Kærlighedens former

Bridges over Madison County

flexblock

Tema

Anmeldelser

flexblock

Seneste billedserier

Billedserie: Pavens schweizergarde forøges med 26 mand

Billedserie: Tag med til konfirmation i Nørre Uttrup

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Af Bo Hakon Jørgensen | 28. april 2006

Kærlighedsfilm er ofte bedre end andre film, skriver Bo Hakon Jørgensen om "Shakespeare in Love" og "Broerne i Madison County"

Kærlighedsfilm må som regel fortælle en ordentlig sammenhængende historie - og derfor foretrækker jeg dem frem for så mange andre film, der skyder sig ud af fortælleproblemerne.

Dagens første er "Shakespeare in Love", som af de store kritikere bliver regnet som en sød, antagelig sag. Når jeg mener, den er langt bedre, så skyldes det førstog fremmest lydsporet med de herligste recitationer af Shakespeare-digte og linjer fra især "Romeo og Julie".

Som en slags farverig pædagogik til oplevelse af disse citater folder historien sig ud som vor nutids ønskedrømme om den herlige fortid, hvor en kvinde sniger sigind på et teater og faktisk opfører en kvinderolle, som ellers drenge eller mænd fremførte dengang. Skuespillerne, der er Romeo og Julie, både spiller stykket og er rigtige elskende samtidig. Og de garneres farverigt af to stridende skuespillerkompagnier og et flot og humørfyldt tempo.

Det opfundne væddemål med dronningen af England, om et teaterstykke kan fremvise hele kærlighedens væsen, har filmen selv sat sig som mål at vinde - og gør det i mine øjne suverænt. Gwyneth Paltrow som Viola (Julie) står nikkende med den dejligste svanehals, når hun på scenen lytter til de linjer, Shakespeare forklædt som Romeo allerede har skrevet til hende. En flot film, der lægger en god historie om den mest pragtfulde sproglige poesi.

Annonce

Den anden er "Broerne i Madison County" med Clint Eastwood og Meryl Streep i hovedrollerne. To voksne børn rydder op i deres afdøde moders efterladenskaber og finder der frem til, at hun havde en sidesprings-kærlighed, mens de endnu blot var teenagere.

Den unge mand væmmes over forældre-seksualiteten, mens pigen mere forstående giver sig til at gennempløje moderens dagbøger fra episoden. Filmen former sig derpå som vekselvis genkaldelser af det fortidige kærlighedsforhold og tilbagevenden til de voksne børns reaktioner. Og den udvikler sig til et fornemt forsvar for kærligheden i skjulthedens niche midt i livet hos mennesker, der har viet alt for meget til at opretholde hjemmet.

Med sin modstilling af fortælling og børnenes reaktion på moderens ukendte liv kommer filmen også til at handle om fortid/nutid - og alle de spørgsmål, vi stiller vores egne forældre om kærligheden dengang. Dertil er den en historie om kærligheden, der må aflægge vidnesbyrd (dagbøger m.m.) om sig selv, fordi de to mennesker, der oplever den, er ramt af noget større, der må videregives.