Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Et kys fra Kristus til din ven.
Et kys fra Kristus
Skabelsestroen og kristologien er de to centre i Hans Anker Jørgensens salmedigtning, formuleret på en måde, der gør salmerne lige tilgængelige for unge og gamle, skriver anmelder Peter Balslev-Clausen.
Fakta
Fakta
Anmelder Peter Balslev-Clausen er provst i Hellerup provsti, adjungeret professor i hymnologi...Læs mere
Fakta
Hans Anker Jørgensen udfolder den klassiske teologi med dens trinitariske gudsforståelse og med...Læs mere
Fakta
Det er ret problematisk for en salme at lade dagens politiske og religiøse problematik være de...Læs mere
Læs også
Hans Anker Jørgensens nye salmesamling "Frømandens kys. Gudelige viser og socialdemokratiske salmer" rummer tidløse salmer, hvoraf flere kan blive optaget i fremtidige salmebøger, skriver Kristendom.dks anmelder
Hans Anker Jørgensen er en af de markante nye salmedigtere i Den Danske Salmebog 2002. I Salmebogskommissionens første forslag fra 2000 til en ny salmebog var han kun repræsenteret af 3/5 salme, men to år senere, efter at salmebogsforslaget havde været til høring og efter den politiske og religiøse strømkæntring i eftersommeren 2001, fik han 6 salmer med i den salmebog, der endte med at blive autoriseret sommeren 2002, og som nu bruges i næsten alle folkekirkens kirker.
Hans Anker Jørgensens salmer har fra begyndelsen været brugssalmer. De er først og fremmest skrevet til gudstjenester og møder, hvor han sammen med sin menighed havde brug for at synge salmer som et direkte og autentisk udtryk for den fælles tro. Også efter sin afgang som sognepræst er Hans Anker Jørgensen fortsat med at skrive salmer. Dels som en kirkegængers udtryk for sin deltagelse i gudstjenesten, dels som salmer, sange og viser til konkrete folkelige og kirkelige begivenheder.
Hans Anker Jørgensens salmer har fra begyndelsen været brugssalmer. De er først og fremmest skrevet til gudstjenester og møder, hvor han sammen med sin menighed havde brug for at synge salmer som et direkte og autentisk udtryk for den fælles tro. Også efter sin afgang som sognepræst er Hans Anker Jørgensen fortsat med at skrive salmer. Dels som en kirkegængers udtryk for sin deltagelse i gudstjenesten, dels som salmer, sange og viser til konkrete folkelige og kirkelige begivenheder.
Frømanden er Kristus
I forordet til sin seneste salmesamling, Frømandens kys. Gudelige viser og socialdemokratiske salmer, som udkom i efteråret 2006, har Hans Anker Jørgensen gjort rede for samlingens titel og indhold. 'Frømanden' er Jesus Kristus, der om sig selv og sit evangelium i Johs. 12,24 siger, at "Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene frø, men dersom det dør, bærer det megen frugt". Kysset har Hans Anker Jørgensen hentet fra Grundtvigs "Talsmand som på jorderige", der "i et kys kan alt udtrykke, / hvad for evigt gør vor lykke".Samlingen er bygget op som en kombination af på den ene siden en selvbiografi og på den anden side en gennemgang af kirkeåret i salmer og kommentarer. Den, der leder efter flere af Hans Anker Jørgensens kendte og mest karakteristiske tekster som for eksempel "Du satte dig selv i de nederstes sted", vil lede forgæves, da de salmer, der kan findes i den autoriserede salmebog, ikke er taget med.
Til gengæld finder man flere af Hans Anker Jørgensens kendte salmer som "Først brummer busserne de første ture" og "Det er påske, men mennesker græder" i nye bearbejdelser, genkendelige og aktuelle. Dertil kommer en række helt nye tekster, både salmer og viser, fra Hans Anker Jørgensens sidste præsteår og fra tiden efter afskeden.
En kristen tolkning af det moderne - og vice versa
Hans Anker Jørgensen kalder teksterne i Frømandens kys "Gudelige viser og socialdemokratiske salmer". I forordet skriver han, at de er 'gudelige', "fordi de enten rummer en moderne tolkning af den kristne tro eller en kristen tolkning af den moderne eksistens - eller begge dele".Hans Anker Jørgensen skriver ikke, hvad han forstår ved moderne, det må man læse ud af de enkelte tekster. Måske hænger det moderne sammen med den anden karakteristik af teksterne som 'socialdemokratiske'. Er det tilfældet, ville det have været klarende, hvis Hans Anker Jørgensen havde skrevet noget om, hvordan han forstår det socialdemokratiske, om det er Staunings, H.C. Hansens, J.O. Krags, Anker Jørgensens, Poul Nyrup Rasmussens eller Helle Thorning-Schmidts forståelse af det socialdemokratiske, han tænker på.
Man kan få sine tvivl, også om Hans Anker Jørgensens forhold til virkeligheden i bredere forstand, når han skriver, at "med ordet 'socialdemokratisk' ønsker jeg at provokere socialdemokrater til at tage salmesang på programmet, og kirkefolk til at gøre noget ved det demokratiske og etiske underskud, der præger folkekirken for tiden", og tilføjer, at han samtidig vil "antyde, at en stor del af danskernes sociale og demokratiske sindelag er en frugt af 1000 års kristen forkyndelse - og 500 års luthersk salmesang."
Ikke umiddelbart en salmebog
På grund af den samlingens biografiske natur, kan den ikke umiddelbart bruges som praktisk sang- eller salmebog. Viserne og de viseagtige sange, der følger årets måneder, er for de flestes vedkommende mere eller mindre persons- og situationsbestemte og kan ikke uden videre bruges af andre. Til gengæld er de egentlige salmer, der er indfældet i den kirkeårsstruktur, der er angivet af de viseagtige tekster, i høj grad anvendelige for andre, de er dels almene, dels personlige, men ikke private.Salmerne fordeler sig i de traditionelle tre hovedgrupper: almene 'betragtninger', 'prædikener', der henvender sig til dem, der tænkes at synge salmerne, og 'bønner' (herunder lovsange), hvor den, der synger salmen henvender sig til den treenige Gud. Af Betragtningerne kan nævnes "Det er påske, men mennesker græder" og "Jeg kender en vingård, Den Gode", af Prædikenerne "Mal byen rød og jorden grøn!" og "Halleluja! Syng! Fra Vesterbros jungle til lærkernes lyng" og af Bønnerne "Du, som bærer livet med dig", "Guds evige ord, som tog bolig iblandt os" og "Du, som lader græsset gro".
Lettilgængelige salmer og polemiske viser
Hans Anker Jørgensen skriver ukunstlet, jævnt og ligefremt. Han kan være humoristisk og sentimental, men han dækker sig ikke bag en ironisk distance til udtryk og indhold. Hans Anker Jørgensen udfolder den klassiske teologi med dens trinitariske gudsforståelse og med en vægtlægning på sammenhængen mellem tro og liv. Skabelsestroen og kristologien er de to centre i hans salmedigtning, formuleret på en måde, der gør salmerne lige tilgængelige for unge og gamle.
Især de egentlige salmer er åbne og inklusive. I modsætning hertil kan 'viserne' være præget af indforståethed og polemik mod kristne, der efter Hans Anker Jørgensens opfattelse har misforstået og måske tilmed misbrugt kristendommen.
Der er i salmerne en gennemgående mangel på anfægtelse over for en moderne aggressiv, materialistisk ateisme på den ene side og nyreligiøsitet og fundamentalistisk og legalistisk religiøsitet på den anden side. Det er selvfølelig ikke nødvendigt for en salme at være aktuel og polemisk i sit sigte for at være god og brugbar, det er tvært imod ret problematisk for en salme at lade dagens politiske og religiøse problematik være de afgørende temaer.
Selvom Hans Anker Jørgensens salmers samtid snarere er 1970erne og '80erne end tiden efter 2000, og de derfor egentlig skulle være lidt gammeldags, er så mange af dem så almene, næsten tidløse, at det ikke alene er naturligt at synge dem her og nu, men også vil være nødvendigt at tage dem med i de kommende salmebogstillæg og den næste salmebog.
Hans Anker Jørgensen: Frømandens kys. Gudelige viser og socialdemokratiske salmer
Unitas Forlag
København 2006
93 sider, inkl. noder
ISBN. 87-7517-756-0
Der er i salmerne en gennemgående mangel på anfægtelse over for en moderne aggressiv, materialistisk ateisme på den ene side og nyreligiøsitet og fundamentalistisk og legalistisk religiøsitet på den anden side. Det er selvfølelig ikke nødvendigt for en salme at være aktuel og polemisk i sit sigte for at være god og brugbar, det er tvært imod ret problematisk for en salme at lade dagens politiske og religiøse problematik være de afgørende temaer.
Salmer til den kommende salmebog
Det er imidlertid ikke alene nærliggende, men også nødvendigt at vurdere Hans Anker Jørgensens salmer i forhold til dagens politiske og religiøse dagsorden, da han med sine tekster, salmer og viser, bevidst ønsker at tage aktuel stilling til, hvad der rører sig i hans samtid.Selvom Hans Anker Jørgensens salmers samtid snarere er 1970erne og '80erne end tiden efter 2000, og de derfor egentlig skulle være lidt gammeldags, er så mange af dem så almene, næsten tidløse, at det ikke alene er naturligt at synge dem her og nu, men også vil være nødvendigt at tage dem med i de kommende salmebogstillæg og den næste salmebog.
Hans Anker Jørgensen: Frømandens kys. Gudelige viser og socialdemokratiske salmer
Unitas Forlag
København 2006
93 sider, inkl. noder
ISBN. 87-7517-756-0
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
