Halloween er ikke det samme som allehelgensdag. Faktisk har de to højtider forskellige navne og hver deres betydning og indhold. Den mindre kendte allesjælesdag falder også i samme tidsrum. Læs om forskellene i denne artikel
Allehelgensdag, allesjælesdag og halloween er tre forskellige dage med hver sin betydning og hvert sit indhold, som ofte bliver sammenblandet. Men dagene falder tæt op af hinanden - og det har selvfølgelig bevirket rodet og sammenblandingen.
Dril eller slik
Den første af dagene er halloween, som fejres 31. oktober. De fleste kender de uhyggeligt grinede græskar - gerne med lys i - og skikken med at børn klæder sig ud som skeletter, hekse, spøgelser eller vampyrer for at gå fra hus til hus for at true sig til søde sager. Trick or treat, siger de amerikanske børn. På dansk er det blevet til gys eller guf, dril eller slik. Skikken, der vinder mere og mere indpas i Europa, kommer fra USA, hvor man i århundreder har fejret halloween.
Halloween kom efter sigende til USA med efterkommerne af kelterne, som netop fejrede nytår denne dag og blandt andet mente, at det også var dagen, hvor de overnaturlige og døde kunne gæste de levende. Men keltiske skikke er ikke alene om at have skabt den amerikanske Halloween. Også mexicanske dødeskikke har spillet en stor rolle.
I dag har de danske børn og unge taget halloween til sig. Den er et kærkommet festligt afbræk i et efterår, som ellers er mørkt og langt og uden folkelige højtider. Mange lidt ældre beskylder halloween for at være kommerciel og udelukkende importeret til landet for at butikkerne kan tjene flere penge. Det er sikkert sandt, men på den anden side har man også altid importeret skikkene og traditionerne fra det land, som man anså som det førende. Og her er der ingen tvivl om USA's førerposition i vor tid.
Allesjælesdag
Den næste dag er allesjælesdag, der er en mindefest for alle døde kristne. Dagen markeres ikke i folkekirken, men er en katolsk fejring, der falder den 2. november. Når den 2. november er en søndag højtideligholdes dagen i stedet gudstjenestemæssigt den 3. november.
Dagen fejres i den
katolske kirke med forbønner for de døde i skærsilden og andagter ved gravstederne. Dagen blev indført i 998 og er en katolsk tradition, hvor man oprindeligt mindedes de kristne martyrer. Det er altså her - og ikke til halloween eller allehelgen - at den egentlige mindefest for de afdøde finder sted.
Dagen var oprindeligt tænkt som en gudstjeneste, der skulle hjælpe de afdøde hurtigere ud af skærsilden, som man i den grad troede på i middelalderen, hvor hele Europa var katolsk.
Dagens prædikentekster i den katolske kirke er: Første Korinterbrev 15, 51-57 og Johannesevangeliet 5,25-29.
Allhelgensdag
Endelig kommer vi til allehelgensdag, som falder den 1. november. Allehelgenssøndag er den søndag, hvor allehelgensdag markeres i folkekirkens gudstjeneste. Det er altid den første søndag i november. Dagen er - som navnet siger det - en dag, hvor man fejrer troens forbilleder. I den protestantiske kirke fejrer man ganske vist ikke helgenerne, som man gør det i for eksempel den romersk-katolske kirke, men dagen er alligevel bevaret som højtid fra katolsk tid.
Da Danmark var katolsk, havde de mest fremtrædende helgener hver en højtidsdag. Allehelgensdag var således en fælles dag for alle de helgener, der ikke havde deres egen dag i løbet af året.
Salmen "Den store hvide flok vi se" bliver ofte sunget denne dag.
Et mix
Allehelgensdag handler i dagens folkekirke både om troens forbilleder og om at mindes vore døde. Altså i virkeligheden et mix af allehelgensdag og allesjælesdag. Her bliver de kristne opfordret til at tage troen ligeså alvorligt som forbillederne, altså helgenerne, gjorde det samtidig med, at vi mindes vores døde.
I nogle kirker læser man i forbindelse med gudstjenesten allehelgenssøndag også navnene op på de sognebørn, som er døde i de sidste år.
I de senere år er flere og flere også begyndt at sætte lys på gravene - noget man har gjort i århundreder i vore nabolande.
Tekster til allehelgensdag er:
1. tekstrække: Esajas' Bog 60, 18-22, Johannes' Åbenbaring 7, 1-17, Mathæusevangeliet 5, 1-12
2. tekstrække: Esajas' Bog 49, 8-11, Johannes' Åbenbaring 21, 1-7, Mathæusevangeliet 5, 13-16
Den liturgiske farve er den hvide festfarve.
0 indlæg det seneste døgn
