Af Niels Nymann Eriksen |
23. august 2006
Filmen "Frozen Land" skildrer en bundfrossen verden, hvor menneskers handlinger indgår i en slags ondskabens symbiose og forstærkes og forvrides til ukendelighed, skriver Kristendom.dk's anmelder
Der er ingen forårstegn i det landskab, der tegnes i finske Aku Louhimies film "Frozen Land". Vinteren er ikke noget, man kommer igennem, men et vilkår, man kun kan lyve sig ud af. Og det er egentligt ikke fordi, menneskene i filmen er særligt onde ved hinanden, men deres handlinger får bare nogle uoverskueligt negative konsekvenser. Selv handlinger, som tilsyneladende gøres med høje idealistiske mål, bringer død og ulykke med sig i "Frozen Land".
<div class="factsBox">Anmelder Niels Nymann Eriksen er sognepræst ved Apostelkirken i København.</div>
Handlingen udspiller sig i et nutidigt storbymiljø i Finland med drama og humor og alle de til storbyen hørende historier om arbejdsløshed, misbrug og prostitution. Historien er baseret på Leo Tolstoys fortælling "Faux Billet" om alle de uoverskuelige og uforudsigelige konsekvenser, det kan have at sætte en falsk pengeseddel i omløb.
I "Frozen Land" er det Niko (Jasper Pääkkönen), der printer en falsk 500 EUR seddel ud. Muligvis gør han det i et spontant forsøg på at komme ud af sine øjeblikkelige lommesmerter - Niko er netop typen, der prøver få mest muligt ud af øjeblikket med mindst mulig indsats - men dette "uskyldige" projekt trækker ikke desto mindre både mord og selvmordsforsøg med i sit kølvand i menneskers liv, som Niko ikke har den mindste forbindelse med.
Og muligvis ligger der virkelig en idealistisk intention om at tage fra de rige og give til de fattige bag Nikos ven Tuomas' (Mike Lappilamp) indbrud i en stor virksomhed, men konsekvensen af hans heroiske handling bliver, at han forårsager en kvindelig politibetjents død.
Sådan viser filmen igen og igen, at konsekvenserne af vore handlinger overskrider de intentioner, der ligger bag dem. Der er i og for sig ingen handlinger i filmen, som man ikke som tilskuer kan bære over med, men de indgår i en sammenhæng, i en slags ondskabens symbiose, hvori de forstærkes og forvrides til ukendelighed gennem de virkninger, de får.
Filmen er et episodisk drama, hvor menneskeskæbner uden fælles historie gennem en flygtig, vilkårlig berøring bliver forbundne og forandrede. Replikkerne er korte og sparsomme. Det væsentlige siges gennem handlinger.
Noget egentlig multi-plot fortælling kan "Frozen Land" vel ikke kaldes, men oplevelsen af at få flere historier fortalt, som kun hænger sammen i kraft af en tilfældig årsagssammenhæng, forstærker følelsen af tilfældighed og sammenhæng i personernes livshistorier.
Den onde cirkel, som personerne i filmen er fanget i, er ikke bare en personlig skyld, de bærer på, men en kollektiv tvangssammenhæng, de er en del af. Uden at være sig det bevidst og uden at ville det, lægger de hinandens liv øde. På den måde bidrager filmen til en refleksion over arvesynden som social virkelighed.
"Vi må tro på, at alting til sidst ordner alt sig til det bedste for os alle. Ellers er der intet der giver mening". Ordene udtales i filmens åbningsscene af Niko, mens han står ved sin vens Tuomas' grav, og de gentages ordret i slutscenen. Mellem disse to scener ligger et netværk af begivenheder, som gør, at ordene har mistet deres kraft og er blevet kvalme. For alting har netop ikke ordnet sig, men er blot blevet værre.
Man savner et forårstegn, men imponeres samtidig over det mod og den ædruelighed, der skal til for at skildre en så bundfrossen verden.
"Frozen Land"
- Aku Louhimies, Finland 2005, 130 min
- Medvirkende: Jasper Pääkkönen, Mikko Leppilampi, Pamela Tola, Petteri Summanen, Mikko Kouki, Matleena Kuusniemi m.fl.
- Vises i Gloria i København, Øst for Paradis i Århus og Café Biografen i Odense.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano