Doris Ottesen |
31. januar 2007
Monica Papazu holder H.C. Andersen i et fast ortodoks greb i ny bog, der på befriende vis tør stå ved kristendommen i eventyrene
"Det er sådan, vi hørte H.C. Andersen i Rusland og Rumænien. Vi hørte den ånd, han skrev i. Vi hørte hans forkyndelse, som trængte igennem på trods af censuren. (...) Den rejste sig klart og rent i de år, da kirker blev revet ned, og præster og troende forsvandt i Gulag. Den lød med moderens stemme, der læste for barnet, før det skulle sove. H.C. Andersens fortællinger forkyndte ind i det naturlige fællesskab: Til tro, håb og kærlighed."
Sådan skriver den rumænskfødte Monica Papazu i slutningen af "I Guds klare solskin. H.C. Andersens kristne eventyr og fortællinger." Og ordene er en meget vigtig forudsætning for en positiv læseoplevelse af hendes udlægninger af en lang række af H.C. Andersens vigtigste eventyr. For Monica Papazu holder H.C. Andersen i et fast ortodoks greb, så fast, at det indimellem er tæt på at føles som et overgreb på den protestantiske forfatter - og hans læser!
Monika Papazu ser ubesværet H.C. Andersens eventyr i lyset af de gamle kirkefædre. Ja, hun ser ham i virkeligheden ikke blot som en trosfælle, men som en sublim fortolker af den ortodokse kirkes klassiske teologi. Og hun prædiker over H.C. Andersens tekster. Men det sker med mange henvisninger. Monica Papazu er tydeligvis meget belæst og må dertil også være udstyret med en fremragende hukommelse for det læste. Og hun tøver ikke et øjeblik med at dele sin store viden med læseren.
Monica Papazu citerer flittigt fra de gamle kirkefædre - meget flittigt - såvel som fra især franske og engelske tænkere. Hun bruger megen plads på at forklare den klassiske ortodokse teologi og dens afvigelser fra den klassiske katolske, for eksempel hvad angår de syv dødssynder. Og teksten er fuld af mange latinske, men også af græske og russiske gloser. Men også Luther og andre og nyere tænkere citeres ofte. Blandt Monica Papazus litterære "troshelte" er Kierke-gaard, Dostojevskij, C.S. Lewis, og i denne sammenhæng ganske interessant, Dorothy L. Sayers, der krediteres for sin oversættelse af og kommentar til Dante.
Teksten har et stort og omhyggeligt noteapparat, som ikke kan undgå at gøre læsningen tungere og teksten vanskeligere tilgængelig, end den behøvede at være. Fremstillingen ville uden al tvivl have vundet i læsevenlighed ved at være blevet trimmet for de mest påfaldende videnskabelige ambitioner.
Det kan i den forbindelse forekomme en smule ironisk, når Monica Papazu et sted fastslår, at "H.C. Andersen skriver klart og enfoldigt. Han - om nogen - er en enfoldig forfatter, og han kræver, at han skal læses lige så enfoldigt". Men med disse forbehold in mente, må det også med styrke fastslås, at Monica Papazu med sin uforbeholdne kristne tolkning af H.C. Andersen har store kvaliteter. Tolkningerne af for eksempel "De røde sko" og "Pigen, der trådte på brødet" er ganske enkelt fremragende og befriende læsning. Og det skal ikke betvivles, at Monica Papazu med sit "fremmede" blik på eventyrene aflokker dem dybder, som man ikke normalt bliver medvidende om.
Det er jo ikke så ofte, at den uomtvistelige kristne klangbund, som findes i langt de fleste, og alle de væsentligste, af H.C. Andersens eventyr, bliver ydet retfærdighed i H.C. Andersen-forskningen. Faktisk har erkendelsen af H.C. Andersens åbenlyst evangeliske og opbyggelige kvaliteter, for eksempel i udgivelserne i forbindelse med H.C. Andersen-jubilæet, med et par enkelte undtagelser, været absolut fraværende. Så det må siges, at det er på tide, at H.C. Andersens kristendom får sin plads, ikke blot i salmebogen, men også i forskningen. Alene af den grund må Monica Papazus bidrag hilses hjerteligt velkommen.
Monica Papazu: I Guds klare solskin. H.C. Andersens kristne eventyr og fortællinger. Anis. 285 sider. 249 kroner.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano