- Hvis vores forslag bliver ført ud i livet, vil det betyde, at der fremover bliver lagt mere vægt på menighedsrådenes ansvar for det kirkelige arbejde i sognet og ikke kun som hidtil, det administrative, siger formand for Landsforeningen af Menighedsråd, lektor Inge Lise Pedersen.

- Jeg har ikke oplevet udvalget som en stænderforsamling, men i høj grad som et samarbejde mellem mange grupper i folkekirken. Der har været gode diskussioner, og når de mange grupper på den måde har kunnet arbejde sammen, kan man også i menighedsrådet, siger Inge Lise Pedersen.

Arbejdsgruppen har tidligere i år som forløber for betænkningen udsendt et forslag til, hvordan kompetence kan fordeles mellem folkekirkens niveauer. Et af forslagene går ud på at vælge den lokale sognepræst som daglig leder for resten af personalet. Det forslag har i den "uformelle" høring givet genlyd, da både menighedsråd og personale har været imod, men er stadig med i betænkningen.

- Vi ved, at der er problemer med daglig ledelse i sognene rundt omkring, siger Inge Lise Pedersen.

- Det er ikke helt enkelt at løse, men det første, man må gøre, er at se i øjnene, at der er et problem. Vi prøver så i betænkningen at give forskellige bud på, hvordan det kan løses, enten ved præsten som daglig leder eller en valgt kontaktperson fra menighedsrådet. De danske sogne er meget forskellige, derfor kan vi ikke komme med et enkelt bud på, hvordan et eventuelt problem med den daglige ledelse skal løses, siger Inge Lise Pedersen, som understreger, at en løsning med præsten som daglig ledelse er en mulighed.

Formand for Den danske Præsteforening erkender, at forslaget om præsten som daglig leder er blevet modtaget med blandede følelser, men siger:

- Debatten har vist, at der er behov for at få skabt klarhed om, hvad ledelse i denne forbindelse er. Frem for alt er det tydeliggjort, at heller ikke for præsten som daglig leder handler det om autoritær ledelse i gammeldags forstand, men opgaven kan være en integration i præstens arbejde, når de tilbud, der er i sognet, blive tilrettelagt, siger Helle Christiansen, som er godt tilfreds med præsteembedets placering i betænkningen.

- Det er repræsenteret hele vejen igennem. Der er en sammenhæng i at se embedet og det demokratiske folkevalgte råd, som de to strenge, der går gennem hele vores kirkeordning som det bærende princip. Det er en videreførelse af traditionen med folkekirkens forankring i sognet, siger Helle Christiansen.

Hovedpunkter i forslaget

*Menighedsrådslovens paragraf 1 præciseres, så det klart fremgår, at menighedsrådet - valgte medlemmer og præst(er) - har ansvaret for at lede det kirkelige liv i sognet, såvel hvad angår rammerne og indholdet. Hermed tydeliggøres det, at valgte medlemmer og præst(er) er forpligtet til at samvirke om det kirkelige liv i sognet.

*Menighedsrådet får mulighed for at kunne vælge præsten som daglig leder eller fordele opgaverne som daglig leder mellem præsten og et af de valgte medlemmer. Præsten kan ikke pålægges at varetage den daglige ledelse.

*En kirkefunktionærer kan ikke vælges til menighedsrådet i det sogn, hvor vedkommende har tjeneste.

*Menighedsråd kan samarbejde om alt, men ingen sogne kan forpligtes til at deltage.

*Et flertal på mindst 2/3 af menighedsrådene kan beslutte at flytte kompetencen over budgettet fra provstiudvalget til et såkaldt budgetsamråd, der har repræsentanter for menighedsrådene.

*Folkevalgte medlemmer af stiftsudvalget for økonomi får mulighed for at udskrive et bindende bidrag fra menighedsrådene til fælles kirkelige aktiviteter for sognene.

*Betænkningen kan læses på Kirkeministeriets hjemmeside, www.km.dk

Kilde: Kirkeministeriet

/Kristeligt Dagblad/