Jürgen Habermas (født 1929)

Habermas ser altså religionen som en rest fra et overstået samfundsstadie, og han afviser dermed, at religionen har nogen reel betydning i det moderne samfund. Religionen er tilsyneladende fuldstændig ophævet og opløst.

Religionen fortolker grænsesituationer

Men i senere bøger og artikler viser spredte udtalelser, at Habermas nu anerkender religionen som en vigtig faktor i menneskers liv, når de erfarer grænsesituationer som alvorlig sygdom og død. Troen kan her spille en central rolle for mennesker, fordi disse situationer kalder på det religiøse sprog. Religionen rummer nemlig ord og fortolkninger, som f.eks. filosofien ikke gør.

Habermas' betydning for teologi og kristendom

Det er svært at tænke teologisk i direkte forlængelse af Habermas, fordi han er så tilbageholdende med at anerkende religionen. Men nogle teologer har forsøgt at bruge Habermas' tænkning i en teologisk sammenhæng, særligt hans tanker om kommunikation. I Danmark er det især teologen Jens Glebe Møller, som har forsøgt at bruge Habermas' tanker positivt. Andre teologer anerkender betydningen af hans teori, men kritiserer synet på religion for at være indskrænket og forældet.

I dag bruges Habermas ikke i så høj grad indenfor den protestantiske teologi. Men selv er han de senere år gået i dialog med Den Katolske Kirke, særligt kardinal Ratzinger, den nuværende pave Benedikt XVI. Dette kan ses som et forsøg på at forsone filosofi med religiøs tænkning. Ifølge Habermas rakte enigheden fra spørgsmål om demokratiets grundlag til bioetiske spørgsmål. Men der var uenighed mellem de to om Tyrkiets mulige indtræden i EU og om kristendommens betydning for EU.

Habermas mener i dag, at vi med sekulariseringen har mistet noget i moderniteten, nemlig de moralske pligters gyldighed, som før var sikret af religionen. Efter attentaterne i New York og Washington den 11. september bevæger de vestlige sekulære samfund sig mod en ny fase, han kalder "post-sekulære". Vejen frem er ikke at forsøge at vende tilbage, men vejen frem er heller ikke at se fornuft og religion eller tro som modsætninger. Der må formidles mellem de to, fordi vi mangler et forsonende og samlende perspektiv i den globaliserede virkelighed.