Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Det gode afhænger af øjnene der ser til din ven.
Det gode afhænger af øjnene der ser
Kierkegaards etik bliver undervejs i forfatterskabet et spørgsmål om, hvorledes man skal gøre det gode. Etikken bliver en "Synets etik", da måden man ser det andet menneske på afgør, hvad der er det gode, siger professor Arne Grøn
Etik handler om, hvad det er, vi skal gøre. Hvad er det gode, som vi skal gøre. Det gælder også Kierkegaards etik ifølge Arne Grøn, professor i etik og religionsfilosofi ved Københavns Universitet. Han har i mange år været anset ved Center for Subjektivitetsforskning og beskæftiget sig intenst med Kierkegaards værk og tænkning.
- Det gode i kierkegaardsk forstand er, når vi handler med ét sind. Det vil sige, når det, vi tænker vi skal gøre, og det, vi rent faktisk gør, falder sammen, siger Arne Grøn og fortsætter:
- Men hvad så, når vi ikke gør det, som vi med os selv véd, vi skulle gøre? Dette svigt må vi give et svar, der selv er etisk. Det nærliggende svar er ifølge Kierkegaard, at man skal angre. Man skal fortryde det, man har gjort og forsøge at gøre det godt igen, siger Arne Grøn.
Man havner kort sagt i et etisk dilemma, for lige så nødvendig angeren er, lige så umulig er den at komme fri af.
Annonce
Kierkegaard følger derfor en anden vej. Kierkegaards "anden vej" tager udgangspunkt dels i det forhold, at et menneske ikke kan frelse sig selv, dels i troen på, at der er givet en ny begyndelse. Det er en tro på en gud, der kan sætte én fri af fortiden ved at se bort fra ens svigt (syndsforladelse). Den nye begyndelse kan et menneske møde i den måde, et andet menneske ser på det, for eksempel med tilgivelsens øjne.
- Det gode i kierkegaardsk forstand er, når vi handler med ét sind. Det vil sige, når det, vi tænker vi skal gøre, og det, vi rent faktisk gør, falder sammen, siger Arne Grøn og fortsætter:
- Men hvad så, når vi ikke gør det, som vi med os selv véd, vi skulle gøre? Dette svigt må vi give et svar, der selv er etisk. Det nærliggende svar er ifølge Kierkegaard, at man skal angre. Man skal fortryde det, man har gjort og forsøge at gøre det godt igen, siger Arne Grøn.
Angeren giver etisk dilemma
Men derved opstår der yderligere et problem, for angeren kan man ikke selv komme fri af. Når man angrer, bliver man ude af stand til at løse den etiske opgave, som er at handle med ét sind. Samtidig er det nødvendigt at angre, for ellers har man ikke forstået, hvad det etiske er, og hvad der kræves af én.Man havner kort sagt i et etisk dilemma, for lige så nødvendig angeren er, lige så umulig er den at komme fri af.
Synets etik
Synet spiller således en afgørende rolle i Kierkegaards "anden vej". Arne Grøn har derfor valgt at kalde den for en "synets etik".- Grunden til, at jeg kalder det en "synets etik", er at der også sker en ændring i Kierkegaards eget syn på, hvori problemet for etikken består. Det består ikke så meget i hvad man skal gøre, som i hvorledes man gør det gode, man skal gøre, siger Arne Grøn.
Giver man for eksempel en tyver til en tigger, men ikke samtidig ser ham som et menneske ligesom én selv, er det ikke det gode, man gør i kierkegaardsk forstand.
Guds syn
Når det ikke er det gode, er det, fordi man overser noget vigtigt.- I forhold til Gud er alle mennesker lige, for her bliver alle menneskelige uligheder og forskelle som social status, rigdom og så videre sat ud af spil. Der er en lighed, som ingen mennesker kan gøre noget ved. Her er synets dømmende kraft sat ud af spil, siger Arne Grøn.
Den nye begyndelse er derfor også en ny begyndelse for det menneske, som andre har dømt ude. Et menneske er mere end det, som andre ser det som, når de sætter det i bås (for eksempel som "blot" en tigger). I troen på, at der er en menneske-lighed for Gud bag om al menneskelig ulighed, kan et menneske hente mod og tro på, at en ny tilværelse er mulig.
Menneskers syn
At en ny begyndelse er mulig kan et menneske også erfare ved den måde, det bliver set på af et andet menneske. Når det bliver set med tilgivelsens øjne, kan det blive sat fri i forhold til det, som det selv har gjort forkert. Tilgivelsen ser det, som skal tilgives, men på en måde, så det samtidig "ses bort".Men det etiske hos Kierkegaard drejer sig ikke så meget om, hvorledes andre ser mig, som om, hvordan jeg selv skal se den anden. Det etiske bliver en fordring om at se det andet menneske sådan, at det får mod til at leve sit liv. Det vil sige "at opbygge" den anden, så denne kommer til at stå i sig selv. Det er - siger Kierkegaard - den største velgerning, som et menneske kan gøre i forhold til et andet: at hjælpe det til at stå i sig selv. Det er, hvad kærlighed kan.
- Hvorledes gør man det? Det er et spørgsmål, der ikke gives færdige svar på. For det er et spørgsmål om, på hvilken måde man selv ser det andet menneske. Hvis man ser den anden således, at det kommer til at stå i sig selv ved den kærlighed, man selv giver det, står det netop ikke i sig selv. Det bliver tværtimod det, som man selv gør det til. Det er det problem, Kierkegaard kredser om i sine overvejelser om menneskelig kommunikation og etik, siger Arne Grøn.
-Der bliver derfor i mere end én forstand tale om en "synets etik" hos Kierkegaard. Det gode bliver et åbent spørgsmål om, hvorledes vi selv ser, slutter Arne Grøn.
