Aurelius Augustin (354-430)

Kirkefaderen Augustin var også ophavsmand til den retfærdige krigs lære, og der er bred enighed om, at hans fingeraftryk er at finde på de principper, den vestlige verden i dag fører krig på baggrund af. Foto: Arkivfoto.

I store dele af middelalderen var både kirken og den vestlige tankegang stærkt inspireret af teologen, filosoffen og forfatteren Augustin, som også i dag stadig nyder stor opmærksomhed

Aurelius Augustin blev født i byen Tagaste i provinsen Numidien (i det nuværende Algeriet) i 354. Det var kun hans mor, der var troende, og Augustin var i store del af sit liv et meget søgende og spørgende menneske.

Augustin skrev mellem 397 og 401 bogen Bekendelser. Den er så vidt vides verdenshistoriens første selvbiografi. I den fortæller Augustin om, hvilke tanker han havde som ung, og hvordan han blev kristen.

Religiøs søgen
Spørgsmålet om, hvordan det onde kan eksistere, hvis der findes en Gud, som både er god og almægtig, fyldte meget i Augustins tanker. I en længere periode hævdede han, at kristendommen umuligt kunne være sand, fordi der netop var så stor lidelse og nød i verden, at det var umuligt at tro på en kærlig Gud. Augustin søgte svar i andre religiøse og spirituelle tankegange. I enkelte perioder sagde han, at det var helt umuligt for mennesket at erkende noget som helst med sikkerhed.

Efter at have studeret retorik i sin hjemby fungerede Augustin som kejserlig taler i Milano. Her mødte han biskoppen Ambrosius, der fik stor indflydelse på hans forhold til kristendommen. Resultatet blev, at Augustin opsagde sin stilling og gik i kloster. Efter tre år som munk blev han ansat som biskop i byen Hippo (i det nuværende Algeriet).

Augustin sammenfattede hele sin søgen med ordene: "Du har skabt os til dig, Herre, og vort hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i dig."

Selvom der er mange filosofiske tanker i Augustins bøger, så er det de religiøse forestillinger, der fylder mest. Ifølge Augustin kan det sandsynliggøres eller bevises, at Gud eksisterer, men alligevel vil kristendommen altid indeholde mere, end fornuften kan rumme. Derfor er det ikke nok at være en dygtig tænker. Mennesket er helt afhængigt af, at Gud selv åbenbarer sig, for at det kan komme til at tro.

Både Augustins og reformatoren Luthers tanker kredser i høj grad om læren om arvesynd. Denne lære, som de begge tilsluttede sig, går ud på, at mennesket efter Adam og Evas fald bliver født syndigt. Derfor er viljen ond og vil af natur ikke have noget med Gud at gøre.

Augustin troede i helt bogstavelig forstand på et evigt liv i himlen for dem, Gud havde udvalgt. Resten af menneskene skulle pines til evig tid i helvede uanset hvor godt et liv, de havde levet.

Både katolicismen og protestantismen er stærkt påvirket af Augustins tænkning. Katolikkerne lader dog Augustin stå i skyggen af kirkefaderen Thomas Aquinas. Hos protestanterne lever mange af hans tanker videre blandt andet i kraft af Luthers lære, der på mange centrale punkter er inspireret af Augustin.

Filosofi
Augustin var i sine filosofiske overvejelser stærkt inspireret af Platon. Begge de to tænkere hævdede, at den verden, som vi kender fra vores sanser, ikke er den egentlige virkelighed, men blot er en fremtræden i rum og tid af noget evigt og urumligt. De ting, som kan måles og vejes findes kun, fordi der findes en anden åndelig virkelighed. I et af Augustins vigtigste værker Om treenigheden arbejder han også ud fra de platoniske begreber, når han skal redegøre for treenighedens status. Gud beskrives for eksempel som den absolut usammensatte og højeste væren.

Et af Augustins mest originale bidrag til filosofien er tankerne om tid. Han er særligt kendt for denne udtalelse: "Hvad er tid? Hvis ingen spørger mig om det, ved jeg det. Men hvis jeg vil forklare det for nogen, ved jeg det ikke." Augustin skrev, at Gud kendte hele verdenshistoriens gang inklusiv fremtiden. Tiden er nemlig omkranset af evigheden, og Gud kan overskue alt, der har med tiden at gøre, ifølge Augustin. Det at Augustin hævder, at der findes en første begyndelse, nemlig skabelsen, hvor også tiden selv blev skabt, har fået stor betydning for den europæiske tænkning. De antikke filosoffer så i højere grad verden som evig.

Vigtigste værker
Augustin skrev alle sine bøger på latin. Nogle af de vigtigste af dem er:

Bekendelser (Cofessiones) skrevet397-401

Guds Stad (De civitate Dei) skrevet413-426

Om treenigheden (De trinitate) skrevet399-419