Stilhed, enkelhed og rettethed mod Gud

Endvidere kan man opleve denne type gudstjeneste i forbindelse med særlige sørgedage, hvor man tænker på de døde - for eksempel i Viby Kirke i forbindelse med Alle Helgens søndag og i Foreningen Agape på et kursus om at miste.

Men hvad karakteriserer egentlig disse forskellige stillegudstjenester på tværs af sognegrænserne? Kristendom.dk afgrænser sig her til at se nærmere på de almindelige stillegudstjenester, som afholdes henover året, men som ikke specifikt er tilegnede sørgesituationer som sådan, selvom de naturligvis også kan besøges af sørgende personer.

Enkle liturgiske gudstjenester

Generelt er stillegudstjenester karakteriserede ved at være enkle liturgiske gudstjenester. Det vil sige, at de foregår inden for rammerne af en gudstjenestelig liturgi, men uden prædikendelen. Der lægges vægt på, at den enkelte skal have mulighed for at være til stede og møde Gud i en liturgi uden alt for mange ord i modsætning til den traditionelle folkekirkelige højmesse. I stedet prioriterer man blandt andet meditation og stilhed, som navnet siger.

I mange af de kirker, som Kristendom.dk har stiftet bekendtskab med, består gudstjenesterne af læsning, bøn, salmer eller meditative sange (for eksempel Taizé-sange), meditativ musik samt tid til personlig stilhed. Mange steder har hver gudstjeneste som udgangspunkt sit eget overordnede tema.

De enkelte elementer får forskellig opmærksomhed i de enkelte kirkesammenhænge, især varierer det meget, hvor lang tid man afsætter til egentlig stilhed og bøn for den enkelte. Det varierer fra et par minutter og helt op til 30 minutters varighed.

De fleste steder er der som en naturlig del af gudstjenesten tændt mange stearinlys for at understrege det meditative element. Mange steder er der også mulighed for, at den deltagende selv tænder et lys i forbindelse med sin personlige bøn, hvis man ønsker det.