Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Evolution og skabelse til din ven.
Evolution og skabelse
Evolutionsteorien har fået en central plads i kristendommens skabelsestanke - hvad enten det er i medspil eller til modsigelse
Hvis du læser disse ord, er der én ting, du med sikkerhed kan vide: Du findes!
Men hvorfor, hvorfra og hvordan er du kommet til verden? Og hvor kommer verden i det hele taget fra? Svarene på de spørgsmål vil være afgørende for, hvordan du tænker om både Gud og mennesker og alt det midt imellem.
De jordiske rester af en treårig pige har skabt stor debat mellem protestanter på højrefløjen i Afrika, der har erklæret evolutionsteorien krig, og forskere, der mener, at pigens knogler er mere end tre millioner år gamle og kan blive en vigtig brik til at forstå menneskets oprindelse ud fra et evolutionistisk synspunkt.
De fleste danskere reagerer således med et skuldertræk ved oplysningen om nye fossilfund, der præsenteres som en underbygning af evolutionsteorien, som i løbet af de seneste 150 år har fravristet kristendommen sit monopol på tilværelsesforklaring.
Annonce
Hverken kirke eller kristendom bliver tilsyneladende rystet af naturvidenskabens og arkæologiens landvindinger. Hvorfor ikke?
Men hvorfor, hvorfra og hvordan er du kommet til verden? Og hvor kommer verden i det hele taget fra? Svarene på de spørgsmål vil være afgørende for, hvordan du tænker om både Gud og mennesker og alt det midt imellem.
Nyt fortidsfund giver debat
Derfor er der meget på spil, når disse spørgsmål diskuteres. Og det gør de livligt i Afrika i disse dage, hvor endnu et fossilfund af et fortidsmenneske er fundet i Etiopien.De jordiske rester af en treårig pige har skabt stor debat mellem protestanter på højrefløjen i Afrika, der har erklæret evolutionsteorien krig, og forskere, der mener, at pigens knogler er mere end tre millioner år gamle og kan blive en vigtig brik til at forstå menneskets oprindelse ud fra et evolutionistisk synspunkt.
Skuldertræk i Danmark
I Danmark er 83 procent af befolkningen medlemmer af en folkekirke, der bekender sig til troen på Gud som himlens og jordens og menneskers skaber. En undersøgelse, der for nylig blev omtalt i Kristeligt Dagblad, viste, at næsten lige så mange samtidig tror, det er sandsynligt, at mennesket er et produkt af mange millioner års evolution.De fleste danskere reagerer således med et skuldertræk ved oplysningen om nye fossilfund, der præsenteres som en underbygning af evolutionsteorien, som i løbet af de seneste 150 år har fravristet kristendommen sit monopol på tilværelsesforklaring.
Ingen modsigelse skabelse og evolution
Det ene svar på det spørgsmål giver Kees van Kooten Niekerk, der er forskningslektor på Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet. Han har i en årrække beskæftiget sig indgående blandt andet med forholdet mellem teologi og naturvidenskab og er med i bestyrelsen for Forum Teologi og Naturvidenskab.- Min grundholdning er, at der ikke er nogen modsigelse mellem tanken om skabelse og evolution. Hvis troen skal have nogen realitet, må den forholde sig til naturvidenskabens indsigter, og det ser jeg ingen konflikt i, siger Kees van Kooten Niekerk.
- Der er en række grundlæggende indsigter i naturvidenskaben, som det vil være uklogt af teologien og kristendommen ikke at tage til efterretning. Læren om evolution er en af disse indsigter. Kristendommen er ikke en fasttømret lære, men skal fortolkes igen og igen i lyset af, hvad man ved. Den må også udvikle sig, hvis den ikke skal ende som en antikvarisk religion.
Skabelse
For Kees van Kooten Niekerk er skabelsesberetningen i Bibelen ikke en historisk redegørelse for verdens opståen.- Det er et tidsbetinget udtryk fra nogle forfattere om, at Gud står bag det hele. Det kunne de selvfølgelig kun give udtryk for med deres egen tids billeder og deres egen tid som forståelsesbaggrund. Der er ikke noget i vejen for, at tanken om skabelsen kan forenes med, at verden har udviklet sig evolutionistisk.
Ny rolle til teologien
På denne måde får teologien en ny rolle.- Så bliver det teologiens opgave og mulighed at give en teologisk fortolkning af evo-ltionens forløb og af det vidunderlige, at det overhovedet kunne ske, at verden blev til. Vi kan kun leve i kraft af nogle grundlæggende lovmæssigheder i naturen, men hvorfor har naturen disse egenskaber?
I en teologisk tolkning kan man så sige, at Gud har givet naturen disse grundlæggende vilkår. Hvorfor skulle Gud ikke kunne bruge de naturlige processer til at nå det mål, han vil nå, spørger Kees van Kooten Niekerk.
Ingen modsætning
Han mener, at evolutionsteorien står stærkt som videnskabelig teori.- Jeg synes, det er spændende med disse nye fund, og kan sagtens forene det med kristendommen. Det er endnu en brik i det store puslespil. At acceptere evolutionsteorien er ikke i modsætning til at være skabt i Guds billede. At være skabt i Guds billede er et bekendelsesmæssigt udsagn om, at Gud må stå bag det hele.
For 50 år siden var der en modstilling mellem teologien og naturvidenskaben. Den modstilling er forældet i dag.
- Der har de sidste 20-30 år været en omfattende dialog mellem naturvidenskab og teologi, som har medført, at begge parter har flyttet sig mod hinanden.
Teologien har taget naturvidenskabens erkendelser til sig, men flere naturvidenskabsfolk kommer også til teologien med de fortolkningsmæssige spørgsmål, når de er stødt på naturvidenskabens grænse. Den møder man blandt andet i spørgsmålet: Hvorfor er der i det hele taget en verden?
Grundidéen holder
Kees van Kooten Niekerk står altså ikke tilbage med en kristendom, der er amputeret af evoulutionsteorien.- Grundidéen - at Gud står bag den vidunderlige verden - er lige så gyldig i dag, som dengang skabelsesberetningen blev nedskrevet, siger han og fortsætter:
- Vi findes trods alt.
Problemer med evolutionsteorien
Et andet svar på udfordringen fra evolutionsteorien til den kristne skabelsestanke giver Carsten Vang, der er lektor i Gammel Testamente på Menighedsfakultetet, en teologisk uddannelsesinstitution på den kirkelige højrefløj. Carsten Vang har i en årrække siddet i bestyrelsen for Selskab for Bibelsk Arkæologi og anfægter selve grundlaget for evolutionsteorien.- Det er ikke en neutral teori, men den har en række filosofiske forudsætninger, som teologien må stille sig kritisk prøvende over for. Udviklingslæren bygger på nogle forkerte præmisser. Jeg stiller mig tvivlende over for, om den er videnskabelig holdbar. Det er i hvert fald ikke sandsynliggjort, mener han.
Ifølge Carsten Vang er der blandt andet en række problemer med dateringen af arkæologiske fund.
- De normale dateringsmetoder kan ikke bruges til ting, der er så gamle. Det har vist sig, at selv den meget pålidelige kulstof 14-metode har usikkerhedsmomenter, og jeg må understrege, at det kun er teori, når det bliver sagt, at arkæologiske fund er så og så mange millioner år gamle. Det ved fagfolk også godt, men det bliver ofte forbigået eller fortiet i den offentlige debat, at disse skøn er meget usikre, siger han.
Sympati for intelligent design
- Jeg ser ikke nogen modsætning mellem teologi og naturvidenskab. Men jeg ser en stærk modsætning mellem teologi og visse naturvidenskabelige teorier, siger Carsten Vang, der selv har stor sympati for teorien om intelligent design.Med udgangspunkt i skabelsesberetningen mener han, at Gud har skabt mennesket i en særlig kategori, men han læser ikke skabelsesberetningen som en videnskabelig teori.
- Skabelsesberetningen vil ikke være en beretning om, hvordan det rent faktisk gik for sig. Den vil berette om, hvordan alting er skabt af Gud med orden, helhed og symmetri. Jeg vil dog understrege, at skabelsesberetningen skildrer en virkelighedshændelse i tid og rum. I en stiliseret form vil den sige: Gud har skabt og ordnet den verden, der er vores, siger han.
- Jeg ved ikke, om det skete på seks dage, og jeg tror heller ikke, det er det, den vil sige. Det er en teologisk tekst, ikke en forkortet drejebog. Men stadig en beretning om en faktuel begivenhed, der blev begyndelsen på tid og rum og historie, fastslår Carsten Vang.
