Af Lea S. Christensen |
4. maj 2006
Er der en salme, du holder særligt af?
- Jeg holder meget af Brorsons "Gud skal alting mage". Der er meget trøst at hente i den, når livet bliver svært. Verden er ond, og derfor er det vigtigt at vide, at Gud er her, og at han hjælper. Det er en følelse langt inde i sjælen. Salmen taler om det onde i form af "den sorte drage", som Gud har overvundet. Det tror jeg på. Udover dragebilledet rummer salmen mange andre smukke, digteriske billeder, og der er en dybde i salmen, for den spænder fra før fødslen til efter døden.
Hvornår lærte du salmen at kende?
- Vers tre og seks, som jeg særligt holder af, læste jeg hos Karen Blixen, som citerede dem for Thorkild Bjørnvig for at trøste og støtte ham. Blixen var jo dramatisk anlagt, og man finder også mange sorte gnister i disse vers.
Og hvordan bruger du salmen?
- Jeg tænker ofte på substansen af salmen: at Gud griber mig, holder mig i hånden og overvinder det onde. Det er også kirkens ord. Når jeg synger salmen, føler jeg, at den er en hilsen fra Gud til mig personligt.
Ser du en forbindelse mellem din egen salmedigtning og denne salme?
- Ja, jeg har skrevet ud fra denne salme og vender hele tiden tilbage. Lige nu arbejder jeg på nogle dystre salmer. Der er meget sort idem, men der er også noget opbyggeligt med. Det skal der være, for salmer må ikke ende i et sort hul.
- Salmerne skal forkynde evangeliet. De skal være højnet fra alt andet, for de befinder sig i en anden sfære. Salmerne skal ikke bare være selverkendelse, men de skal sætte ord på gudsforholdet, ligesom "Gud skal alting mage".
Simon Grotrian har valgt at give salmestafetten videre til Flemming Pless, som er sognepræst i Christians Kirke i København. Han vil i næste uge fortælle om sin yndlingssalme på denne plads.