Påske betyder forbigang

Påske - eller pesach, som det hedder på hebraisk - har man fejret længe før Jesus blev født. For jøderne er påsken tiden, hvor man mindes udvandringen fra slaveopholdet i Egypten.

Pesach betyder også forbigang og er en reference til den dødsengel, der som den tiende og sidste plage slog alle førstefødte egyptiske børn ihjel. De jødiske børn reddede livet, fordi Gud havde instrueret jøderne i at smøre blod fra et slagtet lam på dørstolperne af deres huse. Når dødsenglen så dette blod ville den 'gå forbi'.

Kors, død og genopstandelse

Den kristne påske er evangeliernes historie om forræderi, fornægtelse, lidelse, ydmygelse, smerte og død i det helt store format med Jesus Kristus i centrum.

Men evangeliet rummer også beretningen om genopstandelse og om at livet vinder sin endelige sejr, da Jesus Kristus overvinder døden og lader graven tom tilbage.

Påsken er kristenhedens ældste fest, idet den jødiske påskefejring blev overtaget af Jesu tilhængere, der fyldte pesach med kristent indhold. Til sammenligning er julen den rene årsunge, da den kun har været højtideligholdt siden det 4. århundrede.

Påsken er også den største kristne højtid - hvad der herhjemme står i modsætning til antal kirkegængere. Julen er måske nok den mest fejrede, mest folkelige og mest kommercielle højtid, men den største og vigtigste er påsken. Uden kors, lidelse, død og genopstandelse - altså uden påske - ingen kristendom.

Hvornår er det påske?

På kirkemødet i Nikæa 325 efter Kristi blev det besluttet, at påskesøndag altid er den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Lyder det besværligt? Det er det også, men i praksis vil det sige, at påskesøndag tidligst kan være den 22. marts og senest den 25. april.