Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen At genfinde troen til din ven.
At genfinde troen
Hvad har Søren Kierkegaard til fælles med Matt Damon og Ben Affleck? Ikke meget, skulle man tro, men metoden i "Dogma", hvor Damon spiller en falden engel, er den samme som i Kierkegaards forfatterskab.
Tema
Hvad har Søren Kierkegaard til fælles med Matt Damon og Ben Affleck? Tilsyneladende pjattet, men i virkeligheden livsensalvorlig, skriver Anders Thyrring Andersen om Kevins Smiths film "Dogma"
Søren Kierkegaard måtte konstatere, at han for en stor del var omgivet af sekulariserede mennesker, der ikke var interesserede i at høre om den kristne tro, men meget hellere ville høre om æstetik. Derfor talte han om det kristne i et sprog, den sekulariserede modernitet kunne forstå. Han anvendte en masse æstetisk bulder og brag, som også dengang lokkede publikum til, og lod det så efterhånden vise sig, at talen inderst inde drejede sig om det kristne.
En lignende metode findes i Kevin Smiths meget morsomme og særprægede film "Dogma". Risikoen er selvsagt, at publikum ikke får øje på den underliggende kristne dagsorden eller tror, der blot er tale om pop eller pjat. Hvilket måske særlig nemt kan ske i dette tilfælde, for en traditionel kristen film er det ingenlunde. Handlingen er kulørt, og bandeord og særdeles direkte snak om sex fylder en del. Men lige under denne overflade er "Dogma" for det første en satire over kirken som institution og over modernitetens eksistentielle ualvorlighed, penge- og magtbegær og ikke mindst selvdyrkelse. Og for det andet en livsensalvorlig film om det moderne, gudløse menneskes ubodelige ensomhed og følelse af udsathed. Som dækkes med egocentrismens selvmægtighed og endeløse snak.
Annonce
Intrigen udspringer af, at den katolske kirke iværksætter kampagnen "Catholicism Wow!". Når mange opfatter kirken som forældet og Kristus på korset som deprimerende, må man i popularitetens navn gribe til fornyelse og lancere "The Buddy Christ", "Din Ven Jesus". Efter på den måde at have totalhumaniseret det kristne må også den triste følelse af syndighed afskaffes, og at passere igennem en bestemt kirkedør vil derfor fungere som fuldstændig syndsforladelse.
En lignende metode findes i Kevin Smiths meget morsomme og særprægede film "Dogma". Risikoen er selvsagt, at publikum ikke får øje på den underliggende kristne dagsorden eller tror, der blot er tale om pop eller pjat. Hvilket måske særlig nemt kan ske i dette tilfælde, for en traditionel kristen film er det ingenlunde. Handlingen er kulørt, og bandeord og særdeles direkte snak om sex fylder en del. Men lige under denne overflade er "Dogma" for det første en satire over kirken som institution og over modernitetens eksistentielle ualvorlighed, penge- og magtbegær og ikke mindst selvdyrkelse. Og for det andet en livsensalvorlig film om det moderne, gudløse menneskes ubodelige ensomhed og følelse af udsathed. Som dækkes med egocentrismens selvmægtighed og endeløse snak.
To faldne engle, Bartleby (Ben Affleck) og Loki (Matt Damon), er blevet straffet af Gud med permanent ophold på Jorden. Hvis nu disse to går gennem kirkedøren og får syndsforladelse, kan de vende tilbage til Himmelen og har dermed omstødt Guds dekret. Og idet menneskelig eksistens baserer sig på princippet om Guds ufejlbarlighed, vil de to engles modbevis heraf være en ophævelse af al jordisk væren. Guds talerør, den yderst selvhøjtidelige engel Metatron (Alan Rickman), iværksætter da en plan. Den fraskilte og barnløse Bethany (Linda Fiorentino), der viser sig at være den (foreløbigt) sidste efterkommer af Jesu familie, pålægges at standse de to faldne engle.
Bethany er et interessant redskab og filmens mest spændende figur. Hun er katolik, og da hun var barn, troede hun uden forbehold og bevægedes, når hun gik i kirke, men som voksen er hun holdt op med at tro og føler ikke længere noget ved kirkegangen. Tilsvarende afslår hun i første omgang sin kaldelse med den begrundelse, at Gud ikke var der for hende, da hun blev ufrugtbar, og hendes mand af den grund forlod hende.
Et sted siger hun: "Som barn sætter man aldrig spørgsmålstegn ved troen. Gud er i himlen, og Han holder altid øje med dig. Jeg ville gøre hvad som helst for at have den følelse igen." Her er man ved selve filmens kerne, dens inderste tema: det frygtelige i at føle fraværet af Guds nærvær. Bethany repræsenterer på en meget genkendelig og bevægende måde mange moderne menneskers sårethed over at blive forladt, trodsen, som kommer af at føle sig vraget og svigtet. Men som Metatron siger: Lad ikke livet gå til grunde, fordi du bærer nag til din skaber.
Igennem en forbløffende handlingsgang genvinder Bethany sin barnetro og møder endda til slut Gud ansigt til ansigt. Da hun spørger: "Hvorfor er vi her?", svarer Gud ved smilende at trykke hende med en finger på næsen. Som man gør over for et spørgelystent barn. Det er en suveræn gestus, et udtryk for Guds almagt, der er hinsides menneskets og modernitetens forstand.
Dogma. Instruktion: Kevin Smith. USA 1999. 124 min. Scanbox.
Hver lørdag skriver et fast panel bestående af Thomas Ø. Aallmann, Anders Thyrring Andersen, Bo Hakon Jørgensen og Palle Schantz Lauridsenom nye og klassiske dvd'er, der handler om tro, etik og eksistens
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
