Emner som religionskritik, naturret og adskillelse af kirke og stat farvede debatten på Dansk Kristelig Gymnasiastbevægelses (DKG) landsstævne i Århus i weekenden. Linjen var fra en start tydeligt lagt fra Iben Thranholms side i spørgsmålet om, hvorvidt religion og politik kan og bør adskilles.

- Du må ikke sammenblande religion og politik. Sådan lyder sekularismens 11. bud og er det eneste, du skal bryde.

Mens hun fortsatte sit oplæg, bragte hvert enkelt nik fra sognepræst fra Skagen og medstifter af islamkritisk netværk, Henrik Bang-Møller, de cirka 40 fremmødte tættere på erkendelsen af, at de to paneldeltagere var rørende enige.

Ifølge Henrik Bang-Møller kan begreberne simpelthen ikke adskilles.

- Det ville være som at få stillet til opgave, at man skulle skjule sin fodboldbane-store svamp ved at presse den sammen - det er jo komplet umuligt.

Debatten udviklede sig hurtigt til at have udgangspunkt i det brandvarme diskussionsfelt om adskillelse af kirke og stat. Under debatten blev statsminister Anders Fogh Rasmussens udtalelse om, at religion og politik skal adskilles, og at det er for meget religion i det offentlige rum, kritiseret

- Ved at adskille kirke og stat skyder demokratiet sig selv i foden. Retten til selvbestemmelse styrer alt. Der er ikke længere noget, som er absolut, alt er relativt. Samfundet destruerer sig selv indefra, lyder det fra Iben Thranholm, som fortsætter:

- Kirken må ikke være en magtfaktor, men en moralsk impuls. Kirken skal komme med moralske input i det offentlige rum, men den må ikke være lovgivende. Kirken skal rense vores fornuft. 

Relativisme skal starte indefra
Iben Thranholm, som selv flirter med tanken om at blive medlem af folketinget, er ikke tilfreds med den politiske kurs i Danmark. Adspurgt hvad man som kristen kan gøre for at modarbejde relativismen, svarer hun:

- Det skal starte indefra. Man skal opbygge mod til at bryde ud af relativismen og derved inspirere andre til at gøre det samme. Individualisme gør ikke mennesker lykkelige. Man kan blot se på menneskeheden i dag, som på trods af den høje velfærd i Danmark ikke trives. Politik er kommet til at handle om personlig karriere, om at bevare magten. Folketinget er visionsløst og moralen tager udgangspunkt i vælgertallene.