Skole-kirkemedarbejderne i Aalborg Stift lancerede igår deres bearbejdede undervisningsmateriale "Tunger af ild" - et materiale om pinsen. Det gør de i et introduktionsbrev til skoleledere og lærere i kristendomskundskab i hele Aalborg Stift.
- Vi forventer, at børnene får viden om pinsen og samtidig en god oplevelse ved at møde et gennemarbejdet og varieret undervisningsprojekt, der lægger op til samarbejde med den lokale kirke om et mindre antal pinsesalmer, siger Skole-kirkemedarbejderne Knud Erik Andersen.
Materialet er ifølge brevet "grydeklart" og velegnet til klassetrinene 4.-6. Materialet indeholder en redegørelse for pinsen og Helligåndens betydning, en gennemgang af udvalgte salmer og deres salmedigtere, forslag til aktiviteter og til hvordan der kan arbejdes med den enkelte salme.
- Det er ikke vores primære opgave at forholde os til, hvad eleverne får ud af projektet. Vi har som konsulenter først og fremmest til opgave at servicere lærerne ved at tilbyde faglig inspiration, hvilket mange benytter sig af og er glade for, siger konsulent Inger Brinkmann Poulsen fra Skole-Kirke-Tjenesten i Hjørring Provsti.
Hun understreger, at Skole-kirkemedarbejdernes arbejde er af ikke-forkyndende karakter i modsætning til sognemedhjælpernes arbejde.
Skole-kirketjenesten har god erfaring med lignende projekter, bl.a. et landsdækkende projekt om døden, som blev afviklet for to år siden. Blandt andre projekter er et årligt salmeprojekt, der knytter an til påsken og tilbyder skolerne undervisningsmateriale herom.
KORS FOR EN HAMMER er et stort projekt Skole-kirketjenesten ser frem til at afvikle i 2007.
- Det handler om overfangen fra germansk religion til Kristendommen, siger Knud Erik Andersen
Sidste frist for tilmelding til "Tunger af ild" er 1. februar 2007, det sker til den lokale skole-kirke tjeneste.