Den historiske Valentin

Det vides ikke med sikkerhed, hvem den historiske Valentin var. Der er flere forskellige bud.

Bryllupper og mirakler

Den mest populære kandidat til posten er en kristen præst fra Rom, som viede unge elskende i en tid, hvor kristendommen endnu ikke var statsreligion i Romerriget, og hvor ægteskab var forbudt.

Kejseren, Claudius d. 2, havde hårdt brug for de unge mænd som soldater - og en god soldat var én uden kone og børn.

Men som blomsterbørnene flere århundreder senere påpegede det i sangen "Where have all the flowers gone", er der en naturlig fødekæde, der starter med blomsterne, som unge piger plukker og giver til de unge mænd, som så går i krig, inden de igen kommer hjem. Denne gang i kister for at blive begravet i den jord, hvorpå blomsterne igen folder sig ud.

Dén kæde ville præsten Valentin gerne bryde, og derfor sørgede han også for, at datidens Julie'er og Romeo'er kunne ægte hinanden. Naturligvis blev det opdaget, og Valentin blev sat i fængsel.

Her fik han dog muligheden for at redde livet, hvis han ville afsværge sig sin kristne tro og stoppe med en anden statsfjendtlig aktivitet, nemlig at hjælpe andre kristne gennem Romerrigets forfølgelser. Det nægtede Valentin, som senere blev Sct. Valentin. Straffen var døden.

Kærlighed gør seende

Mens han ventede på henrettelsen, siger legenden, at han helbredte fangevogterens blinde datter, så hun blev seende igen.

Kærlighed gør blind, plejer man at sige. Men på Valentins tid gjorde den altså seende, i hvert fald for den romerske præst og hans veninde.