Den apostolske trosbekendelse

Trosbekendelsen er langsomt opstået ud af forskellige formularer brugt i forskellige menigheder og har sandsynligvis været at finde i den nuværende udgave omkring år 200 e.Kr. Den regnes som fælles bekendelsesgrundlag for stort set alle nuværende kristne kirker, således også den danske folkekirke, hvor den ofte fremsiges, synges eller messes under gudstjenesten - ganske som den ligeledes indgår i form af en tilspørgelse under dåbsritualet.

Den danske folkekirkes bekendelsesskrifter er de fælleskirkelige: den apostolske trosbekendelse, den nikænske trosbekendelse og den athanasianske trosbekendelse, samt de to lutherske skrifter: Den augsburgske bekendelse og Luthers lille katekismus.

Den apostolske trosbekendelse

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Vi tror på Gud Fader, den almægtige,
himmelens og jordens skaber.

Vi tror på Jesus Kristus,
hans enbårne Søn, vor Herre,
som er undfanget ved Helligånden,
født af Jomfru Maria,
pint under Pontius Pilatus,
korsfæstet, død og begravet,
nedfaret til Dødsriget,
på tredje dag opstanden fra de døde,
opfaret til himmels,
siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd,
hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

Vi tror på Helligånden,
den hellige, almindelige kirke,
de helliges samfund, syndernes forladelse,
kødets opstandelse og det evige liv.