Af Thue Raakjær Jensen |
12. november 2006
I Flemming Baatz Kristensens nye prædikensamling er er noget til enhver, som vil tage sit liv og sin tro alvorlig, skriver Kristendom.dk's anmelder
"En prædiken skal sige noget - der skal være noget at tænke på - der skal være noget, som berører mig." Sådan sagde en kirkegænger engang, hvor han havde været til gudstjeneste, men ikke syntes, han havde fået noget med hjem. I Flemming Baatz Kristensens nyligt udkomne prædikensamling "Mens de gik og talte sammen" er dette ikke noget problem. Her er der noget at tænke over, at blive provokeret af, at høre til tro og omvendelse. Her er noget til enhver, som vil tage sit liv og sin tro alvorlig.
Denne prædikensamling kan læses eller høres af enhver, som er vant til at gå i kirke, eller af den, som gerne vil gøre det, men ikke har fået begyndt endnu. Prædikenerne er skrevet i et sprog, der er til at forstå, og frem for alt er de engagerede.
Efter gammel skik kalder Flemming Baatz Kristensen sin prædikensamling for en
postil, men han kunne også have gjort det lidt mere personligt og kaldt den for:
en missionsmands vidnesbyrd. (s.166). For han lægger ikke skjult på sit ståsted som "missionsmand" i bredere forstand. Han missionerer - han prædiker til afgørelse og tro. På ærlig vis vil han gerne give det videre, som teksten har sagt til ham (s.14).
Hvad er ægte omvendelse?
"Vores kristendom og tro må ikke bare være proforma, ikke blot formel. Den har med ændring af vores sind at gøre og med at tænke i en ny retning, mens en dåb uden konsekvens i vores liv ikke får nogen betydning, og en omvendelse uden konsekvens er ingen omvendelse, kun snak og føleri. Det skal være ægte, så vi kan bære frugt! Uden ægte omvendelse, ingen frugt!" (s.154).
På mange måder udfolder Flemming Baatz Kristensen, hvad der er ægte omvendelse. Det sker med udgangspunkt i, at livet her på jorden er som en vandring (som undertitlen henviser til). Vi skal gå den vej, hvor vi vil følge Jesus og sige ja til Ham. Der er ingen mellemveje. Kærligheden kan enten afvises eller modtages. Mennesket har sin frie vilje, men Guds kærlighed er der ikke tvivl om, for Gud elsker alle. Spørgsmålet er, om du vil lade Ham elske dig, skriver han (s.175-177).
Associationer, provokationer og humor
Den kritiske tilhører trækkes ofte med ind prædikenen. Flemming Baatz Kristensen peger problemer ud i teksten og bruger disse som afsæt i sin prædiken. Det fører ind imellem til prædikener, som man kunne kalde associationsprædiker.
Stormen på søen bliver til, at der er storme i vores liv. Brylluppet i Kana bliver til billedet af Kristus og kirken som brudgom og brud. Andre prædikener udfoldes nærmest som billeder. Julenat bliver som D-dag - glæden er kommet til verden, men vi venter stadig den endelige sejr - V-dag. (s.40)
Andre prædikener provokerer: Kristi dåb forkyndes ikke som Guds indsættelse af sin søn, men Kristus gør menneskets synder til sine og bekender dem ved at blive døbt i den beskidte og grumsede Jordan (s. 92). Eller som evangeliets forargelse udtrykkes: Når Kristus kommer, så gentages syndefaldet (s. 44).
Hertil kommer ind i mellem steder, hvor man må trække på smilebåndet, som når Flemming Baatz Kristensen forsikrer, at Jesus kan sin bibelhistorie (s. 119).Svært at gøre mundtlig prædiken skriftlig
Flemming Baatz Kristensen overvejer i indledningen, hvordan teksten bruges. En prædikants opgave er altid at gengive og udlægge teksten. Det kan være godt at inddrage skriftsteder andre steder fra Bibelen end dagens tekster. Faren er, som enhver prædikant ved, at man så let kommer til at finde den fortolkning, som passer med det, man gerne selv vil have sagt (s.121).
Som Flemming Baatz Kristensen selv skriver i sin indledning, er der mange spørgsmål i prædikenerne. Men det er problemet, når den mundtlige prædiken skal gøres til skrevet tekst. Det, som er rigtigt i det talte ord, kan lyde anderledes på skrift. På samme måde er det med bønnerne, som indleder prædikenen. Det er en god idé at sætte en bøn som overskrift til prædikenen - så er linien lagt, men nogle formuleringer vil være bedre hørt end læst.
Prædikensamlingen lider måske lidt af, at Flemming Baatz Kristensen har besluttet at udgive en af sine prædikener til hver eneste søn- og helligdag.
Klar tale
En usikker prædikant sluttede engang sin prædiken: "Sådan tror jeg nok, teksten skal udlægges". Her prædiker Flemming Baatz Kristensen absolut mere klart og knap så ydmygt: "Det er det, det hele drejer sig om: at stå for Menneskesønnen, at kunne bestå for Hans ansigt på den store dag" (s.28).
Prædikensamlingen er i et pænt layout. Teksten er let at læse, og den forstyrres kun af ganske få sætte- eller trykfejl.
Flemming Baatz Kristensen: "Mens de gik og talte sammen -
Prædikener til kirkeårets første række"
Lohse, 2006
320 sider, illustreret med hverdagsfotos fra Århus
199,95 kr.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano