Jenkins fortalte således om en præst fra syvendedagsadventisterne i USA, der var på besøg i en afrikansk menighed. Da de opdagede, at der var en ordineret præst, som var kommet helt fra USA til Zimbabwe, blev han skubbet ind i kirken og til sin skræk og rædsel op foran alteret for at foretage søndagens eksorcisme, noget helt fremmed og utænkeligt for syvendedagsadventisterne i USA.

Bogstaveligt bibelsyn

Om de kristne i det globale syd er konservative eller liberale, kan vi heller ikke rigtig bruge til noget, for konservativ eller liberal i forhold til hvad? Det er begreber, der er møntet i Vesten og kan bruges i Vesten, men kun giver ringe mening i det globale syd.

Bibelsynet er ofte meget bogstavelig, noget vi forbinder med konservatisme eller fundamentalisme, men måden dette bibelsyn udmønter sig på, er ofte meget overraskende og i modstrid med de værdier, som vi forbinder med fundamentalisme. Hvem skulle tro, at kritisk feministisk teologi kunne udspringe af et sådant bibelsyn? Men det kan det, fordi der er så mange andre faktorer på spil, som vi kun vanskeligt kan gøre os noget begreb om.  

Jenkins mission er med hans seneste bog "The Next Christendom - the Rise of Global Christianity" fra 2002 og hans kommende bog, som dannede udgangspunkt for hans to forelæsninger, at gøre offentlighederne i Europa og USA opmærksom på denne voksende kristendom og hvordan den med tiden vil ændre vores opfattelse af den verden, vi lever i.

Helt konkret, så er disse kristne godt i gang med at forandre Europa og USA gennem immigrantmenigheder. Europas største kirke ligger i Kiev og er grundlagt af nigerianere men består overvejende af lokale. Endelig har man fundet ud af, hvad man skulle bruge de store haller fra Sovjet-tiden til, der førhen blev brugt til parader og eksercitser. Nu kan de karismatiske mega-menigheder nemlig overtage dem.

Mennesker i den tredje verden spejler sig i Bibelens historier

Det forhold, at kristendommen kan oversættes og derfor forstås på det lokale sprog, sammenholdt med at læsefærdigheder for mange er et nyt fænomen, der giver skriften en nærmest magisk kraft, giver kristendommen et vækstpotentiale, som kan ses over hele den tredje verden. I de bibelske fortællinger møder folkeslag rundt omkring i verden forklaringer på deres tilværelse de mest overraskende steder i Bibelen, og det er umuligt at forudsige, hvilke bibeltekster, der vil appellere til bestemte befolkninger. Men det er sjældent de samme, som dem europæerne benytter sig af.

Men det giver også kristendommen et potentiale for nytolkning, når befolkninger, der blot for nyligt har lært at læse, begynder at tage teksterne alvorligt - sådan som de jo har lært af missionærerne, at de skal gøre. For mange europæere foregår de bibelske historier nemlig i en forsvunden verden af hyrder, bønder, sult, hungersnød, engle og dæmoner, som vi ikke kan forholde os til længere. Afrikanere eller fattige folk i Asien og Sydamerika kan til gengæld direkte identificere sig med de forhold, som bibelens historier beretter om. Bibelen har for mange en nærmest dokumentarisk styrke, som bruges til at forklare og løse alle mulige livssituationer.

Når Jenkins skal præsentere sine teser, så svirrer det med historier. Man blev nærmest hensat til missionsmøder for 100 år siden, hvor missionærer fra det fjerne og mørke Afrika eller Indien kom hjem og fortalte utrolige historier om de mærkelige og uendelige horder af hedninge, som de havde mødt i det fremmede.

I mellemtiden er disse hedninge blevet kristne, men til vores alles forskrækkelse, så er de stadig ligeså mærkelige og anderledes. De vilde er blevet kristne, men er stadig vilde. Blot er missionæren udskiftet med en doktor i historie og religion, som åbenbart kan fortælle historierne meget bedre end de nuværende missionærer. Vi bliver stadigt fascineret og måske en smule skrækslagne. Det gode budskab i dette kunne være, som Jenkins selv antydede, at verden trods globalisering på ingen måder er på vej mod en harmonisering. Verden er stadig stor, i høj grad uudforsket, overraskende og ikke mindst fascinerende.