Af Thomas Østergaard Aallmann |
15. april 2006
Mel Gibson leverer ren Kristus-forkyndelse fra første til sidste billede, skriver Thomas Østergaard Aallmann om "The Passion of the Christ"
Mel Gibson leverer ren Kristus-forkyndelse fra første til sidste billede, skriver Thomas Østergaard Aallmann om "The Passion of the Christ"
Igen i år satte jeg mig i påskeugen for at gense Mel Gibsons "The Passion of The Christ". Jeg så den første gang langfredag 2004 i biografen, og jeg husker tydeligt, hvor befriende det var at se en film om kristendommen, hvor sagen var så entydig og klar. Ingen snærende psykologisering, ingen politiske overtoner, ingen afvæbnende religionsvidenskab, der tog brodden af evangeliets påstand - bare ren Kristus-forkyndelse fra første billede til sidste.
Jeg var bevæget af forundring og lamslået over, at den klareste prædiken i nyere tid skulle komme fra filmmediet og så fra et gammelt 80'er ikon som Mel Gibson. Han, der hang på væggene i min barndoms drengeværelser enten som Mad Max eller som Martin Riggs fra "Dødbringende våben". Han var blevet voksen, den gode Mel, og havde noget på hjertet (han endte med personligt at lægge alle 30 millioner dollar ud for produktionen, fordi ingen i vesterlandet turde finansiere denne historie - hvilket i sig selv er en heltedåd oven på et sygdomstegn). Man anede, hvor det bar hen efter det formidable helteepos "Braveheart", som Gibson også instruerede og spillede hovedrollen i, men at det skulle munde ud i denne perle, der er som et langt, levende maleri af Carravaggio med Issenheimeralteret i enden, kom bag på alle. Jeg tror, at det i virkeligheden var derfor, at folk var så stille og tavse efter filmen, det var ikke kun alle slagene og blodet, der forbavsede, men at Mel Gibson tømte sit hjerte med det enfoldigste budskab i verden: Kristus døde for min skyld, og Han lever!
Instruktørens lidenskabelige tro bliver selvsagt en meget personlig vinkel på et sådan projekt. Men det bliver dens styrke netop fordi, at sagen i dette projekt er Kristus og ikke filmen selv. Gibson selv bliver usynlig som instruktør, alt imens filmen ruller sig ud. Præcis som en god prædikant. Han bliver en fødselshjælper for tilskueren mere end en auteur, der vil vise sit håndværk - også selvom han er dygtig.
Filmens åbenlyse mangel på ironi og sarkasme, fraværet af vor moderne afmytologisering, det er det, der rammer som et granatnedslag i mødet med "The Passion of The Christ". Mel Gibson mener det! Med djævel, Gud og Kristus og hele pibetøjet! Ja, sådan som evangelisterne mente det. "The Passion of the Christ" er et godt gammeldaws vidnesbyrd.
Og så er det heldigvis et heltekvad, Mel Gibsons påskefilm. Det er en film om "The Christ", ikke bare "Christ" men "The Christ", kong Kristus, Cristos cyrios, hvilket er plaskregn over tørre sletter i disse dage. Mærkeligt at folkekirken ikke benytter sig mere af, at have verdens største helt som genstand for sin opgave i stedet for at fortabe sig i adiafora. At se filmen er som at synge Cynewulfs "I kvæld blev der banket på helvedes port", og det er befriende erstatning for den anæmiske duknakkethed, det ofte ender i, når kirken skal kippe med flaget og klemme sand kristendom frem.
Til kritikere af blodets mængde i filmen skal det siges, at den skal ses som en prædiken. Det ændrer voldens betydning. Hvor der ikke er tro, vil lidelseshistorien altid kun have moralsk betydning som forargelse over blodet eller den melodramatiske fortælling om den uretfærdigt dømte og de onde magthavere. Men for troen er det jo ordet om Gud, der går i døden for os, som en sjælenes bodyguard, der kaster sig ind foran kugleregnen for at redde os fra dødens brod. Det er en blodig affære og da særligt, når der skydes så heftigt efter os som fra dødsrigets arsenaler. Men det er heltedådens blod, vi ser, offerviljens dyre dråber, Guds påskebud - ren opbyggelse.
- Mel Gibson: The Passion of the Christ. 2004. 1 dvd.
kultur@kristeligt-dagblad.dkHver lørdag skriver et fast panel bestående af Thomas Ø. Aallmann, Anders Thyrring Andersen, Bo Hakon Jørgensen og Palle Schantz Lauridsenom nye og klassiske dvd'er, der handler om tro, etik og eksistens
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano