Pinsesalmer er bønner til helligånden

En anden kendt Grundtvigsalme Kærligheds og sandheds Ånd! (DDS 292), som er en gendigtning af en middelalderlig pinsehymne. Selvom salmen beskriver Helligånden - blandt andet som den, der forbinder himmel og jord, og som "Guddoms-kraften" i dåben og i nadveren (v. 3) - indgår der også flere bønner i salmen.

Det er eksempelvis "skab nu og af os en hær, som tør svinge Åndens sværd under korsets mærke!" (v. 5) og bønnen om at få lov til at elske Jesus, for "det gør enigheden!". Enigheden er det, vi kender som Treenigheden - Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Pointen er, at Helligånden oplyser og fortolker Guds og Jesu ord og gerninger for mennesket.

Pinsebøn fra middelalderen

Nu bede vi den Helligånd (DDS 289) er skrevet af reformatoren Martin Luther. Teksten er inspireret af et af de få vers, som middelalder-menigheden ved særlige lejligheder sang på modersmålene i den katolske messe. Versene blev brugt i pinsen. Nogle steder sænkede man sågar en due, udskåret i træ, ned i kirken som et billede på Helligåndens komme.

Efter reformationen, visse steder helt til midten af 1700-tallet, blev salmen ikke bare sunget til pinse, men blev sunget hver søndag før prædikenen. Den udgave, der i dag findes i Salmebogen, er gendigtet af Grundtvig.

Igen har vi at gøre med en en bøn om Helligåndens nærvær. Salmen beder Helligånden om at forene menigheden og bevare kirken, om oplysning, og om kærlighed i menigheden, om trøst og om vished om frelsen. Således slutter hvert vers med påkaldelsen "Herre, hør vor bøn!".

Fra kongekroning til pinsesalme
I Den Danske Salmebogs afsnit "Bøn til Helligånden" finder man blandt andet Kom, Gud Faders Ånd fuldgod (DDS 303). Salmen er en gendigtning af den gamle, latinske pinsehymne "Veni creator spiritus", skrevet af abbed Rabanus Maurus i det 9. årh. Hymnen blev oprindeligt brugt ved paveindsættelser, kongekroninger og kirkemøder. Det var en bøn om Helligåndens syv gaver: visdom, forstand, rådgivning, styrke, kundskab, fromhed og frygt (jf. Esajas 11, 2-3).  

Hymnen var kendt på tysk allerede i middelalderen, men den blev under reformationen gendigtet til fællessang af blandt andre Luther. Salmen er blevet gendigtet på dansk mange gange, og den version, vi kender i dag, er Grundtvigs værk.

Salmen er en bøn om Helligåndens komme, om ild, kraft og mod, om hjælp til at bekende troen, om oplysning, om kendskab til Helligåndens virke og om, at Helligånden vil bygge sit tempel i den troendes bryst. Slutteligt bliver Helligånden omtalt som en "brudefører", som skal føre den troende til "den store bryllupsfest", altså foreningen med Jesus.