Nana Hauge |
25. november 2005
Gud er den, der skaber og opretholder. Men troen på Jesus som gudsmennesket er utænkelig for både jøder og muslimer
Jøder, kristne og muslimer deler langt hen ad vejen de samme bibelske fortællinger, og frem for alt deler de tanken om Gud, som den der skaber og opretholder.
Jøder og muslimer er også helt enige med de kristne i, at Jesus har levet. Muslimer ser ham endda som en stor profet. Men udsagnet om at Jesus var både Gud og menneske skiller vandende. Den kristne tro på Jesus som gudmennesket er nemlig utænkelig for både jøder og muslimer.
Kristendom.dk har talt med overrabiner Bent Lexner og forfatter Aminah Tønnsen, som er muslim, om det der forener og det der adskiller henholdsvis jødedom og islam fra kristendommen.
Det Nye Testamentes jødiske arv
Bent Lexner er overrabbiner ved Det Mosaiske Troessamfund og en af de mest fremtrædende repræsentanter for jødedommen i den hjemlige religionsdebat. Bent Lexner er enig i, at jøder og kristne har meget tilfælles.
- Jøder og kristne har jo samme samme helligskrift, nemlig Det Gamle Testamente, eller den jødiske Bibel, til fælles. På mange måder er Det Nye Testamente også en jødisk bog. Den er for størstedelens vedkommende skrevet af jøder, mange af beretningerne hører hjemme i en jødisk kultur og foregår i et jødisk samfund, og bogens hovedperson, Jesus, var jøde.
For jøder findes der intet mellem Gud og mennesket
Men der er ét spørgsmål, som skiller, og svaret på det spørgsmål er så afgørende, at ingen af de to grupper kan se gennem fingre med forskellen, nemlig spørgsmålet: Hvem er Jesus? For kristne er han Guds søn og den frelser eller Messias, som de jødiske profeter talte om skulle komme. Mange jøder vil derimod sige, at han var endnu en - ganske vist god - jødiske rabbi/lærer, som levede i Palæstina i det 1. århundrede, men ikke mere end det.
- Sagt meget enkelt, forklarer Bent Lexner, så venter jøder på Messias' ankomst medens kristne venter på hans genkomst. For jøder findes der intet mellem Gud og mennesket - og Gud er udelelig, der er ikke nogen forsoner eller frelser. Mennesket må selv søge tilgivelse hos Gud.
Menneskets frie vilje er uden begrænsning
Selvom historien om syndefaldet deles af jøder og kristne har jøder ikke nogen lære om arvesynden. - Arvesynden eksisterer ikke i jødedommen, understreger Bent Lexner. Følgeligt er menneskets frie vilje uden begrænsning. Mennesket kan i stort set alle situationer selv vælge, om det vil være godt eller ondt. Kun i ganske få tilfælde fratages mennesket sin ret til selv at vælge. Her kan henvises til de ti plager, hvor Farao i begyndelsen får en mulighed for at følge Guds vilje, men ved de sidste plager har Gud frataget ham denne ret.Islam handler om at tjene Gud
Aminah Tønnsen er muslim og forfatter til flere bøger om islam, desuden er hun ansvarlig for Foreningen Islamisk Studiebogssamlings hjemmeside og bestyrelsesmedlem i Islamisk-Kristent Studiecenter. Hun er også enig i, at der er afgørende ligheder mellem kristendom og islam.
- Islam handler kort sagt om at tjene Gud, og det gør man ved at tjene skabningen, siger Aminah Tønnsen. Ifølge Koranen er vi skabt af Gud, og derfor har vi en forpligtelse overfor resten af skaberværket. Det er fælles for kristendom og islam, påpeger Aminah Tønnsen.
Jesus optræder i Koranen men ikke som Guds søn
Synet på Jesus og den deraf følgende forskel i gudsopfattelsen og menneskesynet er den afgørende forskel mellem islam og kristendommen, mener Aminah Tønnsen. I islam findes der (ligesom i jødedommen) ikke noget, der svarer til den kristne treenighedslære.
Gud har efter islamisk opfattelse mange egenskaber; men en opdeling i "Faderen, Sønnen og Helligånden" er ganske utænkelig. Jesus optræder ganske rigtigt i Koranen, ikke som Guds søn, men en profet - den næstsidste profet i en lang række af profeter. Alle profeter opfattes som 100 procent mennesker, som dog er blevet udvalgt til en ganske speciel opgave: at viderebringe Guds åbenbaringer til menneskene.
Mennesket kan leve som Gud anbefaler
Menneskesynet og gudsopfattelsen er anderledes som følge af synet på Jesus. Da der inden for islam ikke er noget arvesyndsbegreb, er der heller ikke brug for en frelser for at sone menneskenes synder og genoprette forholdet til Gud, forklarer Aminah Tønnsen. Gud er nådig og barmhjertig og tilgiver den enkelte, der angrer sine synder og beder om tilgivelse.
Ifølge islam er der altså ingen fundamental synd til hindring for at mennesket kan leve, som Gud anbefaler det. Men mennesket har dog brug for åbenbaringen, fordi det er glemsomt, udvidende og egoistisk, og fordi mennesket selv kan vælge det gode er det islamiske menneskesyn mere optimistisk og positivt end det kristne, mener Aminah Tønnsen.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano