbilledlighed et tema, han sjældent forlader.

Og så fastholder han en klar treenighedsteologi, i hvilken forbindelse talen om Helligånden understreger håbet som noget centralt. Og så er det næsten ikke til at stå for - og i øvrigt godt set - at svaret ved tilspørgslen ved dåben egentlig burde være "ja tak!" Hvad tro så er? "Tro er at få lagt de ord på tungen, hvormed vi nu livet igennem kan udtrykke vort tilhørsforhold til Gud."

Jeg slutter med at anbefale bogen på de varmeste. Det er solid teologi. Den er letlæselig. Og den giver sin læser meget.