Send artiklen Brad Pitt som Kierkegaardsk dæmon til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brad Pitt som Kierkegaardsk dæmon

I Fight Club overgiver Tyler Durden (alias Brad Pitt) sig til den dæmoniske fortvivlelse. Filmens fortæller forsøger at redde sig ud af denne fortvivlelse og blive sig selv bevidst.

Fakta

Fakta

Martin Drengsgaard er specialestuderende ved det teologiske fakultet i Århus.
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Filmen Fight Club fra 1999 handler om at blive sig selv bevidst i en ubevidst generation. Teologistuderende Martin Drengsgaard ser filmen ud fra Kierkegaards værk "Sygdom til døden"

"Our war is a spiritual war, our great depression our lives" - sådan beskriver filmen Fight Club fra 1999 det postmoderne menneskes kamp. En kamp, som handler om at blive sig selv bevidst i en generation, som bevidstløst jager identitet på forbruger-kulturens præmisser. En kultur, hvor mennesket er blevet degraderet til at være påklædningsdukker og handelsvarer.

Fight Club blotlægger et samfund uden ånd, hvor virkelig smerte og virkelig glæde er ekskluderet til fordel for et konformt følelseskoldt univers på "planet starbucks". Et univers, som efterlader mennesket i en fortvivlelse, hvor mennesket af frygt for at miste "sig selv" hager sig fast til den smule identitet, som præstation, job og forbrug umiddelbart kan give.

Kierkegaard beskriver i "Sygdommen til døden"ligeledes sin samtid som værende fortvivlet. Bestående af mennesker, der lever en kældertilværelse, ubevidste om det virkelige liv. Selvet lever her på flugt fra sig selv, det selv, det i sin fortvivlelse ikke vil være, ironisk nok.

IKEA-katalog, sovemedicin og terapigruppe

Det er sådan, vi møder hovedpersonen, som ikke har et navn, i begyndelsen af filmen. Fyldt af uro og angst søger han at flygte ned i kælderen. Vi møder ham først med IKEA-kataloget, dernæst hos lægen, der ikke vil ordinere medicin. Sidst som hypokonder i forskellige terapigrupper, der for et øjeblik luller ham ind i en illusorisk ro om en åbenbar årsag til fortvivlelsen.

Annonce
Det reflekterede selv vil ifølge Kierkegaard ikke ærligt kunne blive ved med at leve ubevidst. Det vil blive ført ud på en rejse, hvor det igennem en dybere fortvivlelse opdager sandheden: nemlig, at selvet er svagt og kun kan forløses i en relation med Gud.

Lys i kælderen

Fight Club er ifølge min overbevisning en beskrivelse af denne rejse. Hovedpersonen tager på en rejse ind i dybere fortvivlelse, indtil han til sidst opgiver flugten fra sig selv.

Rejsen begynder med afsløringen. Marla Singer, den store løgner, som han kalder hende, lever med den samme fortvivlelse som ham selv. Hun frygter imidlertid ikke afsløringen, og er til stede som sig selv i terapigrupperne med al sin fortvivlelse og svaghed.

Derfor kan hovedpersonen ikke være i nærheden af Marla. Marla kender hans svaghed, en svaghed som han ikke vil være sammen med. Med afsløringen kradser krisen således for alvor, og flugten ned i kælderen er umulig.

Offerrollen som cool attitude

I Fight Club påtager Tyler Durden (alias Brad Pitt) sig nu rollen som mentor for den fortvivlede og bevidstløse hovedperson, der ubevidst har defineret det at have et selv igennem sit forbrug af møbler. Tyler er i Kierkegaards begrebsverden at sammenligne med den dæmoniske fortvivlelse. Det vil sige fortvivlelse på trods, hvor selvet fuldt ud er bevidst om sin svaghed, men har indoptaget denne svaghed i sin personlighed.

Han vil således være fortvivlet. Være i had mod Gud og tilværelsen, som efter hans mening har svigtet ham. Han ser sig som offer, der har taget konsekvensen. Tyler lever derfor uden frygt. Hvis Gud alligevel har efterladt os alene i verden, så er alt meningsløst. Derfor er enhver søgen efter at konstruere et godt og meningsfyldt liv dybest set meningsløs: "Self improvement is masturbation".

Tabe sig selv for at vinde sig selv
Sidst i filmen har Tylers dæmoniske vrede taget overhånd. Hans destruktive natur truer med at dræbe Marla. En kærlig relation til en kvinde er et tegn på svaghed. Kærligheden truer selvets frihed. Hovedpersonen står i et dilemma: Skal han give afkald på Tyler Durden, den mand, som er alt det, han ikke er, og binde sig til Marla?

Han træder i eksistens og vælger kærligheden. Kierkegaard siger: "Ved hjælp af det evige har selvet mod til at tabe sig selv for at vinde sig selv". Således bliver selvet i relationen til Gud sig selv, når det opgiver flugten fra svagheden, og vælger at hvile gennemsigtigt i Gud.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​