Kreationisme
- Kreationisme er en modsigelse af evolutionsteorien. Den har især vundet stor udbredelse i USA, hvor dele af den religiøse højrefløj har kæmpet stærkt mod evolutionsteoriens indtog i skolerne. Ifølge kreationismen er verden ikke underlagt den udvikling og selektion, som er et nøglepunkt i evolutionsteorien. Tværtimod hævdes det, at der er gode videnskabelige argumenter for, at verden er blevet skabt på én gang, som det for eksempel fortælles i Bibelens skabelsesberetninger. Kilde: Kirke og kristendom. Leksikon
Evolutionsteorien
- Evolutionsteorien er i dag en meget omfattende videnskabelig teori med tilhængere inden for de fleste videnskabelige discipliner. Den har dog sine stærkeste fortalere inden for den naturvidenskabelige verden, hvorfra den også har sit udspring. Charles R. Darwin (1809-1882) er blevet kendt som evolutionsteoriens grundlægger eller stamfader. Hovedtanken i Darwins videnskabelige evolution bestod i udvælgelsestanken og selektionsprincippet, der også blev kendt under slagordet "Survival of the Fittest". De enkelte, levende ting i naturen er ikke skabt, men udviklet gennem en lang proces, mente Darwin, der på den måde kunne forklare verden uden Gud. Kilde: Kirke og kristendom. Leksikon
Intelligent Design
- Intelligent Design er lidt forenklet en betegnelse for den opfattelse, at der står en intelligent designer bag naturen og de levende væsener. Flere elementer i den biologiske verden er nemlig så komplekse og fint afstemte, at de ikke kan forklares ud fra evolutionsteoriens naturlige udvælgelse, men må involvere en overnaturlig kraft, mener fortalere for teorien. Teorien siger i princippet ikke noget om, hvem eller hvad denne overnaturlige kraft er.
Skabelse i Bibelen
- Bibelen indeholder to skabelsesberetninger i de to første kapitler af Første Mosebog. Forholdet mellem dem er omdiskuteret.
- Den første skabelsesberetning findes i Første Mosebog 1,1-2,4. Den indleder Bibelen med ordene "I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden" og fortæller, hvordan Gud skaber verden i løbet af seks dage ved at befale lyset, planterne, dyrene og så videre at blive til. På den sjette dag skaber han mennesket i sit billede som kronen på sit værk, og jorden er ikke længere øde, tom og kaotisk. På den syvende dag hviler Gud.
- Den anden skabelsesberetning tager udgangspunkt i Edens Have, hvor Gud blæser livsånde i mennesket og introducerer ham til det forbudte træ, kundskabens træ, som senere i beretningen om syndefaldet bliver anledning til, at mennesket drives ud af Edens Have, fordi det spiser af træets frugt. Kvinden bliver i denne skabelsesberetning skabt af mandens ribben, fordi manden ikke trives alene. De to mennesker kaldes her Adam og Eva.
- De fleste teologer er enige om, at skabelsesberetningerne er mytologiske fremstillinger af verdens og menneskets tilblivelse. Dette modsiges dog især af kreationister, der holder på en bogstavelig læsning af skabelsesberetningerne. En myte er en fortælling, der henter sin kraft i beskrivelsen af den tid eller de begivenheder, som rækker ud over den menneskelige horisont. Myten vil ofte forklare, opdele og klassificere verdens grundlæggende beskaffenhed.
Om skabelsen i Luthers Lille Katekismus
- Jeg tror på Gud Fader, den almægtige, himlens og jordens skaber.
- Det vil sige: Jeg tror, at Gud har skabt mig og alle andre skabninger; at han har givet mig legeme og sjæl, øjne, øren og alle lemmer, fornuft og alle sanser og endnu opholder alt dette; at han giver klæder og sko, mad og drikke, hus og hjem, hustru og børn, marker, kvæg og alt, hvad jeg ejer; at han rigeligt og dagligt sørger for alt, hvad jeg behøver til næring for dette legeme og liv, skærmer mig mod al fare og vogter og bevarer mig for alt ondt; og alt dette gør han af lutter faderlig og guddommelig godhed og barmhjertighed uden nogen fortjeneste og værdighed hos mig. For alt dette skylder jeg at takke og prise ham og tjene ham og være ham lydig. Det er vist og sandt.
