Uanset om de "tre vise mænd" er afslutningen på julen, så er sandheden om disse "vismænd" helt anderledes end man umiddelbart tror. Mange mener, at de var en brik i tjenesten for den almægtige Gud, men deres rejse til Jerusalem og Herodes afslører, at de var i Guds modstanders tjeneste. I den autoriserede bibeloversættelse er der anvendt ordet vismænd, men det er en verdslig oversættelse af den oprindelige græske tekst. Tallet på disse "vismænd" er imidlertid slet ikke nævnt i Matthæusevangeliet kapitel 2 eller i Bibelen i øvrigt. Det vil sikkert overraske mange, at tallet tre ikke er nævnt her. Disse "vismænd" har oven i købet fået navne i det sjette århundrede (Melchior, Kasper og Balthasar), som slet ikke har nogen bibelsk relation. Benævnelsen "De tre vise mænd" er ren fiktion.


Det er også iøjnefaldende at disse "vismænd" blev benyttet i kong Herodes den Stores tjeneste, og det var hans tanke, at de skulle skaffe sig efterretninger om det sted, hvor Jesusbarnet befandt sig, så Herodes kunne dræbe barnet. Alene det, at disse "vismænd" blev benyttet af Herodes i et mordforsøg på Guds søn, kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på en. Naturligvis kendte disse "vismænd" ikke Herodes onde planer, men de var selv kommet til Jerusalem på eget initiativ, da de var blevet ledet af en stjerne. Det er indlysende, at Satan har haft indflydelse på den stjerne, som "vismændene" vandrede efter, så det var lettere for Herodes at finde frem til det sted, hvor Jesusbarnet blev født. Disse "vismænd" var sandsynligvis kommet fra Babylon, og var astrologer. Øst for Israel lå Babylon, hvor astrologi var meget udbredt. Men givet er det, at de havde intet med jødedommen at gøre. Af disse grunde kan de ikke tages til indtægt for noget positivt rent åndeligt set ud fra et kristent synspunkt, absolut tværtimod. Det er derfor med væmmelse, at man ser, hvordan kristenheden har givet disse "vismænd" nærmest kultstatus. Endvidere har den såkaldte Betlehemsstjerne fået karakter af noget, der behager Gud, selv om det i virkeligheden var Satans påfund til at vise astrologerne hen til Jesusbarnet, så Herodes kunne myrde barnet. Det er helt utænkeligt, at Gud ville hjælpe med til en sådan handling. Stjernen var altså et bedrag fra Satans side.

Astrologi var på ingen måde antagelig for jøderne, idet Den Hellige Skrift betragtede enhver spådomskunst som okkult. (Femte Mosebog 18:9-14; Esajas' Bog 47:13-15; Daniels Bog 2:27; 4:7; 5:7) Esajas' Bog nævner astrologernes uvederhæftighed i forbindelse med Babels fald. Det tilkommer kun den almægtige Gud at give sig af med forudsigelser, som han allerede har gjort gennem sit ord Bibelen. Man må herefter konkludere, at alle de problemer som astrologernes besøg havde ført med sig, og den stjerne de havde set samt kendskabet til den gode nyhed om, at "jødernes konge som var blevet født", i virkeligheden var under indflydelse fra Satan Djævelen, da han ønskede at gøre det af med Jesusbarnet. I øvrigt er der ingen vidnesbyrd, der indikerer, at andre end astrologerne havde set stjernen. Det er rigtigt, at Gud i helt specifikke situationer har benyttet mennesker, der ikke var hans tjenere til at fremme sine hensigter. I dette tilfælde er der imidlertid intet, der tyder på, at han skulle have benyttet astrologerne i så henseende, da stjernen efter al sandsynlighed kun har været synlig for astrologerne. Hertil kommer, at stjernen ledte dem til Herodes en fjende af Gud.

De "vismænd", der optræder i Matthæusevangeliet kapitel 2, søgte Herodes at benytte til egen fordel, og kun ved Guds foranstaltninger lykkedes det at forpurre Satans planer. Astrologerne fik af Gud indgivet en drøm, som han vidste de ville rette sig efter. Undertiden forveksles disse astrologer med hyrderne, der ankom umiddelbart efter Jesu fødsel. (Lukasevangeliet 2:8-12) Derfor kan det udmærket have været en meget større dreng end et spædbarn, da astrologerne ankom, hvilket fremgår af den alder, som Herodes havde regnet sig frem til på de børn, der skulle dræbes. Indgydelsen af drømmen til astrologerne udvirkede, at Jesusbarnet undgik døden; men mange andre uskyldige drengebørn på to år og nedefter måtte lade livet. (Matthæusevangeliet 2:16) Herodes valgte netop denne alder på grundlag af de oplysninger, som han tidligere havde fået af astrologerne.


Annonce
Astrologerne, som besøgte barnet Jesus og bragte ham gaver (Matt. 2:1-16), benævnes med det græske ord ma'goi, der i nogle oversættelser er gengivet med "magere". (Confranternity, Weymonuth, Diaglott). Om disse ma'goi'er siger værket The Imperial Bible-Dictionary (bd. II s. 139): "Ifølge Herodot var magerne en medisk folkestamme hvis medlemmer praktiserede drømmetydning og havde officielle hverv som at udføre hellige ceremonier; kort sagt de udgjorde den lærde præsteklasse, og da de formodes at have evnen til at få et overnaturligt indblik i fremtidige begivenheder ved at læse bøger og iagttage stjernerne, fik de stor indflydelse,….Nyere undersøgelser kunne tyde på, at Babylon, ikke Medien og Persien, var midtpunktet for den fuldt udviklede magi. Oprindelig blev de mediske præster ikke kaldt magere….Af kaldæerne fik de imidlertid betegnelsen magere og anvendte den på medlemmerne af præsternes kaste, hvilket må være forklaringen på, at Herodot siger, at magerne var en medisk stamme (J.G. Müller i Herzogs Realencyklopädie)."

Der er således vægtige vidnesbyrd om, at de ma'goi'er der besøgte Jesus, var astrologer. Derfor bruger The New Testament ved Charles B. Williams ordet "stjernekiggere" og siger i den forklarende fodnote: "Det vil sige folk, der undersøger stjernernes forbindelse med begivenheder på jorden" (se også fodnoten til Matthæusevangeliet 2:1 i Peter Schindlers oversættelse). Det er derfor med god grund, at flere oversættelser siger "astrologer" i Matthæusevangeliet 2:1.

Det er derfor med rette, at Justinus Martyr, Origenes og Tertullian opfattede ordet ma'goi i Matt. 2:1 som synonymt med astrologer. Tertullian skrev: "Vi ved, at der er indbyrdes forbindelse mellem magi og astrologi. Stjernetyderne var altså de første ….der bragte ham (Jesus) "gaver". Udtrykket magerne blev almindeligt "som fællesbetegnelse for østens astrologer". - The New Funk & Wagnalls Encyclopedia, bd. XXII, s. 8076.