Frankrig har en lang og god tradition for økumenisk arbejde. Der er stadig en god kontinuitet i dialog og samarbejdet mellem kristne i Frankrig. Måske blot en lidt mere udfordret kontinuitet. Strømninger i tiden skifter tidligere kulisser ud på den økumeniske scene.

En årsag til sceneskiftet er ankomsten af troende fra andre lande: prostestanter og katolikker fra Syd, ortodokse fra Øst eller Grækenland og den anglikanske kirke i forbindelse med immigration fra Vesten.

Michel Mallèvre, der er direktør for et organ, som arbejder for kristnes enhed i Frankrig, siger, at det ikke længere er franskmændene, der eksporterer deres kirke til Syden, men derimod kirkerne fra Syden, der bringer nye kirkeformer til franskmændene. Og de nytilkomne kirker har ofte ikke tradition for økumenisk arbejde, hvorfor det kræver ekstra arbejde at begynde forfra.

Inden for hver konfession og kirke opstår der også flere forskelle og strømninger på grund af blandt andet sekulariseringen. Hver kirke har interne spørgsmål, de prøver at svare på. Det interne, brogede landskab gør det svært at indgå i et eksternt enhedsbillede.

I Frankrig bekymrer det derudover også især protestanterne, som udgør en kristen minoritet, at vatikanet i Rom har åbnet op over for katolske fundamentalister og måske i fremtiden vil vægte økumeni og religiøs frihed mindre.

Den aktuelle sociologiske situation påvirker også økumeniens scene, mener André Bimelé, der er professor på det protestantiske teologiske fakultet i Strassbourg. Måden at tilhøre en kirke på er blevet mere individuel og mere delt. At være kristen er ikke længere ensbetydende med at komme i eller tilhøre en kirke. Hvordan så forene kristne ved at arbejde på at forene kirkerne, når kristne ikke nødvendigvis kommer i kirkerne?

I det hele taget synes individualismen at udfordre den økumeniske scene i Frankrig, men de tager det med ophøjet sindsro og optimisme dernede. Når gamle traditioner falmer, rykker nye initiativer ind på scenen. Initiativer som teologisk eller økumenisk café, ture mellem forskelligt troende og møder mellem unge. Økumeni, frihed, lighed og broderskab. Jo, franskmændene tror på det. Selvom de måske gør det lidt hver for sig for tiden.