Den genetiske etik

- Når sekulære filosofier taler om ansvar, siger de for eksempel, at man skal have frihed i sådan en grad, at man kan bestemme over sin egen vilje. I det ligger der ikke noget givet om, at man er forpligtet til at behandle andre på en bestemt måde. Det kan teologien sige noget om. Det virker indlysende på folk, at vi har en forpligtelse til at behandle hinanden ordentligt, men jeg synes, at det er vigtigt at få sagt, siger Anne Mette Fruelund Andersen.

Løgstrup taler i sit arbejde om, at det kristne næstekærlighedsbud er en "etisk fordring". Det er et grundlæggende træk ved mennesket, at vi er gensidigt afhængige af andre mennesker. Vi kan ikke fravælge det, at indgå i et samspil med andre mennesker. Derfor har vi en forpligtelse, eller fordring, til at behandle andre mennesker ordentligt.

- Løgstrup siger, at forholdet mellem mennesker er et ansvarsforhold. Det vil sige, at vi ikke bare kan være ligeglade med hinanden. Vi skal behandle hinanden ordentligt. Selve det at sige, at der er et forhold mellem os betyder, at jeg ikke kan behandle dig som jeg vil, fortæller Anne Mette Fruelund Andersen.

At der er et ansvarsforhold mellem familiemedlemmer betyder, at den der får foretaget en gentest i det mindste må tage stilling til, hvem informationerne om en eventuel sygdom er relevante for. Dernæst skal man beslutte sig for, om man føler sig forpligtet til at fortælle dem om resultaterne. Det indebærer også, at man skal overveje, hvad der er det bedste for andre, og ikke kun tænke på de besværligheder og kvaler det kan indebære for en selv.

- Man er kastet ind i ansvarsrelationerne - det kunne jo også være den omvendte situation, hvor man selv bliver ringet op af et familiemedlem, der har noget at fortælle en, som man ikke havde regnet med og måske ikke har lyst til at få at vide. Således er ansvarsrelationerne noget, man ikke kan melde sig ud af eller selv er herre over, hvordan man vil forholde sig til, siger Anne Mette Fruelund Andersen.

K.E. Løgstrups tanker ses i dag mere som en almen etik end en egentlig kristen etik, men udgangspunktet er taget i Bibelens fortællinger om Jesu forkyndelse.

- Løgstrup finder det ansvarsforhold, som er mellem os mennesker, afspejlet i den forkyndelse Jesus kommer med i de synoptiske evangelier. Det, at man skal behandle sin næste, som man gerne vil behandles selv. Hele den måde Jesus møder det andet menneske på, og som han fordrer at man skal møde andre mennesker på, både næsten og fjenden. Det ligger til grund for Løgstrups tanker, fortæller Anne Mette Fruelund Andersen.

Bibelen er med  

Anne Mette Fruelund Andersen er uddannet teolog fra Århus Universitet. Hun har længe vidst, at hun ikke har lyst til at arbejde som præst.

- Jeg har altid interesseret mig for den filosofiske dimension af kristendommen. Jeg har altid været optaget af, hvad sekularisering betyder for teologi, og hvordan man kan deltage i den sekulære diskussion som teolog. Der synes jeg, at bioetik er et område, hvor teologien har noget at bidrage med. Min vinkel er at være en del af den sekulære debat, men med nogle af de ting som teologien har behandlet, fortæller Anne Mette Fruelund Andersen og fortsætter:

- Jeg bruger ikke Bibelen i mit daglige arbejde. Men jeg har en uddannelse, hvor jeg har fået et forhold til Bibelen. Så den er med i det arbejde jeg laver. Kristendommen har en fortolkende tilgang og jeg mener ikke, at man kan finde konkrete svar i Bibelen. Men der er nogle holdningstilkendegivelser og nogle grundregler, som man kan søge tilbage til. Så Bibelens tekster spiller med som nogle baggrundsantagelser.

Løsningen på det etiske dilemma er ikke nødvendigvis, at man skal fortælle sin familie om de resultater man får fra sin læge.

- Det vigtige er, at man ved at man har et ansvar overfor andre mennesker. Og at man handler derefter, slutter Anne Mette Fruelund Andersen.