Folkekirken dør uden de unge

- De unge gider ikke kun lytte, de vil også lyttes til, siger Finn Dyrhagen. Da jeg blev ansat i Ågerup, var jeg lykkelig for, at der allerede fandtes en ungdomsklub, som dengang var etableret af frivillige kræfter. Jeg husker ikke meget fra min egen konfirmationsundervisning, og det er fordi, de unge ikke lytter med ørene men med hjertet. De unge skal opleve kristendommen som levende og personlig, for at de forstår det. Jeg oplever, at så snart de unge oplever, at kirken er mere lyttende end talende, så kommer de gerne til kirken, siger Finn Dyrhagen.

I Holstebro er der ikke nogen ungdomsklub, men Asger Petersen arbejder på at starte et "menighedsråd" for og af unge.

- Jeg tror, at det er vigtigt, hvis vi vil have de unge i menigheden, at de også får lov til at bestemme noget. For jeg kender for eksempel ikke deres musik eller deres behov, så jeg bliver nødt til at lytte til dem, hvis jeg vil lave en gudstjeneste, der passer til dem. Det er jo dem, der er eksperterne på dét at være ung i dag. Her i foråret har jeg inddraget mine konfirmander i to ungdomsgudstjenester, og de fleste af dem har været meget engageret og glade for ansvaret, fortæller Asger Petersen.

Der er behov for et ungdomstilbud - NU!

Der er ikke mange sogne i Folkekirken, der har fokus på ungdomsarbejdet i sognet. Mange mener, at det ikke kan betale sig, fordi den naturlige alder for at komme i kirken ikke er i ungdomsårene. Finn Dyrhagen og Asger Petersen er enige om, at en sådan "kirkelig" alder ikke længere findes, og at der skal skabes ungdomstilbud i kirken nu. Men de har forskellige forslag til, hvordan kirkens ungdomstilbud skal se ud.

- Hvis folkekirken ikke rækker ud mod de unge, kommer den til at lide en stille død. For selv om de unge ikke er trofaste og bliver faste kirkegængere, så bliver vi nødt til at lave et tilbud, der passer til dem. Der er behov for, at kirken melder sig på banen ved siden af for eksempel spejderne. I Ågerup sogn har ungdomsklubben og FDF'erne ikke gået hinanden i bedene. Vi har haft hver vores målgrupper, og det, som kirken har kunnet tilbyde, er at være et "drop-in-sted", hvor man er velkommen, selv om man ikke kommer fast, forklarer Finn Dyrhagen.

I Holstebro arbejder Asger Petersen også på et lave et tilbud for de unge, så de føler, at kirken har noget at byde på for dem. Men ikke som en klub men i form af ungdomsgudstjenester.

- Jeg håber, at de unges menighedsråd kan skabe grobund for en dialog mellem de unge og kirken, så vi kan få en fast rytme med at lave ungdomsgudstjenester, som de unge selv deltager aktivt i. Jeg tror ikke, at der er basis for, at vi i vores sogn laver en decideret kirkeklub. Det mener jeg, at de frivillige organisationer er meget bedre til. Kirken skal løfte den opgave, som den er god til, og det er at lave gudstjenester. Vi skal lære at lave relevante ungdomsgudstjenester, der bevæger og engagerer, siger Asger Petersen.

Det vigtigste for ungdomsarbejdet er, at de unge får medansvar

Både Asger Petersen og Finn Dyrhagen er enige om, at det vigtigste i forhold til ungdomsarbejdet er, at de unge bliver lyttet til og får et medansvar i forhold til kirken.

- I forhold til unges søgen er det afgørende, at vi skaber et forum, hvor det er muligt at diskutere og komme med åbne spørgsmål. Når man arbejder med unge, er det vigtigt, at man ikke har et færdigt svar, men at man kan give rum til flere mulige svar, fortæller Finn Dyrhagen.

Asger Petersen giver Finn Dyrhagen ret og tilføjer:

- Når præsterne laver en ungdomsgudstjeneste, så bliver der altid en følelse af, at de unge er udenfor. Det bliver en helt anden oplevelse, når de unge er medansvarlige for gudstjenesten, også fordi de trækker deres venner og bekendte med til gudstjenesten, siger Asger Petersen.

En provstigruppe for ungdomsliturgi

Selv om ungdomsarbejdet i Folkekirken har haft en svær skæbne i de forgangne år, ser det ud som om, at der er bedre tider forude. Det vidner den nye bog fra Unitas Forlaget Når den sidste konfirmand er smuttet også om. Bogen rummer artikler fra sognemedhjælpere og præster fra flere forskellige sogne i Danmark, og der er også forslag til, hvordan andre kan komme i gang med kirkeligt ungdomsarbejde. En mulighed til at begynde regelmæssige ungdomsgudstjenester er for eksempel Holstebro provsti, hvor Asger Petersen ikke er alene om at interesserer sig for ungdomsarbejdet. Her har man samlet en liturgigruppe, der skal diskutere en kommende ungdomsliturgi.



- Vi håber, at vi kan skabe en liturgiskabelon for ungdomsgudstjenester, så der på trods af alternative indslag er en fast ramme for gudstjenesten. Det er mit indtryk, at mange viger tilbage for at lave ungdomsgudstjenester, fordi de oplever, at det er et kæmpe arbejde. Og det er det! Så vi vil forsøge at gøre det realistisk og overskueligt at gå i gang med, for eksempel ved at finde en egnet og teologisk holdbar struktur. Det kan jo også være, at der er andre sogne, der kan få glæde af ungdomsliturgien i fremtiden, slutter Asger Petersen.