Send artiklen Mine visioner for kirken til din ven.
Mine visioner for kirken
Jeg ønsker mig en kirke, der er til stede der, hvor mennesker er, skriver biskop Niels Henrik Arendt i sine visioner for fremtidens kirke.
-
Annonce
flexblock
TEMA: Folkekirken
Læs hele temaet her
Her er artiklen i temauniverset
Eksterne links
Skrevet af
Jeg drømmer om en kirke, hvor selve budskabet om Kristus fylder noget mere, skriver biskop over Haderslev Stift Niels Henrik Arendt i sine personlige kirke-visioner
På Danske Kirkedage 2007, som blev afholdt i Haderslev i Kristi Himmelfartsferien, deltog biskop over Haderslev Stift Niels Henrik Arendt i seminaret "Biskoppernes drømme og visioner for fremtidens kirke", hvor han sammen med biskop i Slesvig Hans Christian Knuth, fremlagde sine personlige håb for den fremtidige kirke.
Visionerne blev nedfældet i hans blog på Kristendom.dk, og vi bringer dem her i deres fulde længde:
Annonce
Jeg har selv været meget optaget af at sætte konkrete mål for det kirkelige arbejde. Jeg har ment, at det at have en klar fornemmelse af, hvor man vil hen, kunne overvinde noget af de modløshed, der præger mange menigheder i dag. Men jeg har opdaget, at når man begynder at tale om mål, så begynder man også at tale om ressourcer. Og så ender vi i den diskussion om penge, som fylder alt, alt for meget i vores kirke. Jeg drømmer om en kirke med et moratorium for diskussioner om strukturer og ressourcer. Hvor vi ikke falder for den falske tro, at vi skal styre og kontrollere alt. Hvor grebetheden af evangeliet fik lov at præge vore beslutninger noget mere.
Visionerne blev nedfældet i hans blog på Kristendom.dk, og vi bringer dem her i deres fulde længde:
Visioner for vores kirke
1. Jeg drømmer om en kirke, hvor selve budskabet om Kristus fylder noget mere. At kirken overhovedet findes og lever er jo som Paul Tillich har sagt det en slags åndens bevis for sandheden af det kristne budskab. Vel er vi nødt til at se på strukturer, men jeg synes, at vi glemmer, at strukturer kun har et eneste formål: at tilvejebringe et rum for budskabet. Strukturerne opfylder først for alvor deres formål, når vi næsten ikke lægger mærke til dem.2. Jeg håber på en kirke, der vil have mod til at være "i verden", selvom den ikke er "af verden". Som ikke vil trække sig tilbage og dermed forråde inkarnationens forkyndelse af Guds tilstedeværelse i verden. Jeg ønsker mig en kirke, hvor spiritualitet ikke bliver et mål, men en ressource. Hvor den enkelte kristne har mod til at stå ved sin tro og vilje til at sige til og sige fra. Jeg ønsker en modsigelse, der er båret af respekt for modparten. Jeg ønsker et opgør med den afgudsdyrkelse, der får os til at behandle mennesker som midler.
3. Så ønsker jeg mig en kirke, der er til stede der, hvor mennesker er. Hvis de er på internettet, så må kirken også være der. Hvis de er i indkøbscentret, så må kirken også være der - ikke i en populistisk søgen efter at være med på noderne, ikke for at løbe efter moden. Men for at Kristi herredømme over hele den menneskelige virkelighed også kan gøres gældende ved en ligefrem tilstedeværelse. Og hvis det er hjemmet, der er på vej til at blive det moderne menneskes "sted", så er tiden virkelig kommet til at genoplive hjemmets kristne ritualer.
4. Jeg ønsker mig en kirke, der kan tale så jævnt, at den kan gøre sig hørt. Kristendommens indhold kan ikke udtømmes i tre "headlines"; men hvis ikke vi med uhørt enkle ord kan sige noget, der er vedkommende for mennesker i dag, så taber vi slaget om opmærksomhed. Så kan vi selvfølgelig håbe, at vi får en chance nr. 2 eller nr. 3. Men af angst for at sige noget forkert, taler vi ofte for meget.
5. Min vision for den danske kirke er også en større lydhørhed: at vi kan lytte på tværs af sprog, konfessioner, nationer og blive klogere ved at trække på andres erfaringer. Lige så sandt det er, at der ikke findes nogen kristendom uden en bestemt kulturel og sproglig iklædning, lige så vist er det, at kristendommen kun kunne komme til os, ved at nogle engang både sprogligt, kulturelt og rent fysisk overskred nogle grænser. Ved det dansk-tyske grænsekonvent for syv uger siden var det frapperende, hvor meget præsternes situation nord og syd for grænsen lignede hinanden. Jeg er overbevist om, at det gælder på utallige andre områder. Så er det udtryk for indskrænkethed og nærighed ikke at ville lytte til og tale med andre.
6. Vi kan ikke begynde forfra med at bygge kirke. Den drøm, vi har for fremtidens kirke, må altid tage udgangspunkt i, at kirken allerede er der. Men kirken er i al skrøbelighed en begyndelse på det gudsrige, der skal komme. I glimt ser vi, når ordet forkyndes, hvad kirken kunne være. Kunne vi ikke i lidt højere grad lade det præge vores måde at gå videre på?!
Niels Henrik Arendt
