Hvis han ikke kan det, fordi han jo ikke er enerådig i EU, bør han bl.a. for sin troværdigheds skyld lade os tage stilling til sagen ved den folkeafstemning om traktaten,  statsministeren nu tøver med at love os, men tidligere planlagde og aflyste.

Karen Riis-Jørgensens udspil om, at folkekirken på en eller anden måde må "være med" bekræfter dét, der allerede nu - før traktatens paragraf 52, stk 3. er godkendt! - arbejdes ihærdigt og målrettet på med Barrosso, Angela Merkel og Europaparlamentets formand i spidsen: at inddrage de europæiske kirke- og religionsledere (dvs. kirkerne og trossamfundene) til at "være med" i projektet.

Den praksis viser, at EU forstår og ønsker kirkerne og trossamfundene som en del af integrationen. I det perspektiv skal også Riis-Jørgensens udspil efter min mening ses. Hun forudsætter så at sige, at traktatens kirkeparagraffer allerede er vedtaget. Og hun foregriber den afklaring, folkekirken måske bliver presset til, hvis de bliver vedtaget: om og hvordan folkekirken så vil forholde sig til den kirke- og religionspolitiske magt på EU-plan, traktaten gør mulig og legal.

Men lad os nu tage tingene i den rigtige rækkefølge. Jeg forstår godt, at Riis-Jørgensen, Karsten Fledelius, Jørgen Skov Sørensen og Lisbeth Christoffersen ivrer efter at få afklaret, om og hvordan folkekirken kan blive "repræsenteret" og en "stemme" i det eurokirkelige kor. For de vil jo EU politisk og/eller kirkepolitisk. Men skal vi ikke lige først finde ud af, om det nu også er dét, danskere og andre europæere vil?

Hvad mener du om kristendommens rolle i EU? Giv din mening til kende i læserdebatten.

Hvis du ikke allerede er oprettet som bruger i Kristendom.dks læserdebat, skal du gøre det for at kunne skrive et indlæg. Opret dig som bruger her.