Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Forsøg på at bevise Gud vækker modstand til din ven.
Forsøg på at bevise Gud vækker modstand
- Hvis en person oplever dyb fred og ro, så finder man dyb fred og ro i hjernen. Kendetegnene ved et indre bønsliv er, at det ofte er præget af meget høj koncentration, og det skulle man jo meget gerne genfinde i hjernens aktivitet, siger Peter la Cour, forskningsadjunkt, Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
Hjernescanninger af unge fra Indre Mission på Aarhus Universitet foretaget, mens de beder til Gud, har vist, at der opstår den samme aktivitet i hjernen, som når vi henvender os i en social relation til et andet menneske
At tale til Gud i bøn kan sammenlignes med at henvende sig til almindelige personer. Det mener ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet Uffe Schjødt, som har scannet hjernen på en række unge fra Indre Mission, mens de bad til Gud.
Hans undersøgelse viste, at det er de samme områder i hjernen, som er aktive, når de unge beder, som når vi indgår i sociale relationer med andre mennesker.
Resultatet er offentliggjort i går i dagbladet Information under overskriften: Gud findes.
Det afstedkom straks en længere række skarpe protester fra læsere som: Det eneste, forsøget viser, er, at de unge tror mere på Gud end på julemanden.
Uffe Schjødt er ansat på Det Teologiske Fakultet og deltager i universitetets satsningsområde "Religion, kognition og kultur", som skal undersøge, hvordan hjernen opfatter og bearbejder indtryk via sanserne.
Annonce
Den seneste forskning har vist, at overraskende områder som sociale og kulturelle forhold også har stor betydning for hjernen og ikke kun de mere håndfaste kundskaber som indlæring og indsamling af erfaringer.
De unge blev bedt om at bede en bøn til Gud, mens deres hjerne blev scannet. Det bemærkelsesværdige resultat var, at der var aktivitet i samme områder af hjernen, som når vi taler med en almindelig person. De samme udslag kunne ikke registreres, når de unge blev bedt om at fremsige ønsker til julemanden eller recitere Okker Gokker.
På en gruppe af såkaldt "hverdagskristne" kunne Uffe Schjødt ikke registrere, om der var forskel, når de bad Fadervor, remsede Okker Gokker eller henvendte sig til julemanden.
Hans undersøgelse viste, at det er de samme områder i hjernen, som er aktive, når de unge beder, som når vi indgår i sociale relationer med andre mennesker.
Resultatet er offentliggjort i går i dagbladet Information under overskriften: Gud findes.
Det afstedkom straks en længere række skarpe protester fra læsere som: Det eneste, forsøget viser, er, at de unge tror mere på Gud end på julemanden.
Uffe Schjødt er ansat på Det Teologiske Fakultet og deltager i universitetets satsningsområde "Religion, kognition og kultur", som skal undersøge, hvordan hjernen opfatter og bearbejder indtryk via sanserne.
De unge blev bedt om at bede en bøn til Gud, mens deres hjerne blev scannet. Det bemærkelsesværdige resultat var, at der var aktivitet i samme områder af hjernen, som når vi taler med en almindelig person. De samme udslag kunne ikke registreres, når de unge blev bedt om at fremsige ønsker til julemanden eller recitere Okker Gokker.
På en gruppe af såkaldt "hverdagskristne" kunne Uffe Schjødt ikke registrere, om der var forskel, når de bad Fadervor, remsede Okker Gokker eller henvendte sig til julemanden.
Det er ikke første gang, at et forsøg på at bevise, "at Gud findes", bliver mødt af skarpe protester. Når Guds eksistens sammenkædes med naturvidenskabelig bevisførelse høres de negative røster ikke bare fra ateister, men også fra teologer og troende.
Det er heller ikke første gang, at man arbejder med hjernescanning i forbindelse med religiøsitet og religiøse aktiviteter som meditation og bøn, oplyser forskningsadjunkt Peter la Cour, Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
Et af hans seneste arbejdsområder er forholdet mellem religion og helbred.
- Når man arbejder med hjernescanninger, er det nogle gange ret selvindlysende, hvad man finder ud af. Alle de menneskelige aktiviteter afspejler sig jo på en eller anden måde i forholdene i hjernen. Det er ikke nogen overraskelse. Og det er heller ikke nogen nyhed, for hvorfor skulle bøn ikke afspejle sig i hjernen?
Hvis man sammenligner bøn med samtale med en person i den virkelige verden, så vil der være forskellige følelsesmæssige reaktioner på vedkommende. På samme måde kan bønnen, alt efter hvor følelsesmæssigt engageret den er, afspejle sig på forskellig vis i hjernen. Hvis en person oplever dyb fred og ro, så finder man dyb fred og ro i hjernen. Kendetegnene ved et indre bønsliv er, at det ofte er præget af meget høj koncentration, og det skulle man jo meget gerne genfinde i hjernens aktivitet.
Der er mange forskellige former for bøn, hvor nogle bare kører som en remse. Andre former for indre bøn kan være sproglige eller knytter sig til reflektioner eller meditation. De forskellige bønsformer vil formentlig også kunne konstateres i forskellig hjerneaktivitet, siger Peter la Cour, som synes, at undersøgelsen er en fin pointering af, at det indre liv også findes i "den virkelige verden".
Han har i de seneste år studeret sammenhængen mellem bøn og menneskets helbredstilstand. Også Uffe Schjødts projekt vil forsøge at kaste lys over forholdet mellem bøn og sundhed.
- Det er tvivlsomt, om bønnen hjælper de mennesker, man beder for, siger Peter la Cour.
- Men der er ingen tvivl om, at det hjælper den, der beder. Men det handler om at have et rigt og omfattende indre liv, og her indgår bønnen for mange som et middel til at finde ud af, hvad der foregår i ens psykologiske balance. At blive klar over sit indre rum ligger også til grund for mange meditationsformer, og det ved vi har en lang række gavnlige effekter både på det fysiske og det mentale, siger Peter la Cour.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Uffe Schjødt.
